Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Klimaet er en del af skaberværket til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimaet er en del af skaberværket

Sognepræst og ph.d. i miljøetik Martin Ishøy præsenterede sin nye bog "Klimaklar kristendom -- miljøteologiske begrundelser" på weekendens bogmesse i Forum. --

- Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Sognepræst og ph.d. i miljøetik Martin Ishøy gør i sin nye bog om klima og kristendom op med samfundets overforbrug. Bogen udkommer i dag

Der er noget galt med verden. På den sydlige halvkugle flygter mennesker enten fra tørke eller oversvømmelser forårsaget af klimaforandringerne, alt imens i-landendes borgere først og fremmest fokuserer på at forbruge og anskaffe nyt. Det moderne menneske bliver i højere grad opfattet som en forbruger end som Guds barn.

Det mener sognepræst og ph.d. i miljøetik Martin Ishøy, der i dag udkommer med bogen "Klimaklar kristendom – miljøteologiske begrundelser". Bogen er et forsøg på at vise, at verden og tilværelsen har religiøse dimensioner, som er lige så vigtige som forbrug, videnskab og politik.

– Verden er ramt af en meget stor klima- og miljøkrise, som viser, at der et eller andet helt galt med vores selvforståelse. Og det er helt indlysende, at det er der en religiøs kristen vinkel på. For eksempel er der en klar næstekærlighedsvinkel, fordi der er ofre for klimaforandringerne. Allerede nu er mange mennesker blevet klimaflygtninge, siger Martin Ishøy og fortsætter:

Annonce
– Derudover har vi også forvalterskabstanken. Mennesket er forvalter af det skaberværk, som Gud har sat os i. Og det er også en dimension, der er grund til at besinde sig mere på. Ligesom jeg er enig i den ret almindelige opfattelse af, at en af grundene til, at vores livsstil ikke er bæredygtig i den industrialiserede verden, er, at den er alt for præget af forbrugstankegangen og grådighed. Det er ikke bæredygtigt, det her, og derfor har jeg skrevet bogen.

Det er særligt præster, teologer og de teologi-interesserede, der ifølge Martin Ishøy gerne må blive mere opmærksomme på miljøteologien.

Som fænomen er miljøteologien ikke noget nyt. Allerede i 1970'erne argumenterede teologen Ole Jensen for, at kristendom og miljø hænger sammen, men alligevel har den form for teologisk tænkning særligt vundet fodfæste uden for Danmarks grænser.

I sin bog tager Martin Ishøy fat i en række traditionelle lærepunkter i kristendommen og viser, hvordan miljø og klima kommer i spil i forhold til dem.

– Miljøteologien er et kæmpestort område. Det er et spørgsmål om kirkens forkyndelse og et spørgsmål om kristne menneskers selvforståelse. En af de største udfordringer i forhold til at begynde at tænke anderledes omkring verden er kristendomsforståelsen som et teologisk emne. I min bog forsøger jeg at vise, hvordan natur, miljø og klima er umiddelbare emner for den kristne teologi. Bogen er et udspil om at få mere miljøteologisk tænkning i gang, forklarer han.

Og Martin Ishøy er udmærket klar over, at der blandt præstekolleger er vidt forskellige holdninger til miljøteologien. Nogle kolleger opfordrer ham til at blande Kristus udenom, mens andre kun kan tage miljøteologien alvorligt, hvis den handler om Kristus.

Personligt opfatter han kapitlet om den kosmiske Kristus som særlig væsentligt i sin nye bog.

– Her forsøger jeg at gennemtænke læren om Kristus ud fra en miljøteologisk betragtning. Den egoisme på menneskehedens vegne, der er central i forbrugerkulturen, er i strid med kristendommen. For os er det Gud, der er det centrale – som skaberen, frelseren og livgiveren.

Det betyder dog ikke, at man som kristen ikke må investere i nyt, mener Martin Ishøy.

– Selvfølgelig kan man godt være kristen, selvom man kan lide at shoppe. Men jeg vil gerne tage et opgør med den maksimeringslogik, der handler om jo mere jo bedre. Det er bedre at have én ting, man er glad for, end ti ting, der ikke betyder noget særligt. Selve idéen om at mennesket er en forbruger, før det er alt muligt andet, er helt ude i skoven. Jeg vil mene, at man er Guds barn, før man er noget som helst andet, understreger Ishøy.

– Jeg bringer miljøet og klimaet ind i centrum af kristendommen. Ikke fordi det skal være overskriften for kristendommen, men fordi det skal tilbage og have sin naturlige plads frem for at blive ekskluderet, siger Martin Ishøy.

schelde@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​