Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Børn bliver humoristisk modne som 12-årige til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn bliver humoristisk modne som 12-årige

Kommenter Hold mig opdateret

Den danske humorforsker Martin Führ argumenterer for, at børn bruger humor som bevidst livsanskuelse i en langt tidligere alder, end psykologer hidtil har troet

I 100 år har filosoffer og psykologer troet, at mennesker først som 18-årige havde samlet livserfaring nok til at kunne udvikle en bevidst livsstrategi om at bruge humor. Men nu peger ny forskning fra den danske udviklingspsykolog og humorforsker Martin Führ på, at børn allerede i 12-årsalderen modnes til bevidste humorister.

– Allerede fra de er 12 år begynder de fleste børn at bruge humor bevidst til at håndtere usikkerhed, stress og aggression og til at bringe sig selv i et bedre humør, konstaterer Martin Führ, som er på vej med en doktordisputats om emnet baseret på en undersøgelse af 1100 danske skolebørns brug af humor.

Han henviser til, at filosoffen Harald Høffding i 1916 beskrev humor som en særlig livsanskuelse, det enkelte menneske selv vælger. Og psykologer som østrigeren Sigmund Freud og schweizeren Jean Piaget har beskæftiget sig med barnets gradvise udvikling til voksent menneske, også i form af en humoristisk modning. Alle tre satte denne modning til 18-årsalderen, men efter selv at have arbejdet som lærer for halvstore børn i nogle år fik Martin Führ en mistanke om, at de gamle koryfæer tog fejl på dette punkt.

Annonce
– Ikke alle har humor som en livsstrategi, men min hypotese er, at de fleste omkring 12-årsalderen træffer en mere eller mindre bevidst beslutning om, hvorvidt det skal være det. Nogle børn siger endda i min undersøgelse, at de er klar over, at de ikke er så gode til at bruge humor, men at de gerne vil være bedre til det, fordi de kan se, at de kammerater, som bruger humor, klarer sig bedre i livet, fortæller Martin Führ.

Pernille Hviid er adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og har skrevet ph.d.-afhandling om børns udvikling. Hun påpeger, at humor i betydningen at lave sjov og fremkalde grin optræder i børns leg allerede fra de er tre-fire år. På dette tidspunkt er det imidlertid ikke en dybt velovervejet handling.

– Hvis man ser humor som et særligt personlighedstræk og en livsstrategi lyder det ikke usandsynligt, at det begynder at gøre sig gældende omkring det tidspunkt, Martin Führ siger, vurderer Pernille Hviid.

At børn ved teenage-årenes begyndelse træffer et valg for livet om at bruge humor eller ej overrasker ikke Henrik Larsen, leder af ungdomsklubben Vænget i Virum, som har mange års erfaring med børn i denne aldersgruppe.

– Jeg tror, at mange af de konflikter, som kan opstå mellem pædagoger, forældre eller andre voksne og denne aldersgruppe, skyldes, at de er i færd med at undersøge, hvor grænserne går for, hvad man kan tillade sig at sige, gøre og lave sjov med. I denne alder bliver de ting, børnene kan finde på at sige, af og til temmelig kringlede, og man er som voksen nødt til at være udvidet tolerant, siger han.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​