Ateismen er den største trussel mod den islandske kirke

Selvom den islandske folkekirkes procentvise medlemskab er styrtdykket de seneste 10 år på grund af indvandring, er det ateismen, der er kirkens største trussel, påpeger landets biskop

Den islandske folkekirke mister terræn. I hvert fald hvis man ser på det procentvise medlemstal af kirken. På ti år er medlemstallet ifølge Islands Statistik faldet med 10 procentpoint, fra at 89 procent af befolkningen dengang var medlem af kirken, til at der i dag kun er 79 procent, der betaler skat til kirken. Det er et dobbelt så stort et tab som i den danske folkekirke, der i samme periode er gået fra knap 86 procent til godt 81 procent.

Men ud fra tallene kan man også se, at der ikke er færre medlemmer af kirken – tværtimod kommer der faktisk flere og flere medlemmer. Derfor skyldes tilbagegangen i højere grad indvandring, end at folk melder sig ud eller undlader at få deres barn døbt.

Ifølge statistikken kan man også se, at indvandringen er boomet på 20 år. I 1988 kom der 829 indvandrere med udenlandsk statsborgerskab til landet, mens det er mere end syvdoblet på 20 år til 5850 indvandrere.

Måske lyder det ikke så højt, men set i forhold til, at der kun bor 320.000 personer i Island, og landet i mange år har haft en forholdsvis homogen befolkningssammensætning, er det ikke så lavt. En stor del af indvandrerne er katolikker fra Polen, der er kommet til Island før krisen for at finde arbejde, og som den dag i dag bruger den islandske kirke, selvom de selvfølgelig ikke er medlem af den. Den katolske kirke er også den, som efter frikirkerne har flest medlemmer i forhold til andre trossamfund.

Men selvom der de seneste år er kommet flere indvandrere med anden tro, og der i dag både er muslimer, buddhister, hinduer og katolikker i Island, så er det ikke de andre religioner, der er kirkens største trussel. Det er ateisterne.

Sådan lyder det fra blandt andre landets biskop, Karl Sigbjörnsson, der ikke engang hæver øjenbrynene, når han præsenteres for de forskellige indvandringsstatistikker. Han finder ikke de nye religioner som en trussel mod medlemskabet af kirken, selvom han erkender, at indvandring er hovedfaktoren til medlemsfaldet. Af sig selv nævner han derimod den ateistiske organisation Vantru, som han kalder "særlig aggressiv" og "den største udfordring". Han påpeger, at ateisterne har fat i ungdommen. Det har kirken ikke. Og det er et kæmpe problem, mener han.

– Problemet hos os er ligesom i de fleste nordiske kirker, tror jeg, at vi ikke ser generation X i kirken – dem i alderen 18 til 30 år. De bliver væk. Og de unge er den gruppe, der er hurtigst til at træde ud af kirken. De står over for en masse propaganda fra den ateistiske bevægelse, Vantro, der er meget, meget dygtige, siger biskoppen.

Han nævner tre eksempler på dette. Blandt andet lægger den ateistiske forening udmeldelsesblanketter til folkekirken ud på gymnasierne i Island.

Og den har sammen med den humanistiske forening Sidmennt, der er en søsterorganisation til Humanistisk Samfund i Danmark, været årsag til, at kirkens præster ikke længere har et sjælesorgsarbejde og vejledning i folkeskolerne. For to år siden var der på mange skoler præster og diakoner, som børnene kunne henvende sig, eller lærere kunne henvise børnene til præsterne, hvis børnene havde problemer. Men de ateistiske og humanistiske foreninger mente ikke, at kirkens præster havde noget at gøre på skolerne. Det var missionerende, mente de. Og efter at sagen blev taget op og kørte i flere medier, endte det med, at præsterne stoppede deres arbejde på skolerne. Det skete samtidig med, at Norge fik en sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg, som endte med, at et forældrepar kunne få deres barn fritaget fra kristendomsundervisningen. Den sag fik alle lærere og også Undervisningsministeriet i Island til at blive nervøse, og folkekirken måtte trække sit skolearbejde tilbage.

– Mange skoler var ellers taknemmelige for tilbuddet. De følte, det udfyldte en slags tomrum i skolen, og mange børn og unge søgte præsten og diakonen, siger biskoppen.

Som et sidste eksempel nævner han en far, der er ateist, og som har anklaget en skole for diskrimination, fordi den tager børnene med i kirke til jul for at synge julesalmer. Skolen har ifølge Karl Sigbjörnsson lyttet til denne ene stemme, og det har betydet, at skolens 300 børn ikke kommer i kirke til jul.

– Det viser, at alle er nervøse over for at blive beskyldt for at bryde menneskerettighederne. Hvis nogen bruger menneskerrettighedsargumentet, er den person urørlig i de her sager. Ofte bliver flertallets rettigheder skubbet til side. Så det helt store problem er ateismen, som også påvirker de unge uddannede, intelligente mennesker. Og det sker i takt med, at skolernes religionsundervisning er meget slap, fordi der er skåret i antallet af timer, siger biskoppen.

Han glæder sig dog over, at selve konfirmationsprocenten er høj – 9 ud af 10 bliver konfirmeret, viser den seneste undersøgelse, som kirken har fået lavet. Men undersøgelsen viser også, at børnene har et meget beskedent kendskab til bibelhistorier. Og det hænger sammen med, at man har skåret ned på religionsundervisningen, mener biskoppen.

Når det gælder børnenes konfirmation støder den humanistiske ateisme og folkekirken igen sammen. For her tilbyder Sidmennt også konfirmationer – af den borgerlige slags.

– De er også dygtige, ligesom Vantru, men de er ikke så aggresive. De er gode til at føre deres sag mod det, de kalder for folkekirkens monopol. De har borgerlig konfirmation, og det er der flere børn, der går igennem, siger biskoppen.

Sidmennt, der har 300 medlemmer, blev netop grundlagt i 1990, efter at en lille gruppe i 1989 havde foretaget den første borgerlige konfirmation. Siden er 1200 børn blevet borgerligt konfirmeret. Foreningen har som noget nyt også ceremonier for humanistisk navngivning, bryllup og begravelse som i Danmark.

Foreningens formand, Hope Knútsson, er forundret over, at biskoppen ser ateismen og de to ateistiske foreninger som kirkens største udfordringer.

– Jeg mener, at den islandske statskirkes største udfordringer er de mange skandaler inden for kirken, som er dukket op til overfladen de seneste år, siger Hope Knútsson.

Hun henviser blandt andet til kirkens medlemsfald og til undersøgelser, der viser, at mellem 55 og 66 procent af den islandske befolkning ønsker stat og kirke adskilt. Og så peger hun på flere menneskerettigheds-områder, som hun mener kirken bør ændre på – blandt andet at homoseksuelle bør kunne få et gyldigt ægteskab, og at nyfødte ikke bør registreres automatisk i det trossamfund, deres mor er medlem af.

Vantru, der har 100 medlemmer, mener ikke, at organisationen er en trussel mod kirken. Foreningen talsmand, Pórdur Ingvarsson, påpeger dog, at foreningen arbejder målrettet for en adskillelse af stat og kirke, at få folk til at melde sig ud af kirken, hvis de ikke er troende, ligesom den også arbejder for, at nyfødte ikke fødes ind i en religion.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk