Frederikssund Kirke satte torsdag aften gang i klimadebatten. Fire EU- og folketingspolitikere diskuterede den globale klimaudfordring, hvor også den omdiskuterede klimaklokkeringning fik de uenige politikere til at banke i bordet og bruge hårde vendinger. --
- Leif Tuxen.
Tobias Stern Johansen |
21. november 2009
Den planlagte klokkeringning ved klimatopmødet er en politisk aktion, der stiller folkekirken i dårligt lys, mener politiske kommentatorer
En række fremtrædende politiske kommentatorer slutter sig nu til koret af præster og folketingspolitikere, der kritiserer folkekirkens planlagte klokkeringning ved klimatopmødet i København i december. Trods biskoppernes udsagn om, at klimaringningen er en kirkelig handling, der ikke kræver kirkeministerens tilladelse, kan den ikke opfattes som andet end politisk. Det mener blandt andet kommentator og tidligere partiformand for Det Konservative Folkeparti Hans Engell, der kalder ringningen for "en eklatant tabersag for biskopperne og for den danske folkekirke".
- Sagen har fremkaldt en politisk debat, der isolerer folkekirken i forhold til mange vælgere og i forhold til Christiansborg. Det virker som om, at dele af folkekirken bevidst søger konfrontation på en sag, som ikke er særligt vigtig. Brede grupper af folkekirken føler, det er en påtaget og påklistret situation. Det stiller kirken i et betydeligt dårligt lys, siger han.
Også B.T.'s politiske kommentator, Helle Ib, kalder klokkeringningen for en "klar politisk tilkendegivelse", der i værste fald udelukker en masse mennesker fra den danske folkekirke.
- Det kan godt være, at de her præster og biskopper tænker, at det er et almenmenneskeligt ærinde at redde klodens tilstand, men det handler i den grad om storpolitik; om fordeling af verdens goder mellem rige og fattige lande; om hvor meget vi skal investere i at få et renere miljø, siger Helle Ib og fortsætter:
– Man siger indirekte, at de, der ikke støtter klokkeringning ved klimatopmødet, ikke er gode mennesker. Hvis dét at gøre det gode og næstekærlige får et bestemt udtryk med politiske undertoner, så mister kirken sit skær af partipolitisk neutralitet.
Selv hvis biskoppernes hensigt oprindeligt ikke var at påvirke de politiske beslutningstagere, er kirken selv skyld i den forvirring, der præger planerne om en klimaringning.
Det mener Lotte Hansen, direktør i Danmarks største kommunikationsvirksomhed, Mannov.
- Kirken har talt med flere tunger i den her sag. Al den interne kirkelige fnidder har svækket muligheden for klart at tage til genmæle over for kritikere og sige, at det her ikke handler om at politisere. Der er fra politisk side en stærk værdipolitisk interesse i at blande sig i det kirkelige liv. Men kirken har båret ved til bålet, fordi den ikke selv kan finde ud af, hvornår den er kirkelig, og hvornår den er politisk, siger hun.
Biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, fastholder, at klokkeringningen er et kirkeligt anliggende.
- Men det er også et politisk ærinde for så vidt, at alt, der har at gøre med vores handlinger, kan kaldes for politik. Så er de kirkelige sociale organisationers arbejde også politisk, og enhver indsamling ved gudstjenesten til fattige eller nødlidende er politisk. Der er ikke noget problematisk i at kalde det politisk, men det er ikke partipolitisk, understreger Peter Fischer-Møller.
- Vi konkurrerer ikke med politikerne og siger, vi har en bedre løsning. Vi opfordrer blot til at deltage i en handling, som fokuserer på almenmenneskelige spørgsmål som vores ansvar for skaberværket, fattigdoms-bekæmpelse og global retfærdighed, siger han.
johansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad