Uanset en eventuel juridisk ret til at fjerne fritagelsesparagraffen, så vil undervisningen i faget fortsat kunne betyde, at enkelte hjem oplever faget for problematisk. Og netop det, at nogle ikke kan forstå dét, er et stærkt argument for at bevare fritagelsesmuligheden.

John Rydahl synes ikke at gøre forskel på påvirkningen i undervisning om staveord, kommunalvalg, kræft, Koranens tilblivelse og Jesu opstandelse. Men påvirkningen fra disse emner ligger på stadig mere dybdegående niveauer.

Forståelsen af de to sidste emner rører ved selve livsgrundlaget for henholdsvis traditionelle muslimer og kristne. Forstår man ikke det som lærer, risikerer man at optræde som en elefant i en glasbutik. Det er også muligt at være blind for, at ens eget sekulære livssyn kun er én blandt flere mulige tilgange til religiøse tekster. Derfor forkynder man helt ubekymret, at undere naturligvis ikke har fundet sted, men blot udtrykker en religiøs tydning.

Undervisningen er da ikke sekulær, men sekularistisk. Og dermed påvirker man eleverne i en bestemt (ikke) religiøs retning, der er i modstrid med for eksempel de klassiske udgaver af jødedom, kristendom og islam.

Det er da også bekymrende, at John Rydahl synes at finde et uholdbart skriftsyn i mit debatindlæg. Mener han ikke, at det er tilladt at lade eleverne møde de bibelske (og andre religiøse) tekster ucensureret, inden forskellige forståelser af teksterne drøftes? Eller er det ikke tilladt at nævne andre tekstforståelser end den, Undervisningsministeriets vejledning til faget udtrykker: "Fakta i sig selv har ingen betydning"? Jamen tænker man sådan, pådutter man eleverne en bestemt religiøs opfattelse, og derfor bør fritagelsesmuligheden bevares!

Det er vigtigt, at alle elever i folkeskolen lærer kristendommen og andre religioner at kende. Ja, og det kan de faktisk heller ikke blive fritaget for, sådan som Rydahl og andre synes at mene! Fritagelse for faget kan nemlig kun gives, "når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning" (folkeskoleloven paragraf 6, stk. 2).

Fritagelsesparagraffen varetager således på én gang et hensyn til forældreretten, begrundet i en forståelse af religion som et særligt dybtgående tema for nogle mennesker, og en fastholdelse af, at det er obligatorisk at lære om religion.

Birgitte Kjær er sognemedhjælper i Emdrup Kirke og lærer i religionspædagogik på Dansk Bibel-Institut. Hun er desuden forfatter til bogen "Kristendomsfaget i folkeskolen"