Liv & Sjæl
Må politikere alliere sig med fjenden?
20. nov 2009 00:00 De langes knives nat kaldes efterspillet til kommunalvalget. Knivene har denne gang været skarpe
| Kommentér |
|
| Udvalgte rævekager |
Odsherred Kommune Dansk Folkepartis spidskandidat, Steffen Egede Jensen, allierede sig med Socialdemokraterne og SF og sikrede Thomas Adelskov (S) borgmesterposten. Efterfølgende udviklede det sig til håndgemæng på gangene i Odsherred-Hallen mellem Steffen Egede Jensen og nogle partifæller. – Det er godt nok det mest uprofessionelle, jeg nogensinde har oplevet, råbte Steen Egede Jensen ifølge Nordvestnyt.dk, mens han forsøgte at undslippe partifællerne. Randers Kommune Først blev den siddende borgmester, Henning Jensen Nyhus (S), siddende efter et valg, der sikrede Socialdemokraterne fremgang. Så blev han kuppet af SF'eren Erik Poulsen, der fik støtte fra den borgerlige fløj. Erik Poulsen blev efterfølgende væltet af sin 21-årige partifælle, Kasper Fuhr Christensen, som havde rødglødende S og SF i ryggen. Det hele endte med, at Henning Jensen Nyhus fik borgmesterposten tilbage, og at Kasper Fuhr Christensen blev formand for Teknik- og Miljøudvalget og fik post i Økonomiudvalget. Helsingør Kommune Selvom Socialdemokra-terne, SF og DF på valg-natten gjorde Henrik Møller (S) til borgmester, endte den mangeårige borgmester Per Tærsbøl (K) med at beholde posten. Det lykkedes nemlig Per Tærsbøl at få DF til at springe fra aftalen med S og SF. Lyngby-Taarbæk Kommune Den konservative borgmester Rolf Aagaard-Svend-sen brød en skriftlig aftale med Socialdemokraterne og SF om at støtte SF- kandidaten Hans Henrik Madsen. I stedet konsti-tuerede Rolf Aagaard-Svendsen sig som borgmester med støtte fra Venstre, Dansk Folkeparti og De Radikale. Det Konservative Folkepartis formand, Lene Espersen, har efterfølgende glædet sig over, at det er lykkes at holde borgmesterposten på konservative hænder. Region Hovedstaden SF's 25-årige Andreas Røpke væltede socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen som formand for Region Hovedstaden. Og med støtte fra de borgerlige. Andreas Røpke afviser, at det vil give hans politik et borgerligt fingeraftryk. Til Ritzau forklarer han, at SF og de borgerlige er enige om at gøre noget ved ulighederne i samfundet, når det gælder sundhed. At psykiatrien skal løftes, og behandlingen af muslimske patienter på hospitalerne skal løftes. Ren SF-politik, kalder Røpke det. |
| Jens Beck Nielsen | |
 | Artikler |
| Profil | |
| Udskriv |
| Tip en ven |
Det øjeblik, hvor kommunalvalgets resultater er nogenlunde sikre, forsvinder politikernes anstændighed.
Sådan sammenfatter Robert Klemmensen, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, den konstituering, der fordeler borgmesterkæder og andre kommunale poster. Og kaldes de lange knives nat.
Modsat folketingsvalget med dronningerunde og en udpeget forhandlingsleder er der ingen fast procedure efter kommunalvalget. Det handler om studehandler. Ofte giver det også nogle bizarre konstellationer i forhold til, hvad politikerne solgte sig selv på under valgkampen.
Til eksempel fastholdt Københavns teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam (R), indtil stemmeurnerne lukkede tirsdag aften, at han var et værn mod Dansk Folkepartis fremmedfjendskhed. Under valgkampen havde han gjort det klart, at han hellere ville ofre sin egen borgmesterpost end se en rival fra Dansk Folkeparti som Københavns integrationsborgmester. Tirsdag nat kom Klaus Bondam på andre tanker. Han løb fra sin aftale med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten og sikrede sig endnu fire år som borgmester ved hjælp af – Dansk Folkepartis stemmer. Det læser mange radikale vælgere som forræderi.
– Jeg er så rasende, at jeg har mest af alt lyst til at sætte mig ned og stortude. Hvad i h...... tænker du på, Klaus? Jeg satte mit kryds ved liste B i går – det kommer ALDRIG nogensinde til at ske igen – på grund af dig. Hvad handler dette valg egentlig om for dig? For mig virker du, som om du har været en MEGET desperat mand, der ville gøre ABSOLUT ALT for at bibeholde en borgmesterpost. Direkte pinligt og utroværdigt i mine øjne, skrev en vælger i debatforummet på Klaus Bondams hjemmeside. Det var langtfra den skrappeste reaktion.
Sådan sammenfatter Robert Klemmensen, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, den konstituering, der fordeler borgmesterkæder og andre kommunale poster. Og kaldes de lange knives nat.
Modsat folketingsvalget med dronningerunde og en udpeget forhandlingsleder er der ingen fast procedure efter kommunalvalget. Det handler om studehandler. Ofte giver det også nogle bizarre konstellationer i forhold til, hvad politikerne solgte sig selv på under valgkampen.
Til eksempel fastholdt Københavns teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam (R), indtil stemmeurnerne lukkede tirsdag aften, at han var et værn mod Dansk Folkepartis fremmedfjendskhed. Under valgkampen havde han gjort det klart, at han hellere ville ofre sin egen borgmesterpost end se en rival fra Dansk Folkeparti som Københavns integrationsborgmester. Tirsdag nat kom Klaus Bondam på andre tanker. Han løb fra sin aftale med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten og sikrede sig endnu fire år som borgmester ved hjælp af – Dansk Folkepartis stemmer. Det læser mange radikale vælgere som forræderi.
Annonce
– Natten efter kommunalvalget viser mennesket sin sande natur. Virkelig. Årelange venskaber bliver smidt på gulvet for personlig vinding. Alt det grimmeste i mennesket kommer frem den nat, siger Robert Klemmensen.
Kommunalpolitik foregår 99 procent af tiden i fred og ro, forklarer han. Grundlæggende handler det om at finde pragmatiske løsninger og kompromiser på tværs af partier for at løse konkrete og borgernære problemer. Men ved konstitueringen går mange kommunalpolitikere bersærk, mens partidisciplinen går fløjten. Og uden at man kan hive politikerne i retten for kontraktbrud.
– Hvis man mener, at man stemmer på et parti og en ideologi – for eksempel Venstre – så er det fup. Men har man stemt på en person, fordi man mener, at personen er et ordentligt menneske, så siger man samtidig, at man har tillid til personens beslutninger, uanset om de fører til et brud med partiet, som han eller hun stiller op for, siger Robert Klemmensen.
Løftebrud opfatter han dog som alvorligere i kommunalpolitik end i landspolitik, fordi kommunalpolitik ikke har parlamentarisme, og fordi kommunalpolitikerne ikke kan afsættes af et politisk flertal. Den eneste sanktionsmulighed er vælgernes dom ved næste valg.
Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), fik store problemer med slagnummeret fra valgkampen i 2005 om at bygge 5000 boliger til 5000 kroner inden for fem år. Da det viste sig, at det ikke kunne lade sig gøre at bygge boligerne, blev hun anklaget for netop løftebrud. Hun afviste anklagerne med, at de 5000 boliger blot var en hensigtserklæring. Ritt Bjerregaards problem var, at boligerne var så godt og konkret et slogan, at det i vælgernes bevidsthed blev til kontraktpolitik, mener Michael Baggesen Klitgaard, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Kontraktpolitik, som Ritt Bjerregaard nægtede at indgå.
– Løftebrud kommer på tværs af det, vi betragter som ånden i vores demokrati. Men der er intet ulovligt i det. Det eneste politikerne formelt set er bundet af er deres politiske overbevisning. Men i og med at man stiller op i regi af en partiliste og profilerer sig på nogle mærkesager, som også er partiets, så er det en form for vælgerbedrag, hvis man efterfølgende springer fra i målet og dropper nogle af løfterne og de mærkesager, som partiet står for. For at få en udvalgspost eller en viceborgmesterpost, siger Michael Baggesen Klitgaard.
Danmarks formentlig mest udskældte partihopper er Wallait Khan. Selv siger han:
– Jeg er blevet beskyldt for at være en løgner. En bandit. En idiot. Utroværdig.
Ved kommunalvalget i 2005 blev Wallait Khan Venstres femtestørste stemmesluger i København. Umiddelbart efter valget blev han løsgænger og konstituerede sig sammen med SF. Tilbage i 2000 skiftede han fra SF til Venstre, men ved valget i 2005 havde Venstre i Wallait Khans øjne parkeret integrationspolitikken hos Dansk Folkeparti, og Venstres ledelse i København lyttede ikke til hans kritik. Hans argument for at skifte parti er, at vælgerne stemte på ham personligt og ikke på Venstre. I dag er han medlem af Demokratisk Fællesskab.
– Jeg arbejder hovedsageligt for indvandrere og de svage grupper. O.k? Jeg har altid holdt mine løfter over for dem. Har jeg været loyal over for både min målgruppe og Venstre? Jeg kan sige det sådan, at hvis der kommer en konflikt mellem de to, så holder jeg med min målgruppe, siger Wallait Khan og afviser, at han burde have taget opgøret, inden han fik stemmer som Venstrepolitiker.
Vejles tidligere borgmester, Flemming Christensen (SF), beskriver kommunalpolitik som en konsensusverden, hvor man i det daglige arbejde ser stort på partiskel. Han understreger det uacceptable i løftebrud, som man netop har set på København Rådhus, men "der vil altid være menneskelig svaghed – også i politik".
– Det kan godt være, at Klaus Bondam sikrer sig en borgmesterpost, men den slags koster. De Radikale fremstår utroværdige. De forsøger at tale det ned, men så dumme er ingen vælgere. Det ville også være dybt overraskende for mig, hvis Bondam bliver genvalgt, siger Flemming Christensen.
Partihopperi og alliancer med ellers erklærede politiske modstandere er intet mindre end en nødvendig elastik i demokratiet, mener Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet:
– Det er nødvendigt at lyve over for vælgerne, siger Johannes Andersen.
Hans pointe er, at politikere er nødt til at adskille sig markant fra andre politikere under valgkampen for at udmærke sig i vælgernes øjne. Hvis politikere efterfølgende lod sig binde af de prædikater, som de har sat på sig selv, ville de ikke kunne arbejde i det politiske maskinrum, der sviner og kræver kompromis. Vælgere kan selvfølgelig føle sig fuppet, påpeger han, men det må de bare huske, når de igen står i stemmeboksen.
– Jeg kan ikke hidse mig op og fordømme politikere, der løber fra deres løfter og partigruppe. Det er en del af den politiske proces, siger han.
Konstitueringen efter det aktuelle kommunalvalg har ifølge Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor på Københavns Universitet, været lige så brutal og beskidt som normalt.
– Ingen stoler på nogen, og flere går bag om ryggen på hinanden. De kæmper om platforme for at gennemføre politik, men også om levebrød. Det er jobforhandling: om politikerne får en borgmesterpost med fuldtidsløn, en mindre stilling eller kommer helt ud i kulden og skal finde andet job. Derfor bliver det et enormt barskt spil uden regler, siger Kasper Møller Hansen.
De lange knives nat er ifølge ham en institution i politik. Politikerne kan ikke undgå dem, og vælgerne har en tendens til at glemme dem.
– Mange føler sig lige nu stødt over for eksempel Klaus Bondam. Men på længere sigt kan det skaffe Radikale Venstre posten som integrationsborgmester i København, og det er bestemt ikke en tåbelig post for et parti som De Radikale. Her kan de føre værdipolitik med modsat fortegn af DF. Vælgerne vil nok heller ikke sparke yderligere til De Radikale af den grund, siger Kasper Møller Hansen.
beck@kristeligt-dagblad.dk
Odsherred Kommune:
Dansk Folkepartis spidskandidat, Steffen Egede Jensen, allierede sig med Socialdemokraterne og SF og sikrede Thomas Adelskov (S) borgmesterposten. Efterfølgende udviklede det sig til håndgemæng på gangene i Odsherred-Hallen mellem Steffen Egede Jensen og nogle partifæller. – Det er godt nok det mest uprofessionelle, jeg nogensinde har oplevet, råbte Steen Egede Jensen ifølge Nordvestnyt.dk, mens han forsøgte at undslippe partifællerne.
Randers Kommune:
Først blev den siddende borgmester, Henning Jensen Nyhus (S), siddende efter et valg, der sikrede Socialdemokraterne fremgang. Så blev han kuppet af SF'eren Erik Poulsen, der fik støtte fra den borgerlige fløj. Erik Poulsen blev efterfølgende væltet af sin 21-årige partifælle, Kasper Fuhr Christensen, som havde rødglødende S og SF i ryggen. Det hele endte med, at Henning Jensen Nyhus fik borgmesterposten tilbage, og at Kasper Fuhr Christensen blev formand for Teknik- og Miljøudvalget og fik post i Økonomiudvalget.
Helsingør Kommune:
Selvom Socialdemokra-terne, SF og DF på valg-natten gjorde Henrik Møller (S) til borgmester, endte den mangeårige borgmester Per Tærsbøl (K) med at beholde posten. Det lykkedes nemlig Per Tærsbøl at få DF til at springe fra aftalen med S og SF.
Lyngby-Taarbæk Kommune:
Den konservative borgmester Rolf Aagaard-Svend-sen brød en skriftlig aftale med Socialdemokraterne og SF om at støtte SF- kandidaten Hans Henrik Madsen. I stedet konsti-tuerede Rolf Aagaard-Svendsen sig som borgmester med støtte fra Venstre, Dansk Folkeparti og De Radikale. Det Konservative Folkepartis formand, Lene Espersen, har efterfølgende glædet sig over, at det er lykkes at holde borgmesterposten på konservative hænder.
Region Hovedstaden:
SF's 25-årige Andreas Røpke væltede socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen som formand for Region Hovedstaden. Og med støtte fra de borgerlige. Andreas Røpke afviser, at det vil give hans politik et borgerligt fingeraftryk. Til Ritzau forklarer han, at SF og de borgerlige er enige om at gøre noget ved ulighederne i samfundet, når det gælder sundhed. At psykiatrien skal løftes, og behandlingen af muslimske patienter på hospitalerne skal løftes. Ren SF-politik, kalder Røpke det.
Annoncer
|
| Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev |
|
|
|
|
|
|
Mest læste Danmark
Mest læste kirke og tro
Mest læste Liv&Sjæl
|
Mest læste udland
Mest læste kultur
Mest læste debat
|
Temaer fra Kristeligt Dagblad |
Temaer fra religion.dk |
Temaer fra kristendom.dk |
|
|
|
| Seneste Liv&Sjæl |
|
06. feb
|
|
06. feb
|
|
05. feb
|
|
05. feb
|
| Afstemning |
| Kristeligt Dagblad 4 uger gratis |
 |
| Seneste nyt religion.dk |
| Nyhedsbrev |
|
Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail |