Der vil blive udstedt anbefalinger mod tørklæder, der dækker ansigtet, men et forbud er ikke længere på tale i Frankrig
Kun en dag efter, at Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy gentog, at "Frankrig ikke er et land, hvor der er plads til burkaer", blev forslaget om et totalt forbud droppet.
Formanden for den parlamentariske undersøgelse af et forbud mod tildækning af ansigter, Andre Gerin, sagde fredag, at der ikke bliver tale om et forbud. Det skriver det britiske nyhedsbureau
Reuters.
- Vi ender med anbefalinger, ikke en egentlig lov mod burkaer, måske en symbolsk lov, en lov for frigørelse (af kvinder, red.), sagde han til radiostationen Europe 1.
Forbud i offentlige bygningerFrankrig vedtog i 2004 et forbud mod tørklæder som burkaer og niqab, der dækker ansigterne, i offentlige skoler. Loven var resultatet af en undersøgelse som den, der netop er foretaget om et generelt forbud.
Andre Gerin siger dog, at panelet, der har stået for undersøgelsen, måske vil foreslå "radikale foranstaltninger" for at forbyde de ansigtsdækkende tørklæder i offentlige bygninger som for eksempel hospitaler, men har ikke oplyst nogen detaljer.