Lea Holtze |
24. november 2009
En betænkning fra Kirkeministeriet skal give bedre muligheder for efter- og videreuddannelse af landets præster. Betænkningen er i dag og i morgen til debat blandt hele landets kirkelige spidser
Biskopper og bestyrelser, folketingspolitikere og domprovster, dekaner og en lang række øvrige gæster fra det danske kirkeliv vil sidde bænket side om side på Hotel Koldingfjord, når kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) i dag har inviteret til en todages konference under titlen "Kirke - kald - kompetence".
For hvordan får vi bedre præster i Danmark? Det spørgsmål bliver taget op, når landets præsters mulighed for efter- og videreuddannelse samt forslaget om at implementere en præstepraktik i forbindelse med pastoralseminarierne nu sættes til diskussion. Anledningen til den prominente konference er, at Kirkeministeriet for et år siden udarbejdede en betænkning og senere udgav en rapport om den folkekirkelige uddannelse og efteruddannelse af præster.
Det er et tiltag, der modtages med åbne arme af biskop Karsten Nissen, som skal holde oplæg ved konferencen i dag.
- Jeg mener, at betænkningen anviser nogle gode muligheder. Det er godt, at man begynder at lytte til, hvad præsterne har af ønsker om efteruddannelse, og derefter udarbejder en plan for, hvordan man kan hjælpe præsterne til at få virkeliggjort ønskerne, siger han.
Også rektor for Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, Mogens Lindhardt, ser tiltaget, som et kæmpe skridt for folkekirken.
- Man har lukket op for en diskussion, vi ikke har haft før. Nemlig, at det er kirkens ansvar at holde øje med, om uddannelsesniveauet er højt nok, og at det er kirkens ansvar at sørge for videreuddannelse. Jeg mener, der er flyttet en milepæl, som er meget vigtig, siger han.
Kirkeministeriet forventer, at der vil være 105 deltagere ved konferencen, der ligesom ved sidste års konference om folkekirkens fremtid er lukkket for pressen. På talerstolen vil flere af landets dekaner og rektorer komme til orde. Carsten Riis, der er dekan for Det teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet, er en af dem, der skal holde oplæg.
- Jeg skal diskutere, om TPC (Teologisk Pædagogisk Center, red.) fortsat skal have monopol på efteruddannelsen, om det skal brydes lidt op, som rapporten foreslår, eller om man skal tage skridtet helt ud. Præsterne vil gerne have efteruddannelse. Kirkeministeriet vil også gerne finansiere det. Spørgsmålet er, hvem der skal levere, siger han.
Og netop tanken om, at åbne op for videreuddannelse andre steder end ved Teologisk Pædagogisk Center mødes med skepsis af centrets rektor, Eberhard Harbsmeier, som vil indtage talerstolen på konferencens anden dag.
- Det bliver en opsplitning af uddannelsen i forskellige miljøer, hvis man laver et frit marked. Det er fint med mere uddannelse og mere fornyelse, men man kunne måske organisere det bedre. Det er vigtigt med en samlet folkekirkelig efteruddannelse, så folkekirken ikke falder fra hinanden i forskellige teologiske miljøer, siger han.
Det er ikke kun uddannelsesudbyderne, men også finansieringen af videreuddannelsen, der skal debattes på konferencen.
- Problemet er for øjeblikket, at de, der deltager i undervisningen hos os, gør det på meget ulige vilkår. Nogle kan være heldige at få biskoppen til at betale, nogle kan få menighedsrådet til at betale. Andre betaler selv. Jeg vil lægge op til, at man lader pengene følge præsten, siger Steffen Kjeldgaard Pedersen, der er dekan for Det teologiske Fakultet ved Københavns Universitet.
holtze@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad