Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Lidelsen og skønheden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lidelsen og skønheden

For forfatteren og digteren Erik Stinus var også det fjerne nært. --

- EHRBAHN JACOB/POLFOTO

Kommenter Hold mig opdateret

Erik Stinus' kosmopolitiske digtning rummer begge dele. Nu er han død, 75 år

Digteren Erik Stinus, der i en alder af 75 år er død efter lang tids kræftsygdom, var en kosmopolitisk lyriker. Verden var hans scene, og i princippet hele verden. Han var ikke turisten, der bare ville se. Nej, han engagerede sig. Hans udsyn, hans ansvarlighed over for en virkelighed, der for ham var nær, uanset hvor fjern den var i fysisk forstand, udgjorde sammen med en altid nærværende politisk bevidsthed og retfærdighedssans den drivende kraft i hans digtning.

Til sidst måtte rejserne opgives. Det samme måtte lejligheden på Østerbro: den svækkede Erik Stinus flyttede på plejehjem.

Men også i den svære, afsluttende livsfase oplevede han glæder. I 2008, 50-året for hans debut, udkom således et 475 sider stort udvalg af hans digte, "En tusindedel træ i vinteren". Og i foråret modtog han den prestigefyldte, internationale Nazim Hikhet-pris, opkaldt efter en stor tyrkisk dissidentdigter.

Annonce
Erik Stinus, der betegnes som et sjældent hjertevarmt menneske, begræd verdens dårligdomme – og priste dens skønhed, ja, han elskede verden på trods af alt det i den, der kaldte på hans lidenskabelige indignation. En alvorlig optimist har kollegaen Henrik Nordbrandt kaldt ham. I øvrigt en karakteristik, der glædede Stinus. En anden kollega, Søren Ulrik Thomsen, har om hans digte sagt, at de på én gang er elegier og hymner. Det første, fordi de kredser om og kritiserer de forhold, som hovedparten af jordens befolkning lever – og lider – under. Og det andet, fordi digtene indeholder vidunderlige beskrivelser af den skønhed, der ikke desto mindre også findes.

Nok var Erik Stinus politisk digter, men det betød ikke, at hans digte på noget tidspunkt reduceredes til ideologiske slagsange eller programskrifter. En sådan indsnævring var det netop vigtigt for ham at undgå. Og han var for meget digter til, at det skete. Den politiske dimension var en del af hans forfatterskab, fordi den var en del af hans liv. De litterære grupperinger stod han uden for. Det skyldtes måske – som professor Thomas Bredsdorff har bemærket – at han var for modernistisk for de politiske og for politisk for modernisterne.

Erik Stinus, der voksede op som et barn med hang til drømme, stammede fra Vordingborg. Hans far var lærer, og hans mor koncertpianist. Den forslugne læsning af Rudyard Kipling overbeviste ham om, at Indien måtte være det bedste sted i verden. Ud, ville han, ud! Og det kom han straks efter studentereksamen: han blev ungtjener på et ØK-fragtskib, der anløb byer i Pakistan, Indien, Sri Lanka og Burma. Dér cyklede han omkring og sugede den fremmede virkelighed til sig. Det var eventyrligt. Og det var voldsomt. Den unge mands virkelighedsopfattelse ændrede sig for altid.

Hjemme igen læste Erik Stinus til lærer på Blaagaard Seminarium i København. Udlængslen rev i ham, men han gennemførte studiet, og indtil 1962 virkede han i perioder som folkeskolelærer. I disse år blev han en del af hovedstadens venstreintellektuelle miljø – og kom for alvor i gang med at skrive digte. "Grænseland" hedder debutsamlingen fra 1958.

Året før var Erik Stinus blevet gift med en indisk kvinde, Sara Mathai, som han havde truffet ved en ungdomsfestival i Warszawa. Hun var dengang lektor ved universitetet i Bombay. Parret var fra 1965 til 1968 u-lands-frivillige i Tanzania, efterfulgt af et længere ophold i Indien. Dertil kom rejser i flere asiatiske, afrikanske og latinamerikanske lande. Ægteskabet var også et arbejdsfællesskab. Sara Mathai Stinus døde i 2006.

Stinus, der ud over mange digtsamlinger udgav romaner og oversættelser, blev ofte hædret. Foruden den allerede nævnte tyrkiske pris modtog han blandt andet Kritiker-Prisen, Emil Aarestrup-Medaillen og Martin Andersen Nexø-Prisen.

grymer@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock