HPO skriver bl.a:
"Da skolen var en offentlig uddannelsesinstitution, som forfulgte en politik, hvorefter korset var standardudstyr ved indretningen af ethvert klasselokale
på skolen, kunne korset ikke med god grund opfattes som andet end en integrerende del af læringsmiljøet på skolen. Korset fremstod dermed som et
fremtrædende og stærkt religiøst symbol og havde dermed en missionerende karakter i strid med artikel 2 i konventionen."

Det burde fremgå heraf, at domstolen har lagt vægt på korsets "massive tilstedeværelse", hvorved det blev et standardelement og et integreret element i læringsmiljøet på skolen.

Derefter skriver HPO:
"Lautsi-dommen rejser spørgsmålet, om danske folkeskoler nu også skal fjerne kors fra klasseværelserne, hvis de har sådanne hængende. Dette må efter min vurdering besvares bekræftende."

En parallel dansk situation til den italienske skole ville være en dansk folkeskole, hvor alle klasseværelser var indrettet med et kors på væggen. Det har jeg aldrig hørt om, og det forekommer næppe. Det kan imidlertid godt tænkes, at der findes folkeskoler, hvor der i enkelte lokaler hænger et kors - eller måske flere, fordi skolen har arbejdet med et projekt om kristendommen - kan kan også tænke sig, at der er en hel parade af religiøse symboler. Det fremgår meget klart af dommen, at det, domstolen modsætter sig, er når korset anvendes på missionerende vis, og det vil ikke være tilfældet, hvis der hænger et kors hist og her, og da slet ikke hvis korset hænger sammen med andre religiøse symboler.
Jeg synes derfor det er noget slemt vås, når HPO mener, at den danske folkeskole nu skulle være forpligtet til at fjerne kors fra klasseværelserne.
Hvis han i stedet havde sagt, at folkeskolen skulle afholde sig fra missionerende kristendomsundervisning, og fra at lade eleverne bøje sig foran et kors, når de træder ind i klasselokalet, ville jeg bestemt give ham ret, men jeg er ikke bekendt med at nogen af disse ting foregår i danske
folkeskoler.

HPO skriver også:
"Italien har således i 1985 ændret sin relation til den katolske kirke, således at katolicisme ikke længere er den eneste anerkendte religion i staten. Dette kan siges at være i en vis modstrid med den danske grundlovs paragraf 4, hvorefter den luthersk-evangeliske trosretning er den eneste, som understøttes af staten."

Hvor er modstriden?! Der er da en himmelvid forskel på, at Italien indtil for nylig ikke /anerkendte/ andre religioner end katolicismen, og så det faktum, at den danske stat kun understøtter den luthersk-evangeliske trosretning! De andre religioner er da anerkendte af den danske stat - men
modtager blot ikke statsstøtte (jeg er i øvrigt ikke tilhænger af statsstøtten til Folkekirken, men det er en anden sag). At anerkende en religion - f.eks. buddhisme, islam og hinduisme er da meget langt fra at yde den statsstøtte!

Endvidere skriver HPO:
"Konsekvensen er en forpligtelse for staterne til at sikre upartiskhed i formidlingen af viden om religiøse og filosofiske forhold, hvilket indebærer, at skolerne ikke må promovere eller legitimere religiøse budskaber eller praksisser.....Dette indebærer, at offentlige skoler bevidst adopterer et læringsmiljø, som er frit for missionerende elementer, herunder religiøse symboler såsom muslimske hovedtørkæder eller anden form for religiøs beklædning, kristne kors med videre. Dette er som nævnt ikke ensbetydende med, at eleverne skal holdes i uvidenhed om betydningen af disse symboler. Det betyder derimod, at symbolerne skal behandles som objekter, der er genstand for undervisning – ikke som objekter, man bør tilslutte sig eller tage afstand fra. Skolen skal med andre ord have en distance i forhold til religiøse og filosofiske overbevisninger – et princip, som gælder både for indholdet af undervisningen og for læringsmiljøet som helhed."

Jeg er enig i, hvad domstolen siger om skolernes forpligtelse til upartiskhed, men jeg er ganske uenig i HPO's konklusion om, hvad det vil sige at skabe et læringsmiljø, som er frit for missionerende elementer. Det fremgår klart af ovenstående citat, at HPO betragter et muslimsk hovedtørklæde eller en anden form for religiøs beklædning, f.eks. et kors som bæres i en halskæde, som et /missionerende element/.
Men herregud!, er jeg desværre nødt til at udbryde - betyder det nu, at Lise skal betragtes som en slags 5. kolonne-jesuit, fordi hun har et kors om halsen, som gør at hun missionerer for det kristne budskab?! Det kan for det første tænkes, at Lise har korset på for sjov eller som pynt (eller for at provokere skolen eller sine forældre!), men i det mere nærliggende tilfælde, at hun bærer et kors, fordi kristendommen (i hvad udformning hun nu end
tilslutter sig den, og der er jo mange at vælge imellem) for hende har en stor, positiv værdi. Der er efter min mening overordentlig langt fra at signalere, at noget har en positiv værdi for en selv, og så til at missionere, og jeg ville betragte det som et overordentligt groft anslag imod ytrings- og religionsfriheden, hvis danske folkeskoler nu skulle til at forbyde eleverne at bære et kors - eller lignende religiøse symboler.
Det muslimske hovedtørklæde signalerer præcist det samme som et kors om halsen, nemlig at man betragter islam som værdifuldt, og det ville efter min mening være et lige så alvorligt brud på menneskerettighederne, hvis man forbød elever at bære et hovedtørklæde i skolen.

Jeg undrer mig såre over, hvad der afstedkommer den fjendtlighed, som mange danskere viser imod religion som sådan. Det er da ganske vist, at religioner som kristendommen og islam har en noget broget historie, hvori de bl.a. er blevet brugt til at retfærdiggøre uhyrligheder som den spanske inkvisition og terrorangreb på uskyldige mennesker, og at der findes en del religiøse fanatikere, som er absolut uimodtagelige for fornuft, men det kan da på ingen måde retfærdiggøre, at man overser de umådelige positive bidrag, som religionerne yder til vores liv,
eller at man vil søge at afholde folk fra at udtrykke deres tilslutning til denne eller hin religion ved offentligt at anvende dens symboler!

Jeg har på fornemmelsen, at mange læsere vil være enig med mig i, at ateisme er den egentlige statsreligion i Danmark, og det er jo fint nok, men vi skulle nødig ende i den situation, at ateismen ikke blot blev udbredt som en integreret del af skolens undervisning (at det faktisk sker, er min oplevelse som lærer, men det foregår på subtil vis, og er ikke et bevidst projekt), men at det også bliver forbudt eleverne i skolen at give udtryk for tilslutning til andre trosretninger end ateisme. Den opfattelse, at der /ikke/ findes en gud/en universel, skabende intelligens er
jo ikke mindre en /tro/ end opfattelsen af, at det gør der.