Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Ingen mennesker er udødelige til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen mennesker er udødelige

Charlotte Bendtsen og datteren Alberte på gulvet blandt de øvrige børn i Charlotte Bendtsens dagpleje. --

- Sonny Munk Carlsen/Scanpix.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

På grund af sin vægt fik Charlotte Bendtsen tre gange afslag på at adoptere, inden hun og ægtemanden for et år siden kunne hente Alberte i Sydafrika. Netop nu er parret midt i endnu en langvarig godkendelsesproces, for at datteren kan få en bror eller søster

Hvis vi havde vidst, at det ville tage så lang tid, var vi gået i gang længe før.

38-årige Charlotte Bendtsen er ikke i tvivl. De sidste syv år har været fyldt af skuffelser, ventetid, flere skuffelser og en stigende frustration over, at hun og ægtemanden ikke kunne blive forældre til et barn. Først forsøgte parret fertilitetsbehandling, da Charlotte Bendtsen lider af polycystisk ovariesyndrom (PCO) – en hormonforstyrrelse, der er udbredt blandt kvinder, og som ofte resulterer i ufrivillig barnløshed. Trods lægernes optimisme var behandlingerne uden held. Derfor søgte ægteparret om at få lov at adoptere, og det skulle vise sig at blive en lige så lang og frustrerende proces, fortæller Charlotte Bendtsen denne eftermiddag. Hun sidder ved spisebordet i stuen på det lille landbrug på Vestfyn, hvor hun bor sammen med ægtemanden, Carsten, der er landmand. Fra vinduerne er der udsigt til marker, så langt øjet rækker, og indendøre har Charlotte, der arbejder som privat dagplejemor, et øjebliks ro, mens børnene sover middagslur.

Annonce
Fire år gik der, før parret i november sidste år kunne hente deres fire måneder gamle pige i Sydafrika. Fire år og adskillige klager. Alt sammen på grund af Charlottes Bendtsens overvægt, der tidligt i adoptionsprocessen viste sig at være et problem. Som følge af fertilitetsbehandlingens hormonkure havde Charlotte Bendtsen taget 17 kilo på og vejede på ansøgningstidspunktet 94 kilo. Hendes Body Mass Index (BMI) var derfor højere end hos normalvægtige, da hun skulle aflevere sin helbredserklæring til det amtskommunale samråd, der skulle vurdere, om parret kunne blive godkendt til at adoptere.

– Min egen læge undersøgte mig og fandt, at jeg intet fejlede, men på grund af mit BMI krævede samrådet, at jeg skulle til en speciallæge, og det ville tage endnu længere tid.

Speciallægen undersøgte kolesteroltal, blodtryk, vejrtrækning, hjerte og blodsukker, og han så heller ikke noget problem i at godkende til adoption, fortalte han Charlotte Bendtsen.

– Jeg var jo sund og rask. Men da jeg så hans skrivelse til samrådet, blev jeg meget chokeret. Her stod i en række lægefaglige termer, at jeg havde såkaldt insulinresistens på grund af min PCO, hvilket lægen sidestillede med sukkersyge, selvom det ikke er det samme, og at min vægt var forbundet med overdødelighed, siger Charlotte Bendtsen.

Efterfølgende fik ægteparret afslag fra det amtskommunale samråd med henvisning til overvægten, og så begyndte måneders brevvekslinger med samråd, læger og Adoptionsnævnet, der behandler klager over afgørelser. På stuebordet foran Charlotte Bendtsen ligger et hvidt ringbind, der er spækket med ark fra sagen.

– Der var intet personligt møde, og ingen så på, hvad vi som familie kunne tilbyde. Det handlede kun om min vægt og min forhøjede dødelighed. Man forstår ikke, hvor opslidende den slags er. Jeg er tyk, ja, men havde jeg bare kunnet få mit eget barn, havde det ikke været et problem. Jeg har en hormonforstyrrelse, der betyder, at jeg har vanskeligt ved at tabe mig, men min mand er normalvægtig, og jeg var pludselig skyld i, at han heller ikke kunne få det barn, han ønskede sig.

De ankede afgørelsen til Adoptionsnævnet, og månederne gik. Charlotte Bendtsen fik fremskaffet yderligere lægelig dokumentation for, at hun var rask, men to gange fik parret nej. Efter endnu en klage ændrede Adoptionsnævnet sin afgørelse til at godkende ægteparret som adoptanter.

– Vi turde næsten ikke åbne det brev, fordi vi begge var sikre på, at det var endnu et afslag. Intet havde ændret sig, jeg vejede det samme, men i medholdet lagde man vægt på min alder, og at jeg ikke var ryger. Jeg forstår ikke, at vi skulle igennem tre anker for at nå dertil, siger Charlotte Bendtsen og trækker brevet med godkendelsen frem. I første linje bekræfter man at have modtaget klagen, og ud for tredje afsnit har Charlotte Bendtsen tegnet et lille flag.

– Det er her, der står, at vi er godkendt, siger hun og peger med et smil.

Ventetiden var dog ikke slut. Parret skulle deltage i adoptionsforberedende kurser, inden de blev skrevet på ventelisten til et barn.

– Og her opdagede jeg til min overraskelse, at mange af kursusdeltagerne var storrygere. For dem havde der ikke været problemer med at blive godkendt. Det føltes dybt uretfærdigt. Man kan ikke skjule, at man vejer for meget, men man kan sagtens påstå, at man ikke ryger. Jeg forstår udmærket, at der skal være regler, så børnene er sikret en mor og far, når de vokser op, men det er et meget firkantet og langsommeligt system, og indimellem virker det meget ulogisk. Om man er tyk eller tynd – ingen mennesker er udødelige.

Der var mere ventetid, inden Charlotte og Carsten Bendtsen fik tilbudt en pige.

– Resten er ren solstrålehistorie. Vi var heldige, at hun kun var fire måneder, da vi hentede hende, og hun er faldet utrolig godt til her. Hun var det hele værd, og selvom det var opslidende at kæmpe, så er jeg glad for at jeg gjorde det. Også for andre kvinder, der måske ikke har det samme overskud. Når man står på sådan et børnehjem, hvor der ikke er hænder nok, så børnene ligger i deres senge, slår det en, hvor mange børn der trænger til forældre, og derfor kan det virke uforståeligt, at det skal tage så lang tid.

For et par måneder siden søgte parret om at få lov at adoptere en bror eller søster til Alberte, og sagen skal om kort tid i samråd. For anden gang. Charlotte Bendtsens vægt volder igen problemer.

– For et år siden gav de mig lov. Jeg vejer nøjagtigt det samme, som da vi hentede Alberte, og der er ikke sket noget i vores liv, men vi skal hele møllen igennem igen. Vi ender med at blive gamle, inden det lykkes.

terkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ingen mennesker er udødelige

vic, publiceret d.22/11 11:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen mennesker er udødelige
Hvis biologiske forældre skulle samme omgang igennem, før de kunne godkendes som forældre, ville der ikke være mange der var gode nok til at få børn!
Og ser man på de plejeforældre som det offentlige nogen gange har godkendt til at tage sig af andres børn, må man virkelig tage sig til hovedet. Det er bestemt ikke altid kærligheden som har været drivkraften der!
Alle kan dø, selv tynde raske mennesker kan pludselig blive syge eller komme ud for ulykker osv. Det burde være kærlighed til børnene der må ligge til grund til adoptionen og ikke alle disse dumsmarte regler der kun er der for reglens skyld!
Del Link

Re: Ingen mennesker er udødelige

Kirsten Kanstrup, publiceret d.22/11 19:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen mennesker er udødelige
Det er utroligt, som myndighederne - "velfærdsstaten"- blander sig i det enkelte menneskes selvbestemmelsesret. Hvorfor i al verden kan en kvinde, som er overvægtig ikke få lov at adoptere ?? Der er jo også en mand med i samarbejdet, ikke ? Har det slet ingen betydning, hvor meget, han vejer ?. ( Ironi ) Hvorfor er det ikke det allervigtigste, at et lille barn, som ellers ville gå en krank skæbne i møde, får mulighed for at vokse op i et dejligt, kærligt og velordnet samfund, hos en familie, for hvem et sådant barn er et ønskebarn, - så giv da pokker i et par kg. "for meget" - for øvrigt, hvem bestemmer, hvad "for meget" er ?. HVor er det trist, at Danmark er blevet et forbuds og kontrol samfund. Det var meget bedre, da man selv kunne bestemme lidt mere. Bl.a. antallet af børn. Vi nærmer os efterhånden sovjetiske normer. Jeg glæder mig ikke på mine børnebørns vegne.
Del Link

flexblock

Vi skal belønne gode forældre

Plejehjem skal gøres mere attraktive for pårørende

Billedet af adopterede er stereotypt

Stjernestøvet blæser hurtigt væk

Fra shawarma til syltede rødbeder: Nordisk mad indtager skolekøkkenet

Når naturen mangler i vores liv

Spejderliv får børn i skoven

Unge homoseksuelle står frem

Jeg har vidst det gennem en stor del af mit liv

KORT NYT OM NYTÅR

Kort nyt om familieliv

Hjemmet er i detaljen

Stjerneholdet, hvor alle får sejre med hjem

Det omsorgsløse samfund

Vinderne af julequizzen er fundet

Barnet, ingen skal kende til

At leve med en flodhest i stuen

For mange mænd er karrieren lykken

Alkoholforældre får lov at sætte dagsordenen i kommunerne

Drop opdragelsen og vær dig selv

Ægteskabet er samfundets hjerteblod

"Tilgivelse spiller en stor rolle i mit familieliv"

Opgør med den ulykkelige skilsmisse

Barnløse opgiver at adoptere

Kvinder klandrer hinanden for måden at prioritere mellem arbejde og familie på

”Min mand er en bedre mor end mig”

Når navlestrengen klippes – en gang til

Nyttehaven giver familien fællesskab

Powerkvindernes mænd taler ud

Med Gud og guitaren gennem smerten

Flere skal have en voksenven

Lykken er en voksen, der gider spille fodbold

Forældretab rammer skilsmissebørn ekstra hårdt

Kort nyt

Forældre skal være voksne

Krøller eller ej – vi elsker vores børn ...

Samfundet bliver aldrig en særlig god mor

Sønner får overdosis af bekymring

Efter scanningen er sagen klar: ”En lille prinsesse mere”

Jeg klarede alt det, min mor ikke kunne

Kedsomhed på alle kanaler

Et frirum på 50 kvadratmeter

Danske børns tv-forbrug vokser

Da tiden blev deres egen

Seje nørder på naturvidenskabelig sommerlejr

Spis, mit barn, spis!

Kort nyt

Barbaras fornemmelse for bøn

Uengagerede pædagoger er hverdag i flere vuggestuer

Familiens problemer skader børn og unge mest

Kontaktfamilier bryder isen til danskerne

Venskabet er en gevinst for begge familier

At være tæt på en kræftsyg er også en kunst

Gode råd til talen

En selvbevidst generation skal konfirmeres - individuelt og med personligt præg

Politikerne svigter børnefamilierne

Nye kæmpeinstitutioner skaber utryghed

Fra hjemligt miljø til megainstitution

Kort nyt

Ventetid på hjælpende hænder

Fri for taknemmelighedsgæld

En hånd, der kan få børnefamilier væk fra kanten

Det var ikke den familie, jeg drømte om

Kernefamilien er stadig idealernes motorvej

Familien trues af papirløse forhold

Henny og Tobias er bedstevenner

Bedstemor med forsigtige skridt

Bedsteforældre navigerer i konfliktfyldt farvand

Mænd og kvinder mødes på nettet for at få et barn

Børn født efter aftale

De mødes på en daddy-date

Kort nyt

Kort nyt

"De skal ikke ligge vågne og græde over Afghanistan"

Et massivt opbud af teateroplevelser

Børnebørn fik bedsteforældre til at skifte landsdel

Omsorg og oplevelser letter hverdagen

Børn bringer generationerne tættere på hinanden

Når sorgen bliver ved

Reformer skal styrke familiernes livskvalitet

Forældre til teenagere søger ofte hjælp

Forældre til teenagere mangler rygrad

Familieterapi brød fastlåste mønstre

Flere familier tager sig tid til en tre'er

Det giver respekt at være storfamilieforældre

Seks sæder i bilen, fem vaskekurve og fire børn - vi når det hele

Usikre forældre kan få hjælp til børneopdragelse

Boom i bøger til bedsteforældre

Al magt til børnebørnene

Skilsmissebørn får julestress

Enlige forældre og deres børn finder sammen med ligesindede til jul

Internettet er livlinen

Det er bedre med overskud til et barn end underskud til flere

Glansbilledet krakelerer, når familier kun får et barn

Aldrig mere skældud

Skolesystemet er med til at skabe ADHD-børn

Den sidste sang

Fællesskab er bedre end stjernestøv

Far, mor, børn - og spejder

Spejdere, stammefællesskaber og skumfiduser

Kort nyt om familieliv

Forældre overstimulerer babyer

Babyer hører hjemme i dobbeltsengen

Børnenes behov frem for alt

Børnelitteraturen har taget papfamilierne til sig

Fravalget af børn er mit tilvalg i livet

Jesper og Sebastian Klein: To provokatører i dansk børne-tv

Bandeordene der blev væk

Hvorfor har skilsmissebørn det sværere?

Katrines kønskamp

Far, mor og børn er bedst

Ny rapport: Børn trives bedst i kernefamilier

Familielivet er fuldt af løgne

En sammenbragt familie er hårdt arbejde

Kort nyt om familieliv

Engagementet er mit brændstof

Hold om dem

Når forholdet til svigermor sættes på prøve

flexblock
flexblock
flexblock