Morten Mikkelsen |
19. juni 2006
Det er bedre at være humoristisk end kedelig, er fire 12-13-årige fra Ungdomsklubben Vænget i Virum enige om. Vi har talt med dem for at undersøge, hvordan børn bruger humor som livsstrategi
– Alle børnene hed Bo. Undtagen Ib. Han hed Benny.
13-årige Mads Rostgaard Petersen holder selv ansigtet i nogenlunde alvorlige folder, men de tre 12-årige piger, Caroline Urhammer, Louise Sødorf Soelberg og Caroline Sofie Fried, fniser, griner og slår muntert fast, at dét var da bare for åndssvagt.
Vitsen er bare et eksempel fra Mads på, hvad humor kan være. Ledsaget af en egentlig definition:
– Humor er noget, nogen siger og gør, som andre synes er sjovt. Dårlig humor er, når andre ikke griner ad det.
Ifølge humorforsker Martin Führ er det omkring 12-årsalderen, mennesker begynder at bruge humor som en bevidst livsstrategi. Vi har derfor besøgt Ungdomsklubben Vænget i Virum nord for København for at tale om humor med fire repræsentanter for denne aldersgruppe.
– Det er okay, bare I ikke er fra Jyllands-Posten, svarer Mads veloplagt, da vi prøver at forklare, at Kristeligt Dagblad ikke er samme avis som "Det grønne område".
Han viser dermed, at humor ikke bare er en udenadslært vits, men evnen til at vende ord i luften og spille på fælles viden om for eksempel en aktuel strid om karikaturtegninger. Pigerne griner.
I ungdomsklubben har Caroline Urhammer ry for at være sjov. Hun har en veninde, der hedder Alberte, som griner ad stort set alt, hvad hun siger.
– Nogle gange behøver jeg bare sige "ha" eller "hej" på en bestemt måde, så griner alle. Men nogle gange tænker jeg over at være sjov. Jeg finder på en historie eller fortæller en vits, jeg synes er sjov. Hvis man laver sjov og griner, får man det godt. Det er en god fornemmelse, forklarer hun.
– Ja, og så er man ikke sådan en kedelig type, supplerer Caroline Sofie Fried, som ikke er tvivl om, at man bliver mere populær blandt kammeraterne, hvis man kan være med til at lave sjov.
– Jeg selv griner flere gange hver dag. Det er ikke som min fætter, der stort set aldrig griner. Han har alt for travlt med at spille Counter Strike, siger hun med henvisning til et populært computerspil, der er en hel del mere voldeligt end humoristisk.
At humor i barndomshjemmet er medvirkende til, at man kan finde ud af at lave sjov, er de fire enige om. Caroline Sofie Fried husker, hvordan hun altid grinede, når hendes far rullede dynen til en damptromle, hun derefter blev kørt over af. Louise Sødorf Soelberg er også vokset op med humor, men har nogle gange fundet forældrenes påfund lidt irriterende.
– Hvis jeg er sur, prøver min far og mor at sige alle mulige ting for, at jeg skal grine. Så bliver jeg irriteret, og så begynder jeg at grine, forklarer hun.
De fire er også bevidste om, at man kan forsøge at bringe sig selv i godt humør for derved lettere at komme videre, når man er ked af det. Caroline Sofie Fried vælger nogle gange bevidst at se en sjov film for at komme i bedre humør. Louise Sødorf Soelberg tror dog ikke meget på den idé:
– Så tænker du bare på det triste igen, når filmen er slut.
Ud over sit eksempel på en vits og sin definition på humor er Mads Rostgaard Petersen imidlertid leveringsdygtig i et vaskeægte bud på humor som bevidst livsstrategi:
– Hvis nogen i familien er død, kan man godt blive meget ked af det. Men så kan man prøve at tænke på, at det er glædeligt, at mange andre i familien ikke er døde. Min tante døde før påske, og selvfølgelig var min onkel og fætter meget kede af det. Så prøvede jeg at være hjælpsom over for dem og ikke tale om min tante på en måde, de ville blive kede af.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkFakta**Alle ved, det er dejligt at more sig. Men forskningen er i stigende grad blevet opmærksom på, at humor også gavner menneskers helbred, trivsel, popularitet og ydeevne. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvad humor egentlig skal gøre godt for. Dette er seriens anden artikel.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad