Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Et tab for dansk satire til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et tab for dansk satire

Jesper Jensen er død, 78 år. --

- Mogens Ladegaard/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

– Jesper Jensen var en fremragende sangskriver. Han var vittig og skarp. Men nu er han død, 78 år. Johannes Møllehave har skrevet en nekrolog over Jesper Jensen

Jesper Jensen er død. Han blev 78 år. Jeg har kendt ham godt og ville for en uge siden næsten kun huske ham som en skygge, fordi det faktisk er 40 år siden, jeg har været sammen med ham.

I vores studietid skrev vi studenterrevyer, som altid blev transmitteret af dansk fjernsyn, undtagen "Gris på gaflen", som tv's daværende chef fandt for provokerende. Jytte Abildstrøm fik sit gennembrud i nogle af vores andre revyer. Jesper Jensen var en fremragende sangskriver. Han var psykologisk indsigtsfuld og opnåede universitetets guldmedalje i en prisopgave om psykologi. Han var vittig. Han var skarp. Han var venstreorienteret, og i de dage var det trods alt bedre end at være desorienteret.

Når det nu går mig til hjertet, at jeg i går i Radioavisen klokken 12 hørte, at Jesper er død, hænger det sammen med, at jeg var sammen med ham i sidste uge, hvor Borgens forlag fejrede Benny Andersens 80-års-fødselsdag med 150 indbudte.

Forfattere, malere, komponister. Naturligvis var Poul Dissing med, men til min overraskelse dukkede Jesper Jensen op. Han bevægede sig på to krykker, og vi snakkede intenst sammen i en time. Vi aftalte, at jeg skulle ringe til ham og besøge ham i Dragør, hvor han boede. Han var en fjende af Gud, konge og fædreland.

Annonce
Han betroede mig, at han læste Kristeligt Dagblad, og jeg sagde: "Det må være gået tilbage for dig". "Overhovedet ikke", svarede han, og til min undren forklarede han, at hans datter var præst og boede hos ham, efter at hun på grund af sygdom havde måttet opgive embedet. Det var hende, der holdt Kristeligt Dagblad.

Jesper Jensen er husket med had og forbitrelse, fordi han i sin tid skrev en vise til Trille, som sang: "så lurer der et øje i det høje ... Ham Gud, han er edermame svær at få smidt ud."

Sognepræst Jan Stolt anmeldte visen for blasfemi. Det blev en retssag, som jeg overværede. Anklageren var rød i hovedet af raseri og sagde: "Dette er det værste tilfælde i Danmark af hån og spot", men han var lidt forvirret, så han kom til vores fryd og fornøjelse til at fortale sig og sige: "Spån og hot!". Det er ærgerligt, at det er den vise, Jesper Jensen huskes for. Jesper Jensen skrev mange bøger, blandt andre erindringer og digte, og oversatte endvidere både Goethe, Heine og Kästner.

Kästner skrev forresten en vittig og vigtig bog, som hedder "Tiden råber på satire".

Jesper Jensen var født i 1931, student fra Vestre Borgerdyd skole sammen med Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen. Han var ansat som forsker ved Danmarks Pædagogiske Institut 1958-1977. Sjældent har Danmark haft en periode, som i den grad råber på satire, som nu. Sørgeligt at tænke på, at råbet på satire er mere forgæves efter Jesper Jensens død.

I en kendt nekrolog skrev Poul Henningsen om Hartvig Frisch:

"Vi ved det godt, vi ved det godt

At livet går sin vante gang alligevel

Men med en svingfjer

Trukket ud af vingen."

Med Jesper Jensens død er der flere svingfjer, som er blevet trukket ud, skønt livet går sin vante gang alligevel.

navne@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​