Laura Elisabeth Schnabel |
18. november 2009
Finanskrisen har ramt Island med så stor stormstyrke, at kirkelige nødhjælpsorganisationer yder bistand
Mange islændinge, der står uden job efter finanskrisen og krakket sidste år, banker på kirker og kirkelige nødhjælpsorganisationers døre for at få økonomisk hjælp. Derfor er nødhjælpsorganisationerne Røde Kors og Kirkens Nødhjælp, der normalt hjælper fattige i Den Tredje Verden og hjemløse misbrugere, gået sammen med en række præster fra hele landet og yder nu bistand til en ny stor gruppe af arbejdsløse islændinge.
Kirkens Nødhjælp har næsten fordoblet antallet af bistandstimer. Fra august til marts 2007-2008 brugte organisationen 1104 timer på hjælp, mens den i samme periode i 2008-2009 ydede hjælp i 2175 timer, viser en ny undersøgelse. Langt de fleste søger hjælp, fordi deres indkomst er for lav, eller fordi de er arbejdsløse.
- Behovet for hjælp bliver større og større. Rigtig mange islændinge søger om hjælp hos Kirkens Nødhjælp via deres lokale præst. Der er en ny gruppe af mennesker, som har brug for økonomisk hjælp til blandt andet mad, tøj, medicin og børns skoleudgifter. Det er folk, som ellers har haft arbejde gennem hele deres liv, siger Vilborg Oddsdóttir, socialrådgiver hos Kirkens Nødhjælp.
Røde Kors har oprettet et nyt værested i Reykjavik, hvor der hver dag kommer en præst og holder meditationsgudstjeneste, bønne-gruppe eller bare lægger øre til de kriseramte. Desuden arrangerer værestedet foredrag og aktiviteter som yoga og skakturneringer.
- Vi vil gerne komme dem i møde, der har det svært i den tid, vi går igennem nu. Vi prøver at få folk herind for at undgå, at de får depression og begynder at drikke. Det sker nemt, hvis de bare sidder hjemme, siger Hildu Fredriksdottir, der er koordinator ved værestedet.
Ifølge hende er der et stort behov for et sted, hvor de arbejdsløse kan komme og slappe af og få styrke. Da værestedet kom i gang i marts, var der kun omkring 30 gæster dagligt. Nu er der omkring 50-60 om dagen.
- For nogle er det svært pludselig at være en person, der skal række ud og bede om hjælp. Men her på værestedet er alle på samme niveau, siger hun.
Kristin Pórum er en af præsterne ved værestedet, hvor hun står for en særlig meditationsgudstjeneste.
- Alle er bange for, at det bliver meget værre. Mange er bekymrede, og folk bliver deprimerede - også fordi vi ikke har set nogen løsninger endnu, siger hun.
Islændingene venter på, at to offentlige udredninger om finanskrisen - en etisk og en juridisk - bliver færdige. Når de bliver præsenteret for islændingene, kan kirken få en helt ny rolle at spille. Det mener i hvert fald præst og professor i kirkehistorie ved Islands Universitet Hjalti Hugason, der peger på, at finanskrisen lige nu er den islandske folkekirkes største udfordring.
Ifølge ham er det godt, men ikke tilstrækkeligt, at kirken hjælper arbejdsløse. Den bør også indtage en central mæglerrolle, når rapporterne kommer, og ansvaret skal placeres:
- Mange islændinge føler sig fejlinformeret, bedraget og uretfærdigt behandlet. Her kan kirken være med til at opbygge fortrolighed i samfundet igen. Vi har ikke behov for en upolitisk kirke, der kun ser på ægteskabsforhold og andre forhold i privatlivet. Vi må have en kirke, der engagerer sig på aller-højeste niveau, i politiske, sociale og juridiske spørgsmål. Kirken er en af de store organisationer, der kan være mægler udefra, fordi den ikke har været inddraget i konflikten, siger han.
schnabelkristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad