Pludselig står det lysende klart for en. Der har nok været en anelse før, men DRs reportage fra Venstres landsmødet gjorde sagen tydelig. Bondam har lært at lave en "bondam" af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. DR vist hans klare tale fra landsmødet i 2008, hvor han lovede at stå til rådighed som statsminister, så længe man ville have ham, for han var ikke kandidat til noget. 2009 hører man ham så sige, at sådan er politik, og at han NATO-stilling er for Danmarks skyld. Ja, noget under, at befolkningen ikke tror meget på politisk tale!
Søren Hansen

Udmærket med en mere tøvende og gennemtænkt politik.

Jeg synes godt, at VU har ret i, at man skal ud af velfærdsstatens fejltagelser. For folk tilpasser sig, som alle levende væsener, omstændighederne. Herunder at tilrettelægge deres liv på at maksimere tilskud fra det offentlige.

Så længe et flertal gør det, så ser det sort ud med en politisk forandring. Men man kunne jo f.eks. forske i, hvor meget skatterne kunne falde, hvis borgerne i gennemsnit havde en personlig reserve på 3,6,12 måneders faste udgifter. Og så indføre en tvangsopsparing MED flertal, når de fleste umiddelbart kan indse, alle tjener på det!

Muligvis ville en halv generation (15 år) opleve, at de måttge bo længere sammen med forældrene, eller på anden måde spare på boligpladsen. Men mig bekendt findes der ingen forskning, der godtgør hverken at folk lever længere, bliver lykkeligere eller får et bedre helbred ved en fordobling af kvadratmeter i boligen. Tværtimod tror jeg, at udviklingen af social forståelse vokser samtidig. Kriminaliteten falder. Langvarig uddannelse, og forståelse af kunst og kultur vokser.

Tænk hvis et folketingsvalg var et valg mellem forskellige positive muligheder, og ikke en kamp imod forskellige onder - fordi det onde, og den bitre nød, lå fjernt i hverdagens virkelighed for de fleste.

Tager jeg fejl, når jeg tror, at du har været efter folk, som får ydelser fra staten ? Velfærdsstaten laver da fejl, det ses og høres jo dagligt. Så drejer det sig mest om folk, som ikke har meget at rutte med eller er syge og svagelige, men som ikke får rimelig støtte af fra offentlige, sådan noget sker jo ikke for de rige; de er i stand til at leve uden direkte sociale tilskud, men kan manøvrere fint imellem de økonomiske muligheder. De holder sig da ikke tilbage, har vi set i rigeligt mål.

Din filosoferen om vore tilpasningsevne skal da nok passe. Man må jo indrette sig efter mulighederne, og vi bliver vel heller ikke ulykkelige, hvis vor levestandard skulle falde lidt, hvis bare det ikke går ud over de dårligste i samfundet.
Søren Hansen

Jeg ser ikke moralsk fordømmende på, at folk tilpasser sig mulighederne i samfundet, herunder optimerer, hvad der kan fås fra det offentlige.

Så når dette vokser, øges afhængigheden, slet og ret også, omend ikke tilsigtet. Eller rettere: at man ikke ønsker at udforske, hvilke konsekvenser en given politisk målsætning har, men kun måler det på vælgervandring - og med en kort tidshorisont er disse langvarige tilpasninger helt irrelevante, eller ses kynisk som en fordel for partiet, fordi vælgerne hænger fast!

"As the White House Chief of Staff unbelievably said to Republican National Convention delegates, "this president sees America as we think about a ten-year old child."

(se evt. James Boward: Attention-Deficit Democracy)

Jeg er vist ret ensom mht. at ønske længere valgperioder, men ikke i manglerne ved demokrati. Kunne også nævne Hans-Hermann Hoppe: Democracy - the Goddess That Failed. Men af praktiske modtræk, tror jeg netop, at en vis almindelig opsparing, som man SKULLE (om man kan) præstere, sådan at man ikke kunne få ydelser, før pengene var brugt, ville afføde en naturlig forsigtighed, et kendeligt fald i de fleste ydelser og tomt bureaukratisk arbejde, lavere skat, og fomodentlig mindre kriminalitet også, og iøvrigt stofmisbrug, alkoholisme også - hvis folk blev mere langsigtede.

Man kan ikke beskylde Løkk's udspil for at være henvendt til ti-årige. Det kunne fortjene en grundig overvejelse og et modspil. Hvis man f.eks. politisk ikke kunne tåle sådanne ideer, som jeg gør mig til talsmand for, så kan man i stedet udforske det nærmere (med henblik på afvisning) men måske undervejs indse de positive muligheder i et mindre multiafhængigt samfund, for komplekst til at give et overblik, og i en blind udvikling, man ikke ønsker så meget som at anfægte,endsige overveje, højst accellerere.

Hvis man som biprodukt får mere umodne personer, uanset de kan sidde i sofaen og dirigere hele den tilladte tilværelse, har man fejlet helt og aldeles. I forhold til hvad mennesket kunne være, og historisk har beundret mest.

Uden at ville blande mig i diskussionen mellem Montaigne og Søren Hansen vil jeg komme med en enkelt kommentar.

Montaigne skriver: "Jeg er vist ret ensom mht. at ønske længere valgperioder." Jeg mener at kunne huske, at du tidligere har slået til lyd for 5-års valgperioder. Husker jeg ret?

Jeg er ikke sikker på, at man skal udvidde valgperioder, men jeg så gerne, at man fratog statsministeren muligheden for at udskrive valg i utide. Et valgt folketing bør sidde perioden ud og så må det valgte folketing finde ud af at få det til at fungere - eventuelt ved et regeringsskifte.

Jeg går klart ind for en fast valgperiode på 4 år uden mulighed for at udskrive valg i utide.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Man skal jo ikke forkaste "nye" tanker, fordi man ikke forstår dem, men kunne du ikke redegøre lidt for, hvordan den omtalte opsparing, som man senere skal forbruge, skal foregå.
Søren Hansen

Hej Bjarne. Ja, hvis jeg ikke tager fejl, så har Norge faste 4-års perioder. Er det så godt?

Der er jo to muligheder:
1. skift af regering (statsminister) uden valg.
2. valg, og evt. skift af statsminister.

Begge dele er prøvet, og i visse tilfælde virker en statsministers muligheds for at udskrive valg på samme måde som den fritagelsesparagraf, som vi har drøftet.

Et valg kan "rense luften", som man siger.
Søren Hansen

Nu er der vist åbnet for en del temaer her, men jeg må dog komplimentere Montaigne for, at han også slipper en maverick som Hans-Hermann Hoppe løs i folden her. Det havde jeg ikke turdet. - M.h.t. en helt utopisk reformation af politiske institutioner ville jeg foretrække, at genvalg ikke var muligt, og at politikere ikke blev honoreret for deres arbejde men lod æren være alt. Det ville betyde, at der ikke var nogen ide i at politisere så meget som muligt, men at politikere kun ville beskæftige sig med det mest nødvendige. Derfor ville de alle også gå ind for færre og kortere møder, og solen ville igen smile på Danmarks jord.
Man behøver ikke at moralisere over modtagere af overførselsindkomster, thi da skulle man moralisere over 90% af befolkningen. Skal et lektorpar med hjemmeboende barn have SU til barnet? Hvorfor ikke? Det får de så.
Indstillingen til at modtage overførselsindkomster var helt anderledes for halvtreds år siden end i dag. Dengang modtog mange kun ydelser fra det offentlige, hvis det var strengt nødvendigt og ikke kun fordi, det var muligt eller fordi, "vi har da selv betalt til det". "Velfærdsstaten kan kun fungere i samfund, hvor arbejdsmoralen blev formet før, velfærdsstaten kom til." (Assar Lindbeck).
Så lad os bare se på problemet som et rent strukturelt. Så kan vi løse det ved at ændre strukturen. Jo flere offentlige kasser der findes, desto risiko er der for svind, misbrug, sjask og rutinemæssig inkompetence. Jeg synes, man skal lade kontanthjælpmodtagere være i fred. Deres situation kan ikke være attraktiv. Lad os i stedet se på den syndige hær af formidlere, behandlere, ledere og akademisk rak, der hældes i den offentlige sektor, som er den en container, der skal rumme alt. Et eksempel blandt tusinder: hvorfor skal Århus kommune have ansat 41 - enogfyrre - kommunikationsmedarbejdere?
http://www.liberator.dk/art-detail.asp?A_id=833

Hej Søren!

Der fik du mig - troede du - ved at skrive: "i visse tilfælde virker en statsministers muligheds for at udskrive valg på samme måde som den fritagelsesparagraf, som vi har drøftet." Men jeg er ikke enig i sammenligningen.

Du har ret i, at man har faste valgperioder i Norge. Det har man også i Sverige og i Tyskland. Alle 3 steder fungerer det udemærket.

Vi har også faste valgperioder i byrådene i Danmark. Her fungerer det udemærket, hvorfor så ikke i folketinget?

Med faste valgperioder tvinger man partierne til at finde løsninger frem for at udskrive valg i utide. Det er da ikke så dumt.

I de seneste mange år har har regering og folketinget siddet det meste af valgperioden, men tidligere havde vi mange valg, der blev udskrevet, fordi regeringen kørte fast. Så smed man tøjlerne og udskrev valg. Det var uheldigt med de mange valg - og dyrt.

I øjeblikket er der større stabilitet. Men vi har ingen garanti for, at det vil fortsætte.

Du har ret i, at "et valg kan "rense luften", men det vil der være mulighed for hvert 4. år.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

citat:
Man skal jo ikke forkaste "nye" tanker, fordi man ikke forstår dem, men kunne du ikke redegøre lidt for, hvordan den omtalte opsparing, som man senere skal forbruge, skal foregå.
Søren Hansen



Jo. En del af lønnen - eller overskud på virksomhed - bindes til opsparing. Man finder nogle realistiske gennemsnit for udgifter, og så i løbet af det første år på markedet, henlægges til en måneds udgifter. Efter 5 år skulle der ligge til ca. 3 måneder, som ifølge en (godt nok bedaget) opgørelse fra en økonomisk vismand skulle udgøre 50% af de problemer, som den offentlige forvaltning slås med.

Hvis en person henvender sig til forvaltningen om hjælp, skal de i første gang slet og ret frigøre af vedkommendes opsparing. En vis dokumentation skal jo nok kræves for at vedkommende iøvrigt er i en ydelsesberettiget situation

Dette skulle modvirke, at nogen fristes til vare at maksimere sine overførsler. Specielt hvis opsparingen er strammest i starten af markedskarrieren.

Jeg kommer iøvrigt i tanke om en mangel på Lars Løkkes liste: At Danmark om 10 år ligger OVER effektiviteten af overførselsindkomster i forhold til det øvrige Vesteuropa. For Danmark har i årtier haft en dobbelt så dyr administration som de andre lande!

Det koster dobbelt så meget at administrere 1000 kr. i udbetaling i Danmark!

Lyder det uforståeligt? En arbejdsløs holder mindst en ekstra beskæftiget, måske snarer to. Det kan lade sig gøre med få arbejdsløse, men ikke med 10 procent! Det er til undervisning (komplet uanset relevans for den specifikke person, kontrol, opfølgning i flere forskellige instanser.

Denne ekstra omkostning indgår godt nok i BNP, men det viser snarere noget om upålideligheden af dette økonomiske instrument. Et samfund bliver ikke rigere af, at halvdelen af befolkningen graver huller, og den anden halvdel fylder dem op 16 timer hver dag til 1000 kr. i timen. Det bliver kun DUMMERE og FATTIGERE.