Da præsterne var kommunen

Inden moderne kommunalvalgkampe. Inden Danmark blev delt op i kommuner. Og inden borgerne overhovedet fik ret til at stemme om landets styring, så var præsterne mere eller mindre lig med staten i de omkring 1100 pastorater, der udgjorde danmarkskortet dengang. Kortet males i dag alt efter kommunalvalgets resultater.

Men hvad angår præsternes indflydelse, så var guldalderen 1814-1841. Her var præsterne social- og skolevæsen i landets mange små, isolerede enklaver, mens amtmænd samt by- og herredsfogeder var den overordnede juridiske myndighed. Præsterne fik beføjelserne, da regeringen i slutningen af 1700-tallet begyndte at planlægge en modernisering af fattigdoms- og skolevæsenet. Den landsdækkende plan forelå i 1803 og betød i praksis, at præsterne stod for forsørgelsesplaner, udbetaling af fattigdomsskatten og hele administrationen. I 1814 fik præsterne endnu en kolossal opgave med skoleforordningen og grundskoleundervisning.

Det var en naturlig udvikling, forklarer Per Boje, historieprofessor ved Syddansk Universitet og medredaktør til "Folkestyre i by og på land. Danske kommuner gennem 150 år." Præsterne havde traditionelt set en rolle for formelt og uformelt at lede lokalforvaltningerne. Samtidig havde de al mulig interesse i at disciplinere borgerne om, at kirken var nødvendig.

– Præsterne havde en helt central rolle i kraft af uddannelse, kirkelig baggrund og status, siger Per Boje.

Eller som Erik Nørr, seniorforsker ved Landsarkivet for Sjælland, formulerer det:

– Præsterne var kommunerne inden kommunerne.