For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Krucifiks-dom splitter danske politikere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krucifiks-dom splitter danske politikere

Margrete Auken. –

- Leif Tuxen.

flexblock
Annonce flexblock

Fakta

Rettelse

I en tidligere udgave af denne artikel stod der, at Michael Astrup Jensen (V) er formand for den...

Læs mere
flexblock
22 debatindlæg

Danske politikere er dybt uenige om den dom, der vil tvinge kors ud af de italienske klasseværelser. Margrete Auken (SF) forsvarer dommen med kristne værdier

Krucifikser er en del af den europæiske kulturarv.

Det mener udenrigsminister Per Stig Møller (K), som derfor kraftigt kritiserer den dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der forbyder, at der hænger kors i de italienske skoler.

Afgørelsen har vakt furore i Italien og er blevet kritiseret af Vatikanet og begge fløje i det italienske parlament.

– Jeg forstår ikke den dom. Jeg er faktisk enig med italienerne. Jeg synes, det er temmelig ubehageligt, at Menneskerettighedsdomstolen kan meddele, at kors, der har hængt i skolerne i Italien siden 1500-tallet, skal pilles ned, sagde Per Stig Møller i går på et møde i Folketingets Europaudvalg.

Annonce
Det var en finsk født mor med italiensk statsborgerskab, der oprindeligt klagede til Menneskerettighedsdomstolen. Hun mente ikke, at hendes børn skulle påtvinges en bestemt religiøs holdning i et land, hvor kirke og stat er adskilt. Men Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, samt flere andre parlamentsmedlemmer har argumenteret for korset som et kulturelt og nationalt symbol og vil derfor anke dommen. Og Per Stig Møller er helt på linje med de betragtninger.

– Jeg er ligesom italienerne noget rystet over, at man nu skal have et kulturløst Europa, fordi der er kulturmangfoldighed i Europa i dag, og at man skal fjerne sin fortid. Det kan ikke være rigtigt, sagde han.

Medlem af Europa-Parlamentet og teolog Margrete Auken er dybt uenig med udenrigsministeren.

– Det er en hån mod kristendommen, og det er som kristen, jeg protesterer, siger hun.

Hun overværede i går et møde i den økumeniske organisation Konferencen af Europæiske Kirker, hvor spørgsmålet om korsene i klasseværelserne også var oppe at vende. En italiensk protestantisk journalist fremlagde det argument, som Italiens øvrige protestanter også har fremhævet, at korset er et kristent symbol. Og det er Margrete Auken helt enig i. Hun er rystet over Per Stig Møllers udtalelser og mener, at korset er ved at miste sin værdi i debatten.

– Det er forfærdeligt. Korset er ikke et kultursymbol, og det burde Per Stig være klar over. Jeg synes, dommen er rigtig. Det er en kristen værdi at være åbensindet, man skal ikke presse religion ned over skoleelever i et pluralistisk og sekulariseret samfund, siger hun.

Sagen om de italienske kors vil blive ført videre af danske hænder. Lederen af den danske delegation til Europarådet, Michael Astrup Jensen (V), oplyste ifølge Fagpressebureauet, at sagen bliver taget op der.

– Det er utilstedeligt, at man skal fjerne kors i italienske skoler, sagde han.

Det er i Europarådet, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er vedtaget, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er et organ under Europarådet.

Sagen om korsene har også vakt opmærksomhed i den græsk-ortodokse kirke. Kristne over hele Europa må stå sammen om at bekæmpe Menneskerettighedsdomstolens afgørelse, mener kirken, som nu indkalder til et hastemøde, en synode, i næste uge. På mødet vil kirken beslutte sig for en handlingsplan, skriver den britiske nyhedsstation BBC. Kirken frygter, at dommen vil skabe præcedens for lignende sager i andre lande.

– Det er ikke kun minoriteter, der har rettigheder, men også majoriteter, har over-hovedet for den græsk-ortodokse kirke, ærkebiskop Ieronymos, udtalt.

dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

Krucifiks-dom splitter danske politikere

Læs artiklen bag debatten her: Krucifiks-dom splitter danske politikere
I et demokrati burde det være logik for perlehøns, at offentligt drevne institutioner som f.eks. skoler skal være politisk og religiøst neutrale. Situationen svarer til, at man i klasselokaler i danske folkeskole kunne have billeder af f.eks. Stauning hængende, med henvisning til at han skam var et nationalt symbol, og på ingen måder påvirkede eleverne til at blive socialdemokrater.

Og spar os venligst for vrøvlet om kulturløsheden - man kan jo have korset hængende alle andre steder end i de offentlige institutioner. Man kan endda have det hængende i klasselokalet, så længe man gør det i en fri- eller privatskole.
Del Link til dette indlæg
Dust
10 mnd. siden

Godt igang

Registreret:
14. maj 2007

Indlæg: 61

Krucifiks-dom splitter danske politikere

Læs artiklen bag debatten her: Krucifiks-dom splitter danske politikere
Undskyld mig, men man får altså ikke presset religionen ned over hovedet, fordi der hænger et kors i et klasseværelse.

Dernæst selvfølgelig er korset et kulturelt symbolt i den vestlige civilisation. Både nordiske og britiske flag har korset i deres flag, men de skal vel også skiftes ud ifølge menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg, da de jo har en kristen oprindelse. Helligdagene i Europa (Jul, påske og pinse) skal vel også afskaffes fordi har jo også en kristen oprindelse. Deres placering har efter min opfattelse en betydelig større indgriben i folks liv end et kors i et klasseværelse.

Margrethe Aukens synspunkt er helt håbløst, da alle vores værdier (hvad det så end er?) selvfølgelig er kulturelt formidlet.
Del Link til dette indlæg
Borgeren
10 mnd. siden

Erfaren

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 358

Re: Krucifiks-dom splitter danske politikere

Læs artiklen bag debatten her: Krucifiks-dom splitter danske politikere
Jeg er meget enig med Venstres Michael Aastrup Jensen, der i artiklen er citeret for at sige: "Det er utilstedeligt, at man skal fjerne kors i italienske skoler."

Og ligesom Borgeren er jeg utilfreds med, at Margrethe Auken gør korset alene til et kristent symbol, et er da også et kulturelt symbol. Noget kan faktisk godt på én gang være et kristent og et kulturelt symbol - og sådan er det med korset og ingen domstole bør blande sig i brugen af korset i det offentlige rum - og i hvert fald slet ikke i EU, hvor de fleste lande er lande med stærk kristen indflydelse og tradition gennem århundreder.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link til dette indlæg
Nederby Jessen
10 mnd. siden

Veteran

Registreret:
14. maj 2007

Indlæg: 2936

Re: Krucifiks-dom splitter danske politikere

Læs artiklen bag debatten her: Krucifiks-dom splitter danske politikere
Borgeren, jeg er meget enig i deler af dit synspunkt, men jeg synes at en del af pointen må være, at de højtider du nævner - Jul, påske osv jo egentlig har sammensatte oprindelser. Jul har her nordpå også en hedensk oprindelse (vintersolhverv), og påsken er oprindelig en jødisk højtid, som senere fik en kristen betydning.
Men ellers er jeg enig med dig i, at det ikke giver mening at fjerne religiøse symboler alle vegne. Nogle steder måske -men lang i fra alle. Jeg har f.eks. ikke hørt om nogle der klager over TORsdag, ONSdag og FREdag, selv om disse dage hos os er opkaldt efter de norrøne guder Tor, Odin og Freja ...

Det bliver simpelthen umuligt at fjerne tidligere tiders religiøse symboler. Det jeg synes man langt mere skal fokusere på, er at forklare dem - forklare betydningen af dem, baggrunden for dem - ikke blot religiøst, men også historisk! Det vil også give en dybere forståelse af den sammensatte baggrund vort samfund har, da det jo langt fra kun har en kristen historie!
Del Link til dette indlæg
Astor
10 mnd. siden

Bor her

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 1192

Re: Krucifiks-dom splitter danske politikere

Læs artiklen bag debatten her: Krucifiks-dom splitter danske politikere

Jeg vil sige, at det største problem er, at korset var der i forvejen, og har hængt der så længe.

Så bliver kravet om at fjerne det jo chikane.

Jeg kan varmt anbefale den danske kortfilm "Grisen", der i princippet handler om samme emne i en anden målestok og med omvendt fortegn.

En mand ligger syg på hospitalet ved siden en af muslimsk ditto. På væggen overfor den syge mand hænger et billede af et svin. Hans muslimske nabo vil have billedet ned, mens den kulturkristne kalder grisen "sin skytsengel".

Så lyder spørgsmålet: Skal grisen ned fra væggen? I filmen mener jeg, at den skal blive hængende, da den hang der i forvejen. Omvendt - havde den ikke hængt der i forvejen - var der ingen grund til at hænge den op, hvis det generer naboen. Filmen slutter forresten overordentligt humorisktisk. Kan varmt anbefales.
Del Link til dette indlæg
Juma Kruse
10 mnd. siden

Bor her

Registreret:
14. maj 2007

Indlæg: 1027

Re: Krucifiks-dom splitter danske politikere

Læs artiklen bag debatten her: Krucifiks-dom splitter danske politikere
Den film kunne jeg have lyst til at se, Juma. Hvor får jeg fat i den?

Bjarne Nederby Jessen
Del Link til dette indlæg
Nederby Jessen
10 mnd. siden

Veteran

Registreret:
14. maj 2007

Indlæg: 2936

Re: Krucifiks-dom splitter danske politikere

Læs artiklen bag debatten her: Krucifiks-dom splitter danske politikere
Der gemmer sig for mig også det dybt useriøse standpunkt, at mennesket fødes tabula rasa, og derfor har RET til ikke at blive påvirket. Det kunne IKKE OVERLEVE uden overleveret påvirkning!

Rent biologisk foregår der en masse registrering af følelser og værdier i barndomsårene, og så sandelig for det meste forældrene uovervejede. Hvis der ingen foregik, så ville personen slet og ret ikke kunne overleve.

Så det er en ILLUSION med at påvirkning skal forbydes. Næ, det skal fremmes!

Der eksisterer ingen teknisk mulighed for at robotindlære offentligt godkendte programmer. Og det tjener intet formål heller at prøve på at indføre det. Det er nemlig fra grunden af en opfundet løgn, at mennesket har en total viden og dermed det helt rigtige overblik. Tværtimod øges de kendte begrænsninger for vor videnskab i takt med nye opdagelser!

Det er menneskets skæbne at være uvidende, og at måtte forsøge sig med overblik. Jeg kan ikke se, hvordan man kan bevise på et givet tidspunkt at besidde al viden. Udfra hvilken højere viden kan man aflede det?

Så det er både løgnagtigt og umoralsk med at skulle fastsætte hvilke symboler eller sammenfatninger, der er de eneste rigtige/med sikkerhed forkerte. En offentligt understøttet opfindelse og forfalskning af virkeligheden - det menneskelige livs virkelighed.

Man skal aldrig være tolerant over for intolerance. Åndeligt ligner det jødeforfølgelse i 1930'erne.
Del Link til dette indlæg
Jørgen Christensen
10 mnd. siden

Bor her

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 778

Re: Krucifiks-dom splitter danske politikere

Læs artiklen bag debatten her: Krucifiks-dom splitter danske politikere

Den er vist fra sidste år, men kan tilsyneladende ikke lånes på biblioteket endnu. Og jeg er faktisk usikker på, om den er kommet i handlen endnu.

Det er synd, da den sætter vor tids største debatemne (tolerance) på spidsen på en særdeles vedkommende og humoristisk måde.

Desuden er der mange kendte danske skuespillere med. Henning Mouritzen spiller en af hovedrollerne.

Den var nomineret til en Oscar, men vandt ikke.
Del Link til dette indlæg
Juma Kruse
10 mnd. siden

Bor her

Registreret:
14. maj 2007

Indlæg: 1027

Re: Krucifiks-dom splitter danske politikere

Læs artiklen bag debatten her: Krucifiks-dom splitter danske politikere
Selvfølgelig skal de gamme skyldfremkaldende og modbydelige krusefikser ned af væggene. En religion der profilerer sig selv med en korsfæstet "guds søn" er makaber, og bør ikke være til stede i klasseværelserne på en skole.

Religiøs indoktrinering bør ikke foregår i skolerne, da de fleste religioner overhovedet ikke er forbundet med stringent tænkning eller nogen som helst form for videnskabelige belæg man kan tage alvorligt.

Så længe vi ikke kan forbyde de hovedløse religioner og man fortsat kan indpode sine stakkels børn med religiøst nonsens, så må det være alt nok. Skolerne bør ikke være garanter for at man fortsætter med den hovedløse og ensidige religiøse indoktrinering Italien og Grækenland har været belemret med alt for længe.

Det er på tide at gøre op med det religiøse hysteri og det er da ikke en dag for tidligt når der er en folkevandring væk fra den Katolske og den Protestantiske kirke.

At man idag har en x-Hitlerjugend som Pave, der som kardinal truede alle der pegede på pædofile overgreb i den katolske kirke, med exkommunikation - Er det ikke på tide at forholde sig til det og nedprioritere Pavens autoritet, både i presse og på alle undervisnings institutioner verden over.

BBC har lige haft en debat kørende, som man efterfølgende kunne kommentere - Der ver en overvældende support for kritik af eller afstandtagen fra den katolske kirke og Biskoppen i sit karnevalsudstyr, måtte bekæmmet konstatere at der var meget lille opbakning til hans og den katolske kirkes synspunkter.

Mon ikke den Katolske kirke må se i øjnene at 2009 års religiøs tyrani og dominerende plads i samfundet er i stærk aftagende og at nedtagningen af deres religiøse symboler er en naturlig ting, når man tager den faldende sympati for den katolske kirke i bettragtning?
Del Link til dette indlæg
Balkertwriter
10 mnd. siden

Ny

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 2

Re: Krucifiks-dom splitter danske politikere

Læs artiklen bag debatten her: Krucifiks-dom splitter danske politikere
Tak for oplysningen Juma. Jeg går på jagt efter den. Håber det lykkes at få fingre i den.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link til dette indlæg
Nederby Jessen
10 mnd. siden

Veteran

Registreret:
14. maj 2007

Indlæg: 2936
Mere:   1 | 2 | 3   Næste

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, efterlønnen bør afskaffes?
 
flexblock

Få adgang til alle artikler

Køb et netabonnement

* 1 dag 25 kroner
* 1 mnd 175 kroner
* 1 år 999 kroner

Alle priser er inkl. arkiv-artikler.
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock