Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Helbred afgør, om familiedrømmen opfyldes til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helbred afgør, om familiedrømmen opfyldes

Kommenter Hold mig opdateret

Det er ikke kun parforhold, bolig og økonomi, som bliver nøje undersøgt, når man ønsker at adoptere. Fysik og psyke er også vigtige faktorer, og er man overvægtig, er det stort set umuligt at blive godkendt. Til gengæld er et stort forbrug af cigaretter ikke lig med afslag

Det kan være barsk. Kontorchef i Familiestyrelsen Trine Hede, der i mange år har beskæftiget sig med adoptionsområdet, forstår udmærket, at ansøgere, som føler sig sunde og raske, kan have svært ved at godtage et afslag, der er begrundet i deres helbred, men hun understreger, at hensynet til barnet vejer tungest.

Vi må hele tiden holde os for øje, at der er tale om adopterede børn, som en gang har prøvet at miste, og derfor har vi også rent etisk en forpligtelse til at værne dem mod at blive udsat for sådan et svigt en gang til. Og vi må huske på, at man ikke adopterer børn, for at forældre kan få børn, men for at børn kan få forældre, siger hun.

Listen over problematiske fysiske og psykiske helbredstilstande er lang. Har man eksempelvis haft en blodprop i hjertet, lider man af visse tarmsygdomme, eller har man langvarige psykiske lidelser, udløser det afslag ifølge Adoptionsnævnets "Vejledning om vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold", der netop er blevet revideret. Men Trine Hede understreger, at der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Annonce
– Selvom vejledningen til helbredskrav opdateres, vil den kun være et udgangspunkt for en vurdering af en ansøgers helbredsforhold, herunder om personen kan leve hele barnets opvækst. Det er vel vidende, at man kan gå ud foran en bil og blive kørt ned, men vi må vurdere de konstaterbare helbredsmæssige problemer og lave langtidsprognoser for forventninger til forældrenes helbred i den periode, barnet vokser op.

Hos foreningen Adoption & Samfund bakker man op om, at der skal være veldokumenterede helbredskrav til ansøgerne. Indimellem lægger foreningen dog pres på Adoptionsnævnet for at få revideret reglerne, så de er ajour med den lægelige udvikling, fortæller foreningens formand, Michael Paaske.

– Der er også blevet lempet lidt på visse sygdomskategorier. Eksempelvis i forhold til sukkersyge, hvor man, hvis man har en velreguleret sukkersyge, kan blive godkendt i modsætning til tidligere.

Det bekræfter Trine Hede.

– Det, der var farligt engang, regnes måske ikke for farligt mere. For eksempel ser man ikke så alvorligt på, at en person har haft livmoderhalskræft, som man gjorde tidligere. Kræftforskningen er blevet langt mere differentieret, og behandlingerne bliver hele tiden bedre.

Overvægt er en helbredsfaktor, der kigges nøje på, fordi et højt BMI-tal statistisk set er forbundet med høj dødelighed og risiko for følgesygdomme. Det betyder dog ikke, at man ikke kan blive godkendt, hvis man vejer et par kilo for meget, forklarer Trine Hede.

– Men vejer man meget for meget, kan det blive afgørende, og det kan være svært at forstå, fordi man ikke her og nu føler sig syg. Men igen er det en individuel vurdering, og der kan være tale om formildende omstændigheder, hvis man for eksempel er ung eller ikke ryger, så ens risiko for at dø før tid er mindre, siger hun.

Men selvom det er dokumenteret, at rygning er forbundet med overdødelighed, udløser et stort forbrug af cigaretter ikke automatisk et afslag, som reglerne er i dag.

– Rygning er en farlig ting, men livsstilsfaktorer som rygning og alkohol bliver ikke vurderet i sig selv, men i kombination med andre ting – som for eksempel overvægt, siger Trine Hede.

Hos foreningen Adoption & Samfund oplever formand Michael Paaske ligeledes, at spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at man må ryge, når man ikke må være overvægtig, dukker op med jævne mellemrum, og foreningen har vanskeligt ved at give et entydigt svar.

– Det åbner for en masse andre dilemmaer: Hvordan skal man dokumentere, hvor meget der ryges? Og skal det så heller ikke være tilladt at bo i en by med stor forurening?

Souschef i Familiestyrelsen Lene Conrad oplyser, at Adoptionsnævnet i øjeblikket er ved at undersøge spørgsmålet om rygning. Det er dog ikke kun strikse danske regler, der gør det vanskeligt for mennesker med helbredsproblemer at adoptere. Afgiverlandene stiller også krav til de kommende forældre, og flere har skærpet sundhedskravene inden for de senere år, forklarer direktør Jonas Parello-Plesner fra AC Børnehjælp, der formidler udenlandske børn til danske forældre.

– For eksempel kræver Kina og Filippinerne, at BMI ikke må overstige 40, men det er betydeligt over det danske krav, så det har danske familier, som reglerne er nu, ikke besvær med at opfylde. Thailand og Tjekkiet kan afvise, hvis forældrene eksempelvis har været i psykisk behandling, og derfor er vi restriktive med at sende sådanne forældreansøgninger ud for ikke at skabe skuffelse hos alle parter. I adoption kræves der både helbredsoplysninger fra børnene og fra de kommende forældre. Det gælder om at finde den rette balance, siger han.

terkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Vi skal belønne gode forældre

Plejehjem skal gøres mere attraktive for pårørende

Billedet af adopterede er stereotypt

Stjernestøvet blæser hurtigt væk

Fra shawarma til syltede rødbeder: Nordisk mad indtager skolekøkkenet

Spejderliv får børn i skoven

Unge homoseksuelle står frem

Jeg har vidst det gennem en stor del af mit liv

KORT NYT OM NYTÅR

Kort nyt om familieliv

Hjemmet er i detaljen

Stjerneholdet, hvor alle får sejre med hjem

Det omsorgsløse samfund

Vinderne af julequizzen er fundet

Barnet, ingen skal kende til

At leve med en flodhest i stuen

For mange mænd er karrieren lykken

Alkoholforældre får lov at sætte dagsordenen i kommunerne

Drop opdragelsen og vær dig selv

Ægteskabet er samfundets hjerteblod

"Tilgivelse spiller en stor rolle i mit familieliv"

Opgør med den ulykkelige skilsmisse

Barnløse opgiver at adoptere

Kvinder klandrer hinanden for måden at prioritere mellem arbejde og familie på

”Min mand er en bedre mor end mig”

Når navlestrengen klippes – en gang til

Nyttehaven giver familien fællesskab

Powerkvindernes mænd taler ud

Med Gud og guitaren gennem smerten

Flere skal have en voksenven

Lykken er en voksen, der gider spille fodbold

Forældretab rammer skilsmissebørn ekstra hårdt

Kort nyt

Forældre skal være voksne

Krøller eller ej – vi elsker vores børn ...

Samfundet bliver aldrig en særlig god mor

Sønner får overdosis af bekymring

Efter scanningen er sagen klar: ”En lille prinsesse mere”

Jeg klarede alt det, min mor ikke kunne

Kedsomhed på alle kanaler

Et frirum på 50 kvadratmeter

Danske børns tv-forbrug vokser

Da tiden blev deres egen

Seje nørder på naturvidenskabelig sommerlejr

Spis, mit barn, spis!

Kort nyt

Barbaras fornemmelse for bøn

Uengagerede pædagoger er hverdag i flere vuggestuer

Familiens problemer skader børn og unge mest

Kontaktfamilier bryder isen til danskerne

Venskabet er en gevinst for begge familier

At være tæt på en kræftsyg er også en kunst

Gode råd til talen

En selvbevidst generation skal konfirmeres - individuelt og med personligt præg

Politikerne svigter børnefamilierne

Nye kæmpeinstitutioner skaber utryghed

Fra hjemligt miljø til megainstitution

Kort nyt

Ventetid på hjælpende hænder

Fri for taknemmelighedsgæld

En hånd, der kan få børnefamilier væk fra kanten

Det var ikke den familie, jeg drømte om

Kernefamilien er stadig idealernes motorvej

Familien trues af papirløse forhold

Henny og Tobias er bedstevenner

Bedstemor med forsigtige skridt

Bedsteforældre navigerer i konfliktfyldt farvand

Mænd og kvinder mødes på nettet for at få et barn

Børn født efter aftale

De mødes på en daddy-date

Kort nyt

Kort nyt

"De skal ikke ligge vågne og græde over Afghanistan"

Et massivt opbud af teateroplevelser

Børnebørn fik bedsteforældre til at skifte landsdel

Omsorg og oplevelser letter hverdagen

Børn bringer generationerne tættere på hinanden

Når sorgen bliver ved

Reformer skal styrke familiernes livskvalitet

Forældre til teenagere søger ofte hjælp

Forældre til teenagere mangler rygrad

Familieterapi brød fastlåste mønstre

Flere familier tager sig tid til en tre'er

Det giver respekt at være storfamilieforældre

Seks sæder i bilen, fem vaskekurve og fire børn - vi når det hele

Usikre forældre kan få hjælp til børneopdragelse

Boom i bøger til bedsteforældre

Al magt til børnebørnene

Skilsmissebørn får julestress

Enlige forældre og deres børn finder sammen med ligesindede til jul

Internettet er livlinen

Det er bedre med overskud til et barn end underskud til flere

Glansbilledet krakelerer, når familier kun får et barn

Aldrig mere skældud

Skolesystemet er med til at skabe ADHD-børn

Den sidste sang

Fællesskab er bedre end stjernestøv

Far, mor, børn - og spejder

Spejdere, stammefællesskaber og skumfiduser

Kort nyt om familieliv

Forældre overstimulerer babyer

Babyer hører hjemme i dobbeltsengen

Børnenes behov frem for alt

Børnelitteraturen har taget papfamilierne til sig

Fravalget af børn er mit tilvalg i livet

Jesper og Sebastian Klein: To provokatører i dansk børne-tv

Bandeordene der blev væk

Hvorfor har skilsmissebørn det sværere?

Katrines kønskamp

Far, mor og børn er bedst

Ny rapport: Børn trives bedst i kernefamilier

Familielivet er fuldt af løgne

En sammenbragt familie er hårdt arbejde

Kort nyt om familieliv

Engagementet er mit brændstof

Hold om dem

Når forholdet til svigermor sættes på prøve

flexblock
flexblock
flexblock