Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Nordiske kirker forsvarer muslimer til din ven.
Nordiske kirker forsvarer muslimer
Foto:
- Colourbox.
Norge og Sverige har en mildere kirkelig religionsdebat end i Danmark. Især bruges ordene "islam" og "muslim" stort set kun i forbindelse med religiøsitet - ikke om indvandring eller kriminalitet
Norges kong Harald V besøgte en moské for første gang i sit liv i efteråret 2009.
- Jeg har lært meget i dag, som jeg ikke vidste før, og som jeg burde have vidst, sagde kongen efter besøget hos Islamisk Råd Norge i moskéen i Oslo. Hvor han også erklærede, at han er konge for alle nordmænd, men at med Norges historie føler han det rigtigst, at regenten er kristen.
Det ændrede dog ikke på, at kong Harald i en række anonyme indlæg på diverse avisers web-sider måtte lægge ryg til en del spekulationer om, hvorvidt han - eller kronprins Haakon - er ved at islamisere Norge. Ligesom andre negative udtalelser om islam og dens udøvere falder også disse oftest anonymt.
Men ellers er det mest slående ved den offentlige debat om indvandrere og flygtninge i Norge, at ordene "muslim" og "islam" stort set kun bruges, hvis sammenhængen er religiøs. For eksempel når Islamisk Råd Norge og Det Mellemkirkelige Råd i Norge i denne måned sammen offentliggjorde en udtalelse mod vold i familien.
Annonce
- Som religiøse ledere mener vi ikke, at der er dækning i vores religioner for at påstå, at man må udøve vold i familien, siger den afgående generalsekretær for Det Mellemkirkelige Råd, Olav Fykse Tveit, som den 1. januar bliver ny generalsekretær i Kirkernes Verdensråd.
Generalsekretæren i Islamisk Råd Norge, Shoaib M. Sultan, tilføjer: Der er intet, der retfærdiggør vold i familien.
Professor i socialantropologi ved Oslo Universitet Thomas Hylland Eriksen mener dog, at der er sket en drejning i både medierne og den offentlige debat om indvandrere og flygtninge i Norge.
- Jeg har lært meget i dag, som jeg ikke vidste før, og som jeg burde have vidst, sagde kongen efter besøget hos Islamisk Råd Norge i moskéen i Oslo. Hvor han også erklærede, at han er konge for alle nordmænd, men at med Norges historie føler han det rigtigst, at regenten er kristen.
Det ændrede dog ikke på, at kong Harald i en række anonyme indlæg på diverse avisers web-sider måtte lægge ryg til en del spekulationer om, hvorvidt han - eller kronprins Haakon - er ved at islamisere Norge. Ligesom andre negative udtalelser om islam og dens udøvere falder også disse oftest anonymt.
Men ellers er det mest slående ved den offentlige debat om indvandrere og flygtninge i Norge, at ordene "muslim" og "islam" stort set kun bruges, hvis sammenhængen er religiøs. For eksempel når Islamisk Råd Norge og Det Mellemkirkelige Råd i Norge i denne måned sammen offentliggjorde en udtalelse mod vold i familien.
Generalsekretæren i Islamisk Råd Norge, Shoaib M. Sultan, tilføjer: Der er intet, der retfærdiggør vold i familien.
Professor i socialantropologi ved Oslo Universitet Thomas Hylland Eriksen mener dog, at der er sket en drejning i både medierne og den offentlige debat om indvandrere og flygtninge i Norge.
- I 1970'erne handlede debatten om bolig, uddannelse og arbejdsmarked. Siden 1980'erne er mere og mere kommet til at handle om kultur. Og nu diskuterer vi stort set kun hijab (slør), omskæring og tvangsægteskaber. Dog ikke med samme ildhu som i Danmark, siger han.
Og tilføjer, at den kulturelle fokus på debatten betyder, at den kommer til at dække over den store fornorskning af indvandrere og flygtninge, der er i gang. Og den meget vigtige værdikamp, som mandlige, især pakistanske, rollemodeller spiller, når de skubber barnevogne rundt i Oslo eller taler for kønsligestilling.
Det betyder ikke, at alt er godt.
- Det gælder i hele Norden, at de unge kvinder klarer sig bedre end mændene. Mændene kan gå gennem børnehave og folkeskole uden at støde på en eneste mandlig rollemodel. Samfundet er feminiseret, og det forbinder mange negativt ladede ting med maskulinitet. Det rammer drenge fra patriarkalske kulturer ekstremt hårdt, siger Thomas Hylland Eriksen.
Løsningen er, siger han, at håndtere maskuline værdier som beslutsomhed og handlekraft i storsamfundet.
- Ellers risikerer vi, at maskuline impulser - som intet har med religion at gøre - i al for høj grad kanaliseres over i kriminalitet.
Hos Norges østlige nabo, Sverige, bragede islamdebatten gennem lydmuren i slutningen af oktober. Her meddelte Sverigedemokraternes formand, Jimmie Åkesson, i et stort indlæg i avisen Aftonposten, at islam er den største trussel mod Sverige siden Anden Verdenskrig.
Ellers har debatten i forhold til den danske ditto været afdæmpet, måske endda endnu mere end i Norge. Flere svenske kultureksperter har også efterfølgende karakteriseret det svenske udbrud som en enlig svale. Men Sverigedemokraterne har landspolitiske ambitioner og håber på flere pladser i Riksdagen ved valget til næste år, så spørgsmålet er, om eksperterne tror ret.
I Svenska Kyrkan er islam ikke en trussel, men en berigelse. Ved Kirkemødet, som er kirkens øverste beslutningsorgan, sidste år besluttede man, at målet for religionsdialog er, at alle mennesker skal kunne leve sammen og respektere hinandens religion. Kirken har også tilsluttet sig Det Økumeniske Charter, som forpligter til respekt for mangfoldighed.
Hele den svenske kirkelige fokus på religionsdialog og kirkens rolle begyndte i midten af 1990'erne.
- Og det er nok sådan for de fleste medlemmer af kirken, at de først lige er begyndt at tænke på dialog med andre religioner, siger teolog Cajsa Sandgren, der er ansvarlig for Svenska Kyrkans dialog med andre religioner.
- I en verden, hvor religion ofte udnyttes i politiske magtspil, er det vigtigt at fokusere på, at det faktisk er den samme Gud, vi tror på, siger hun på Svenska Kyrkans hjemmeside.
Selv mener hun, at mødet med mennesker med en anden religiøs baggrund netop skaber forudsætningen for at kunne leve sammen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 7 |
forfulgt i sit eget land |
Morten
32 min. siden |
| 3 |
Sv. Multikulturalism... |
Morten
39 min. siden |
| 2 |
Idylisering og fordomme |
OplystEur...
1 time siden |
| 3 |
"Vi har brug for kontrasten... |
nobody knew
2 timer siden |
| 1 | døv ? |
Hans
3 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
