I tro skal man ikke finde beviser

"Tro og viden – om livets fakta og forunderlighed" er overskriften på det landsdækkende projekt, som de folkekirkelige skoletjenester og skole-kirke-samarbejder har sat i verden her i Darwin-året 2009, hvor den berømte britiske naturforsker fylder 200 år og hans evolutionsteori fylder 150.

Projektet består dog først og fremmest af fire skolebøger til de forskellige alderstrin, som kan bruges i undervisningen. "Verden set med to øjne" er for de små skoleelever, "Stykker af himlen" er for mellemtrinnet, "Dig og mig og Darwin" henvender sig til 7.-10. klasse, og "Gåden om livets oprindelse" er for gymnasieelever. Alle bøgerne og hele projektet har til formål at skærpe elevernes kritiske sans, kvalificere debatten om tro og videnskab og stille spørgsmålet, om videnskab gør religion overflødig.

– Meningen er ikke at pege fingre ad nogen for, hvad de tror. Derfor har jeg også udvidet den religiøse del af projektet til at omfatte flere religioner, selvom det er bygget op om kristendommen, forklarer Gitte Rix, som er lærer for 5.u. på Peder Lykke Skolen.

Hun tilføjer, at projektet netop er bygget op på en måde, så hver enkelt selv må tage stilling til, hvad han eller hun tror. Men eleverne skal lære, at der er fundamental forskel på videnskabelig dokumentation og religiøs fortolkning.

– Personligt mener jeg godt, at man kan vælge at tro på både Darwins evolutionsteori og Bibelen. De huller, som naturvidenskaben ikke kan fylde ud, må troen gerne fylde ud, siger Gitte Rix, som også har et besøg i Sundby Kirke på programmet, hvor den lokale præst skal "give forslag til, hvad kristendommen kan tilbyde som svar på det at være menneske".

Sara, Zahra, Magnus og Rasmus har det sjovt på Zoologisk Museum, hvor de synes, de store hvalskeletter er "herreseje", og hvor Sara og Zahra er lige ved at skrige, da de kommer ind i et uhyggeligt, mørkt rum med en stor, udstoppet løve.

Magnus synes, det er sejt, at Darwin sejlede rundt i hele verden i fem år, og Rasmus tilføjer:

– Ja, og han blev så søsyg, at han brækkede sig i to uger.

Men de er samtidig helt klar over, at historien om Darwin og om mødet mellem tro og videnskab ikke bare er sjov. For dengang havde kristendommen magten og brød sig ikke om Darwin, forklarer eleverne.

– Nu har kristendommen ikke længere magten, men den er ikke væk. Alle må have lov at tro på det, de vil, slår Rasmus fast, og Magnus løfter sløret for sit eget trosforhold:

– Jeg tror på lidt fra begge dele, men mest på naturvidenskab. Jeg tror på Big Bang, men også på genfødsel, fortæller han, hvorefter Rasmus også tager et skridt fra vidensdimensionen og over i trosdimensionen:

– Ja, det vil være fedt, hvis man ikke bare skal dø.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk