Når den svenske kirke til nytår sætter punktum for en historisk udtynding af landets sogne, vil kirken have 1050 færre sogne end ved adskillelsen af stat og kirke i 2000. Dengang bestod den svenske kirke af 2517 sogne – i 2010 vil tallet være 1467. En strammere økonomi og stadig færre kirkegængere og kandidater til menighedsrådsvalgene gør det sværere og dyrere for mindre sogne at overleve. Derfor går kirken hårdt til værks.

- Vi skaber både større økonomisk og teologisk bærekraft ved at sammenlægge sogne. Jo større enheder, jo stærkere står de enkelte sogne, som derved får flere præster og et stærkere diakonalt arbejde, siger Anders Ploman, stiftsjurist i Lunds Stift, der har mere end halveret antallet af sine sogne - fra 400 til 189.

Selvom den svenske kirke modsat den danske folkekirke har et centralt styre, ligger den endelige beslutning hos sognene. Ifølge den svenske kirkes hidtidige undersøgelser er 80 procent af kirkens ansatte i de involverede sogne tilfredse med sammenlægningen. Ved at samle kræfterne har mange kirker fået nye aktiviteter ud over gudstjenesten og større overskud til at sætte dagsordenen i medierne. Det er blandt andet meldingen fra Vellinge-Månstorps Sogn i Lund, der tidligere bestod af ni sogne.

- Der er mange penge at spare, og vi kan nu anvende kirkerummene til mange andre aktiviteter. I én kirke, vi bruger til konfirmation, har vi installeret storskærm og en scene med en masse andre instrumenter end kirkeorglet. I en anden har vi taget kirkebænkene ud, så den kan bruges til meditation. Og vi bruger ikke længere så mange resurser på at opvarme de mange kirker, siger sognepræst Ola Fornling.