Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Fritagelsesparagraffen. Ventilen, der værner den kristne kultur til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fritagelsesparagraffen. Ventilen, der værner den kristne kultur

Kommenter Hold mig opdateret

FORMANDEN FOR Religionslærerforeningen, John Rydahl, har ét godt argument for, at kristendomsundervisningen bør være obligatorisk, nemlig, at eleverne ifølge folkeskoleloven skal være fortrolige med dansk kultur. Ordet fortrolig er min egen opfindelse. Der stod oprindeligt "kendskab".

Men John Rydahl er på vildspor, når han den 14. november skriver, at politikerne "glemte" at fjerne fritagelsesparagraffen i 75. Det var bestemt ikke nogen forglemmelse. Både Tove Nielsen (V) og Ritt Bjerregaard (S), det vil sige den tidligere og daværende undervisningsminister, foreslog faktisk at fjerne fritagelsesmuligheden. Men så forskellige ordførere som SF's Poul Dam og Kristeligt Folkepartis formand Jens Møller og Venstres nyvalgte medlem Bertel Haarder gjorde oprør og overtalte et flertal til at bevare fritagelsesmuligheden.

Vi ville bevare denne gamle grundtvigske frihedsventil for en sikkerheds skyld. Vi kunne ikke se, at den gjorde nogen skade. Det er fortsat kun godt en procent af eleverne, der bliver fritaget.

Vi ville undgå uendelige slagsmål om, hvad der er kundskabsmeddelende og hvad der er "forkyndende", som nu blev forbudt. Der blev skrevet et notat, der forklarede, at fadervor ikke er forkyndende, men det var ikke nemt at forklare, for at sige det mildt.

Annonce
SIDEN ER DER kommet angreb fra såkaldt menneskerettighedsside imod al religion, senest forbuddet mod kors i italienske skoler. Norge er blevet kritiseret, antagelig fordi Norge ikke har nogen fritagelsesmulighed.

Man kan forestille sig fryden hos brødrene Rothstein, ateistiske og humanistiske forbund og diverse sekularistiske foreninger, hvis vi begår den dumhed at gøre faget obligatorisk. De vil starte med at rette skytset mod fadervor. Derefter mod salmesangen, der jo ofte har karakter af bøn: "Hil dig, frelser og forsoner", "Gud, du som lyset og dagen oplod" og så videre. Også julegudstjenesterne vil komme i fare. De vil spilde deres egne og andres kræfter og penge på at føre sag i Genève og Strasbourg. Der bliver ingen ende på det. De vil elske det.

Alt det bøvl og al den polemik kan vi undgå ved blot at bevare en gammel grundtvigsk frihedsventil, som ikke gør nogen som helst skade. Det er som nævnt blot en enkelt procent af forældrene, der som krævet skriver under på, at de selv vil undervise deres børn i kristendomskundskab. Jeg er blevet undervist af mine forældre i alle fag i fire-fem år!

Bertel Haarder (V) er undervisningsminister

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Fritagelsesparagraffen. Ventilen, der værner den kristne kultur

shansen4, publiceret d.18/11 01:37 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fritagelsesparagraffen. Ventilen, der værner den kristne kultur
Her har Bertel Haarder sikkert rigtigt glædet sig over at kunne trække Grundtvig frem af stalden og polere frihedssymbolerne. "..bevare denne gamle grundtvigske frihedsventil FOR EN SIKKERHEDS SKYLD." "...den gjorde ingen skade." Kort med han egne ord. Haarder ville undgå bøvl. Det vil efter BHs mening være en DUMHED at gøre faget obligatorisk. Er argumentet med, at kun ½ - 1 procent fritages en gang vigen tilbage for at tage stilling; et nærmest upassende dårligt argument.

Så er der problemerne med, om et undervisningsstof er forkyndende eller kundskabsmeddelende. Men er det ikke i virkeligheden en snak om kejserens skæg. Vil der overhovedet findes undervisning, som er neutral, altså som overhovedet ikke påvirker modtagerne. Disse to principper kan ikke adskilles.

Hvis man skal kunne fritages for undervisningen i faget kristendom, som vel rettelig burde hedde religion, er det vel forståeligt, at der også skulle være fritagelse for så meget andet i andre fag, hvor emner af religiøs eller politisk art kunne dukke op. Det er naturligvis fuldstændigt uholdbart. Man kan da ikke isolere elever fra verdenen, som de lever i.

Det er i hvert fald ikke en anbefaling, at Bertel Haarder selv blev undervist hjemme. Det er vel snarere en falliterklæring og en mistro til, at folkeskolen kan give fornuftig undervisning.

Fritagelsesparagraffens brug et en typisk dansk måde at tage stilling på. Det er snarere brugen af den, som er et vildspor.
Søren Hansen
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​