Laura Elisabeth Schnabel |
18. november 2009
Organisationer som Røde Kors og Kirkens Nødhjælp i Island hjælper nu også mange islændinge, der er ramt af finanskrisen. Det sker i tæt samarbejde med præster fra hele landet
De islandske uldluffer er bredt ud, så de ligger imødekommende med håndfladesiden op. I den økonomiske modvind, som mange islændinge lige nu står i, er der brug for den varme, den islandske uld kan give.
Og der er brug for, at nogen rækker en hånd eller to ud og hjælper dem, der er i nød som følge af krisen og bankkollapset. Flere har taget imod den hjælp og er mødt op til meditativ gudstjeneste hos Røde Kors i Reykjavik, som siden marts har hjulpet islændinge til at se meningen med livet i en svær tid.
Præsten, der har tændt et mokkafarvet bloklys mellem sine hvide luffer på bordet foran sig, finder sin akustiske guitar frem, og snart fyldes rummet med meditative toner. De fremmødte synger salmer, mediterer og beder. Hver dag møder 40-60 islændinge op her på værestedet, og mange af dem kommer, fordi de er blevet arbejdsløse som følge af krisen, der har ramt Island så hårdt, at landet i slutningen af 2008 måtte bede Den Internationale Valutafond, IMF, og de andre nordiske lande om hjælp. I alt blev der stillet omkring 4,5 milliarder dollar til rådighed for islændingene.
Hver dag kommer der en præst forbi værestedet - en, som gæsterne kan tale med, få hjælp af, og som også holder bønnemøder og gudstjenester. Desuden er der en bred vifte af arrangementer som økonomisk rådgivning fra frivillige, foredrag, yoga, gåklubber og skakklubber, der alt sammen skal modvirke, at arbejdsløse islændinge isolerer sig hjemme og bliver deprimerede eller begynder at drikke.
- Det betyder meget for mig at komme her. Man lærer noget nyt hver dag, så man kan blive stærkere, siger Anna Jónsdóttir, der sammen med de andre fremmødte sidder i en rundkreds af blå stole rundt om præsten, Kristin Pórum.
Præsten kan tydeligt mærke, at islændingene har fået det værre.
- Man kommer her af forskellige årsager. Men mange kommer, fordi deres situation er blevet værre. Overalt, hvor jeg kommer, er folk bekymrede. Det, jeg tænker mest på, er børnene og de unge. De bliver også psykisk påvirket og bange. Og det er ikke godt. Mange lider, og derfor skal vi som kirke se på, hvordan vi kan være en stærk kirke i krisen. Menneskers verden er ikke tabt, selvom man er i krise. Gud er her stadig, siger Kristin Pórum, der er en af mange præster, som skiftes til at lægge vejen forbi værestedet.
Før meditationsgudstjenesten har der været et foredrag om psykisk selvforsvar - her ser man kvinder i høje hæle, der formentlig engang har haft en karriere, mænd i afslappet tøj og mænd i jakkesæt. Alle typer kommer her i værestedet.
- Mange kommer her for at få psykisk og praktisk rådgivning om, hvordan de kan få hjælp med økonomien. En del er kommet med det formål at blive lyttet til. Men nu er de selv endt med at blive rådgivere her på stedet. Og faktisk kan vi allerede se, at de, der har været rådgivere her, de får lettere arbejde. For en arbejdsgiver vil hellere ansætte en arbejdsløs, der har udrettet noget, end en, der ikke har, siger Hildu Fredriksdottir, der er koordinator på værestedet.
Det er ikke kun Røde Kors og de tilknyttede præster, der hjælper islændingene. Også Kirkens Nødhjælp i Island, der normalt retter sin nødhjælp mod Den Tredje Verden og ellers hjælper islandske narkomaner og alkoholikere, hjælper nu også en stor gruppe økonomiske trængte islændinge. Mennesker fra hele landet, som ikke har kunnet få den nødvendige bistand fra kommunens socialkontor, kan i stedet for få hjælp af deres lokale præst, der på deres vegne sender en ansøgning til Kirkens Nødhjælp om hjælp til mad, skolestart for børnene, medicin, tøj og anden bistand. Der bliver ikke direkte givet penge. Men Nødhjælpen sender madbilletter, som kan bruges i det lokale supermarked eller billetter, der kan indløse det, der er brug for.
Efter finanskrisen har der været en bølge af islændinge, der banker på Nødhjælpens dør for at få hjælp. Derfor er der blevet ansat en ekstra socialrådgiver, og mange frivillige og præster over hele landet hjælper til. Det fortæller socialrådgiver Vilborg Oddsdóttir, der allerede var ansat, før krisen ramte Island.
- Behovet for hjælp bliver større og større. Der kommer mange flere nu. De vil have vejledning til at forstå, hvilke oplysninger om finanskrisen der er relevante for dem, nu hvor de er blevet arbejdsløse. Og så kommer der rigtig, rigtig mange ansøgninger fra islændinge rundt i landet, der pludselig har brug for økonomisk hjælp til blandt andet mad, tøj og medicin. I nogle områder er arbejdsløsheden meget høj. Her bruger vi de lokale præster rigtig meget, siger Vilborg Oddsdóttir.
Hun påpeger, at det er en helt ny gruppe mennesker, som de ikke har set før. 9 ud af 10 er ufaglærte, men har været ressourcestærke og haft et arbejde hele deres liv. Den mindre gruppe nye arbejdsløse, som søger deres hjælp, er veluddannede, typisk enlige mødre, der har svært ved at få det til at løbe rundt.
- Vi skal passe på ikke at blive et nyt socialkontor. Så vi henviser dem altid til socialkontoret først. Men de sociale myndigheder er også begyndt at henvise direkte til os. Vi vil gerne hjælpe alle, men vi prioriterer børnene og de helt unge. Hvis forældre kommer, og deres barn mangler briller eller ikke kan starte i fodboldklubben, fordi de ikke har råd, så hjælper vi dem. Måske ringer vi til fodboldklubben og hører, om barnet kan få det gratis. Hvis ikke, betaler vi for barnet, siger Vilborg Oddsdóttir.
Pengene kommer fra islændinge, der stadig har kroner i pengepungen: privatfolk, klubber som Odd Fellow og kirker. I oktober måned har alle landets kirker samlet ind ved to søndagsgudstjenester, blandt andet i Neskirkja i Reykjavik. Her gik fletkurve rundt blandt kirkegængerne, og flere af de fremmødte lagde vejen forbi kirken for at støtte de arbejdsløse. Det gælder blandt andre søskendeparret Kristin og Sigridur Baldursdottir.
- Det islandske folk lider på grund af finanskrisen. De, der stadig har penge, giver til dem, der er blevet fattige, siger Kristin Baldursdottir og bliver suppleret af sin søster:
- Jeg er ikke specielt religiøs. Men de kristne værdier om at elske din nabo, som du gerne vil, at din nabo skal elske dig, appellerer til mig. Derfor er jeg her i dag. Jeg vil gerne hjælpe, siger Sigridur Baldursdottir, der tænder et hvidt lys og putter et bundt sedler i en af de flettede indsamlingskurve.
I alt blev der samlet ind for 1,4 millioner islandske kroner på de to søndage svarende til 64.500 danske kroner.
schnabelkristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad