Naturvidenskabelige fundamentalister har velsignet den, mens religiøse fundamentalister har lagt den for had. Den engelske naturforsker Charles Robert Darwins (1809-1882) teori, der blev præsenteret i bogen "Om arternes oprindelse", har siden udgivelsen den 24. november 1859 – for præcis 150 år siden – været kontroversiel.

I dag anses Darwins teorier for at have sat skub i den mest betydningsfulde intellektuelle revolution nogensinde. Faktisk større end da Kopernikus erkendte det heliocentriske verdensbillede, altså at jorden og de øvrige planeter kredser om solen. Nytteværdien af Darwins teorier skal vi heller ikke se langt efter. Teorierne er et afgørende fundament for blandt andet biologi, antropologi, geologi og psykologi.

– Idéen om evolutionen, altså den gradvise udvikling, og idéen om naturlig selektion, altså at den tilpasningsdygtige overlever, er stadigvæk helt fundamentale for videnskaberne i dag. Alligevel myldrer det fortsat med misforståelser, siger en af verdens førende Darwinforskere Peter C. Kjærgaard, som er professor ved Aarhus Universitet.

Tidligere på året viste en Megafonmåling, at 82 procent af danskerne tilslutter sig Darwins lære. Men det meste af det, de fleste ved om Darwin, er forkert, mener Peter C. Kjærgaard.

– Vi tror, Darwin sagde, at vi nedstammer fra de nulevende aber, altså fra chimpanser. Pointen hos Darwin er, at vi har en fælles afstamning – en fælles forfader. Hvordan den forfader ser ud, ved vi ikke, men i 2009 har man fundet et 4,4 millioner år gammelt fossil, Ardi, som vi mener er forfader til såvel aber som mennesker, men Ardis træk er tættere på menneskestammen, siger Peter C. Kjærgaard.