Frivilligt arbejde og hjælpekunst

Venlig hilsen

Lene


Kære Lene

Tak for dit brev. Du har oplevet nogle ting omkring en venindes sygeleje på et hospice, som har aktualiseret nogle principielle og praktiske spørgsmål hos dig angående frivilliges rolle, uddannelse og optræden. Vi kan godt forstå, at både du og specielt din syge veninde på en måde har haft en slags oplevelse af at være gidsler for en hjælpers behov for at være god og nyttig. Og selvom det kun drejede sig om ti minutter, kan en sådan tid føles som meget langvarig og være ganske belastende.

Desværre er det ikke kun blandt frivillige, man kan møde manglende taktfuldhed. Også blandt professionelle kan man tidvis møde en menneskelig uforstand, der efterlader undren og smerte. For selvom man bestemt kan lære en del om kommunikation og god optræden i sin uddannelse og på kurser, er det ofte empatiske egenskaber som ydmyghed og varsomhed, der gør mest indtryk, når man ligger meget syg i en seng eller er i krise med sit liv. Og disse egenskaber kan man ikke altid lære på et kursus, hvis de ikke er der i forvejen. Men er de til stede, er uddannelse og konkret vejledning en god og uomgængelig vej både for professionelle og frivillige.

I rigtig mange større skriftlige opgaver blandt sygeplejestuderende og andre hjælperprofessioner anføres Søren Kierkegaards berømte citat fra "Synspunktet for min Forfattervirksomhed" som en slags forord. Og får man indholdet af dette citat ind i tanke og hjerte, kan man være en værdifuld medvandrer hos et menneske i svære livsperioder.

Citatet lyder i sin originaludgave som følger: "Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste, men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer."

Hver tredje dansker har inden for det seneste år udført frivilligt arbejde, og hver eneste uge er der masser af mennesker, der lægger tid og kræfter i ulønnet arbejde i idrætsorganisationer, boligforeninger, kirkeligt og socialt arbejde. Vigtigheden af et sådant engagement kan ikke overvurderes, og det er med til at øge sammenhængskraft, integration og kultur i Danmark. Og selvom der altid kan være en fare for, at frivilligt arbejde kan camouflere offentlige svigt, tror vi ikke, at det er et markant problem. Det frivillige arbejde har til gengæld ofte været kreativt igangsættende for det offentlige og peget nye områder ud, som en professionalisering efterfølgende kunne give en større opmærksomhed.

Vi tror ikke, at det er specielt kristeligt at være frivillig, for det kan man være ud fra mange betragtninger. Men man skal heller ikke underkende og bagatellisere mange århundreders kristendomsforståelse, som ligger i bunden af vores kultur, uden at mange er sig det bevidst. I en kristen tankegang skelnes der dybest set ikke mellem frivilligt eller lønnet arbejde. Her er vi alle under et kald om at elske vores næste som os selv. Det er en kortere sætning end Kierkegaards citat. Men indholdet er dybest set det samme. Og i praksis kan det mærkes, om mennesker har forstået det.

Mange hilsener

Annette og Jørgen