En fyldt kirke i en gudløs by

– Der er stadig plads på trappen oppe ved alteret. Der kan du bare sætte dig.

En ung, mørklødet mand med et skæg, der når ned til brystet, åbner smilende døren til den lilla trækirke, der ligger på en forhøjning i det kulturradikale kunstnerkvarter Södermalm i Stockholm. Indenfor overdøves kirkeklokkerne af snak og latter fra de cirka 350 mennesker, der var heldige nok til at finde sig en plads på kirkens bænke. De sidstankomne fylder kirkens kor foran alteret og sidder ansigt til ansigt med resten af menigheden. Andre sætter sig velvilligt på det slidte trægulv. Det er hverken julegudstjeneste eller kendisbegravelse – blot en helt almindelig søndag aften i Allehelgenkirken. Mens den svenske kirke i resten af landet lægger sogne sammen, fordi præster prædiker for tomme kirker, er Allehelgenkirken på 10 år vokset fra at være en samtalegruppe for alkoholikere, newage-dyrkere og utilpassede kristne til at være en af Sveriges stærkeste menigheder båret af flere hundrede frivillige. Buddhister bager boller i kirkens café, muslimer deltager i gudstjenesterne, og unge mennesker, der endnu ikke har fundet den rette religiøse etiket, holder gang i kirkens genbrugsbutik, kinesisk meditation, danseundervisningen og sangkoret. Og så er der de frivillige, der står for daglige morgen- og frokostandagter, bibelstudiegrupper, bønnemøder - og allehelgenmessen søndag aften, som Jonas, en 39-årig vinduespudser, tøvende, men roligt indleder:

- Jeg har store vanskeligheder ved at få min gudstro til at hænge sammen med tanken om, at jeg har et halvt liv foran mig fyldt med sorg og modgang. Hvordan kan vi bære Himmeriget i os, samtidig med at vi skal bære vores lette til moderate depression? siger han med lige dele alvor og glimt i øjet og får en lavmælt latter tilbage fra menigheden.