SOM OMTALT i Kristeligt Dagblad den 14. november har det skabt voldsom røre og modstand i Italien, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har givet en finsk immigrant ret i, at krucifikser i hendes børns skole er krænkende for ikke-troende og derfor bør fjernes. Jeg er helt enig i denne afgørelse. Et krucifiks er et kristent symbol, som ikke hører hjemme i en offentlig skole, for den skal være for alle – uanset religion eller mangel på samme.

Beslutningen om krucifikser i klasseværelserne blev truffet af Mussolini-regeringen i 1924 og 1928, så vor udenrigsminister tager fejl, når han hævder, at det er en tradition, der går tilbage til 1500-tallet. Motivet var da også udelukkende at få pavestolen og med den de italienske katolikker til at bakke op om det fascistiske styre, hvorfor det mere var af politiske end af religiøse grunde, at de mange krucifikser kom til at hænge på væggene i klasseværelserne.

Desuden må vi ikke glemme, at hvor korset for os kristne er et positivt, et frelsende symbol, er det for jøder, muslimer og ateister det stik modsatte. Med eller uden hager er og forbliver det et symbol på fornedrelse, undertrykkelse og i sidste instans udryddelse og død.

At Vatikanet og højreorienterede katolikker reagerer så skarpt på dommen, undrer ikke, for de har altid haft svært ved at acceptere princippet om religionsfrihed, men at den italienske venstrefløj bakker dem op, er virkelig forbavsende.

Skyldes det mon en erkendelse af, at den aldrig vil komme til magten uden Vatikanets støtte? Endnu mere forbavsende er det dog, at danske politikere med udenrigsministeren i spidsen giver udtryk for deres forfærdelse over dommen.

Jamen, er de ikke klar over, at vi står midt i en værdikamp mellem pavens intolerante og antidemokratiske menneske- og samfundssyn og idealerne fra den franske oplysningstid om frihed, lighed og broderskab?

Kaare Rübner Jørgensen,
mag.art., formand for organisationen VEOK, Vi er også kirken,
Peter Bangs Vej 137, Frederiksberg