Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Danmark har flest kvindelige præster til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark har flest kvindelige præster

Danmark er det land, der har flest kvinder i præsteembedet. --

- Flemming Jeppesen/Fokus

Kommenter Hold mig opdateret

Flere og flere kvindelige præster indtager prædikestolen i de nordiske lande, men mange kommer ikke længere i det kirkelige hierarki. Hverken Island eller Finland har nogen kvindelig biskop

Langt flere kvinder trækker i præstekjolen i Danmark end i de andre nordiske lande – Sverige, Norge, Finland og Island. På de danske pastoralseminarier, der uddanner de kommende præster, har kvinderne siden 1993 været i overtal – der er endda semestre, hvor kun hver femte stol er optaget af en kommende mandlig præst, og som det er nu, er omkring halvdelen af præsterne i dag kvinder.

Norge er det nordiske land, der halter længst bagud, når det kommer til kvinder på prædikestolen. Her er kun 21 procent af præsterne kvinder, i Island er godt 30 procent kvinder, mens Finland og Sverige har henholdsvis 38 procent og 40 procent kvindelige præster. Det viser nye tal indsamlet fra nordiske universiteter og de evangelisk-lutherske kirker.

I sammenligning med de katolske og ortodokse kirker, som slet ikke anerkender kvindelige præster, indtager de protestantiske, nordiske lande en helt særlig rolle på det kirkelige verdenskort. Danmark er formentlig det land i verden med flest kvindelige præster, vurderer Viggo Mortensen, professor i global teologi ved Aarhus Universitet.

– Det hænger sammen med, at Danmark er et af de lande, der først gav tilladelse til, at kvinder kunne blive ordineret, siger han.

Annonce
Også Karen Sjørup, ligestillingsforsker på Roskilde Universitet, peger på, at Danmark er det land, der først ordinerede kvindelige præster – i 1948 – som forklaring på, at kvinderne har overtaget prædikestolen i Danmark. Men hun tror også, det hænger sammen med, at det i Danmark var en del af kvindeoprøret at læse teologi:

– Både fordi det taler til kvinder, men også fordi teologi var en højborg for patriarkatet, som man dermed kunne bevæge sig ind i. Danmark var virkelig et forgangsland for de andre nordiske lande under kvindeoprøret i 1970'erne, siger hun.

Mens der samlet set kommer flere kvindelige præster i Norden, så ser det noget anderledes ud med kvinder i toppen af kirken. I Norge er 4 ud af 11 biskopper kvinder, ud af Sveriges 14 biskopper er der tre kvinder, og i Danmark er kun 2 ud af 10 biskopper kvinder. Hverken Finland eller Island har nogen kvindelig biskop.

I Island har den såkaldte Kvindekirken under folkekirken kæmpet meget for at få indført feministisk teologi i kirken. Men ifølge Islands biskop, Karl Sigbjörnsson, kan det være problematisk med de nye oversættelser af eksempelvis Det Nye Testamente, hvor "brødre" er blevet til "søskende" flere steder. Og han er også skeptisk over for Kvindekirkens fokus på at gøre Gud til en kvinde.

– Jeg har aldrig været meget begejstret for den sproglige kamp. Det går ofte ud over sprogets grammatiske logik. Men vi har gjort meget for at få et inkluderende sprog. Eksempelvis i bibeloversættelsen fra 2007, hvor der overalt er brugt feministisk teologi, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock