Lidelsen og skønheden

Nok var Erik Stinus politisk digter, men det betød ikke, at hans digte på noget tidspunkt reduceredes til ideologiske slagsange eller programskrifter. En sådan indsnævring var det netop vigtigt for ham at undgå. Og han var for meget digter til, at det skete. Den politiske dimension var en del af hans forfatterskab, fordi den var en del af hans liv. De litterære grupperinger stod han uden for. Det skyldtes måske – som professor Thomas Bredsdorff har bemærket – at han var for modernistisk for de politiske og for politisk for modernisterne.

Erik Stinus, der voksede op som et barn med hang til drømme, stammede fra Vordingborg. Hans far var lærer, og hans mor koncertpianist. Den forslugne læsning af Rudyard Kipling overbeviste ham om, at Indien måtte være det bedste sted i verden. Ud, ville han, ud! Og det kom han straks efter studentereksamen: han blev ungtjener på et ØK-fragtskib, der anløb byer i Pakistan, Indien, Sri Lanka og Burma. Dér cyklede han omkring og sugede den fremmede virkelighed til sig. Det var eventyrligt. Og det var voldsomt. Den unge mands virkelighedsopfattelse ændrede sig for altid.

Hjemme igen læste Erik Stinus til lærer på Blaagaard Seminarium i København. Udlængslen rev i ham, men han gennemførte studiet, og indtil 1962 virkede han i perioder som folkeskolelærer. I disse år blev han en del af hovedstadens venstreintellektuelle miljø – og kom for alvor i gang med at skrive digte. "Grænseland" hedder debutsamlingen fra 1958.

Året før var Erik Stinus blevet gift med en indisk kvinde, Sara Mathai, som han havde truffet ved en ungdomsfestival i Warszawa. Hun var dengang lektor ved universitetet i Bombay. Parret var fra 1965 til 1968 u-lands-frivillige i Tanzania, efterfulgt af et længere ophold i Indien. Dertil kom rejser i flere asiatiske, afrikanske og latinamerikanske lande. Ægteskabet var også et arbejdsfællesskab. Sara Mathai Stinus døde i 2006.

Stinus, der ud over mange digtsamlinger udgav romaner og oversættelser, blev ofte hædret. Foruden den allerede nævnte tyrkiske pris modtog han blandt andet Kritiker-Prisen, Emil Aarestrup-Medaillen og Martin Andersen Nexø-Prisen.

grymer@kristeligt-dagblad.dk