Tobias Stern Johansen |
23. november 2009
En stram økonomi og manglende kirkegængere har fået den svenske kirke til at skære 42 procent af landets sogne fra. Den danske folkekirke kunne lære af svenskernes handlekraft, mener ekspert
Når den svenske kirke til nytår sætter punktum for en historisk udtynding af landets sogne, vil kirken have 1050 færre sogne end ved adskillelsen af stat og kirke i 2000. Dengang bestod den svenske kirke af 2517 sogne – i 2010 vil tallet være 1467. En strammere økonomi og stadig færre kirkegængere og kandidater til menighedsrådsvalgene gør det sværere og dyrere for mindre sogne at overleve. Derfor går kirken hårdt til værks.
- Vi skaber både større økonomisk og teologisk bærekraft ved at sammenlægge sogne. Jo større enheder, jo stærkere står de enkelte sogne, som derved får flere præster og et stærkere diakonalt arbejde, siger Anders Ploman, stiftsjurist i Lunds Stift, der har mere end halveret antallet af sine sogne - fra 400 til 189.
Selvom den svenske kirke modsat den danske folkekirke har et centralt styre, ligger den endelige beslutning hos sognene. Ifølge den svenske kirkes hidtidige undersøgelser er 80 procent af kirkens ansatte i de involverede sogne tilfredse med sammenlægningen. Ved at samle kræfterne har mange kirker fået nye aktiviteter ud over gudstjenesten og større overskud til at sætte dagsordenen i medierne. Det er blandt andet meldingen fra Vellinge-Månstorps Sogn i Lund, der tidligere bestod af ni sogne.
- Der er mange penge at spare, og vi kan nu anvende kirkerummene til mange andre aktiviteter. I én kirke, vi bruger til konfirmation, har vi installeret storskærm og en scene med en masse andre instrumenter end kirkeorglet. I en anden har vi taget kirkebænkene ud, så den kan bruges til meditation. Og vi bruger ikke længere så mange resurser på at opvarme de mange kirker, siger sognepræst Ola Fornling.
Udtyndingen af sogne sker i takt med, at næsten en halv million svenskere har forladt kirken ved et aktivt valg siden adskillelsen fra staten i 2000. Trods tabet af medlemmer skal den rekordstore sammenlægning ikke betragtes som et nederlag for den svenske kirke, mener Peter Lodberg, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet.
- Der er snarere tale om, at kirken styrker sit arbejde ved at følge med samfundets udvikling. Kirkens fremtid afgøres i de større byer, og den svenske kirke ønsker at fokusere sit arbejde i bysamfundene. Den prioritering er helt nødvendig, siger han.
Peter Lodberg tilføjer, at den danske folkekirke har meget at lære af den svenske kirkes handlekraft og strategiske tænkning.
- Der er ikke i samme omfang vilje til at ændre folkekirkens struktur, men det ville gavne folkekirken, hvis man i det hele taget tog hul på diskussionen. Modstanden mod at lægge sogne sammen for eksempel i Københavns Stift viser, hvor vanskelig diskussionen er. Men folkekirken bliver nødt til at styrke sit arbejde i byerne og til gengæld spare penge - blandt andet ved at slå sogne sammen, siger han.
På dansk jord findes allerede eksempler på vellykkede sammenlægninger af sogne. Syddjurs Provsti i Midtjylland har over de seneste tre år lagt 23 sogne sammen til syv nye pastorater, og det har ifølge provst Søren Peter Hansen skabt mere levende menigheder, engagerede menighedsråd og et langt større samarbejde mellem præsterne.
johansen@kristeligt-dagblad.dk