Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen At stemme er blevet det 11. bud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At stemme er blevet det 11. bud

Socialdemokraterne var i går på gaden i Århus for at dele de traditionelle roser ud til vælgerne. Midt i billedet ses partiets formand, Helle Thorning-Schmidt, på hendes højre side Århus' borgmester, Nicolai Wammen, og mellem de to ses Flemming Knudsen, tidligere borgmester i Århus. --

- Claus Fisker/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Lokalpolitik kan være svær at gennemskue, men vi stemmer alligevel – fordi vi føler, at vi bør

Der skal meget til at holde vælgerne væk fra stemmeboksene ved dagens kommunal- og regionsrådsvalg. Omkring 70 procent, eller godt og vel to ud af tre vælgere, vil sætte deres kryds, hvis det går, som det plejer.

Dermed er vores lokalpolitiske engagement større end i alle lande, vi normalt sammenligner os med.

Ifølge professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet er det dybt irrationelt, at vi har så høj en valgdeltagelse, især ved lokale valg.

– Ud fra den rationelle teori stemmer vi, fordi det kan betale sig. Fordi vi tror, at vi kan ændre eller fastholde en bestemt politik, og fordi vi tror, at vores stemme kan blive udslagsgivende, siger han.

Annonce
I praksis har vælgerne imidlertid ringe chancer for at gennemskue kommunalpolitik.

– Der er masser af eksempler på, at SF-udvalgsformænd gennemfører besparelser, og Venstre-borgmestre er med til at sætte skatten op. Det er ufatteligt svært at se, hvem man skal gøre ansvarlig for hvad i kommunerne, og mange steder er der konsensus om alt, siger Poul Erik Mouritzen.

Derfor skal forklaringen på vores høje valgdeltagelse findes et andet sted end i de rationelle argumenter.

– Vi stemmer, fordi vi finder det rigtigt. Vi har fået indpodet fra 3-4-5-årsalderen, at det er højtideligt og vigtigt at stemme, når vi er med mor eller far i stemmeboksen.

Så vi betragter det som et bud på linje med, at du ikke må slå ihjel. Det er blevet det 11. bud, siger Poul Erik Mouritzen.

Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet hæfter sig ved, at danskernes valgdeltagelse ligger højere end i for eksempel de øvrige nordiske lande.

I Norge har den været jævnt faldende siden 1980. Han nævner Dansk Folkeparti som en af flere grunde til, at Danmark endnu ikke oplever samme udvikling.

– Dansk Folkepartis vælgere er ikke så politisk interesserede som andre, og mange af dem ville slet ikke stemme, hvis de skulle finde et alternativt parti, siger han.

En anden årsag er, at danske valg ofte er meget tætte, og det øger den enkelte vælgers oplevelse af at sidde med den afgørende stemme.

Ifølge Kasper Møller Hansen ser danskernes demokratiske flid i øvrigt ud til at sprede sig til indvandrere. Netop ved dette kommunal- og regionsrådsvalg gennemføres den hidtil største og mest detaljerede undersøgelse af forskellige gruppers valgdeltagelse, for eksempel i forhold til nationalitet og alder. Her vil man helt ned i detaljen få sat tal på, i hvilket omfang eksempelvis tyrkere og somaliere stemmer.

– Vi ved dog allerede, at indvandrere i Danmark har en flot valgdeltagelse i forhold til Sverige og Norge, siger Kasper Møller Hansen.

Professor Ove K. Pedersen fra Copenhagen Business School kalder demokratiet en "mental tilstand" herhjemme.

– At valgdeltagelsen er så stabil er en konsekvens af den meget bevidste uddannelse til medborgerskab og demokrati, som man har haft i folkeskolen siden 1960'erne, tilføjer han.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock