For få uger siden stod borgerlige politikere med landets statsminister i spidsen i kø for at komme i kirke i Tingbjerg i København for under pressens store bevågenhed at udtrykke støtte til den chikanerede og sygemeldte sognepræst Ulrich Vogel. I dag trækker landets borgerlige kirkeminister derimod folkekirkens stik til offentligheden helt ud, når hun og 105 af landets mest fremtrædende kirkefolk, biskopper og kirkepolitikere holder folkekirkeligt stormøde for lukkede døre.

Ingen repræsentanter fra den danske presse må være med, når Hotel Koldingfjord de næste to døgn lægger lokaler til en særligt udvalgt skare af folkekirkelige topfolk, som Birthe Rønn Hornbech (V) for skatteborgernes midler for anden gang i sin ministertid har indbudt til vidtrækkende drøftelser.

Den lukkede konference er af flere grunde en stor misforståelse.

Konferencen sår med sin eksklusivitet tvivl om det, der ellers normalt er folkekirkens meget store fortrin, nemlig demokrati og åbenhed. Der sendes med konferencen et signal til folkekirkens 4,5 millioner medlemmer om, at deres interesse egentlig er uønsket og ligegyldig. Bare vi i toppen med rigtig forstand kan få lov til at bestemme og tale frit i fred, så går det alt sammen meget bedre, lyder den skræmmende bagtanke efter alt at dømme.

Den lukkede kirkepolitiske konference markerer desuden et klart brud med regeringens tidligere politik på området. Der var fuld åbenhed og gennemsigtighed, da Bertel Haarder (V) i sin tid som kirkeminister indbød til en tilsvarende stor folkekirkelig fremtidshøring. Men nu er det anden gang, Birthe Rønn Hornbech vælger at samle noget, der i praksis ligner en repræsentativ forsamling for folkekirken bag lukkede døre. Hermed flytter hun den kirkepolitiske beslutningsproces væk fra Christiansborg, væk fra offentlighedens kontrol – og dermed også væk fra den kirkepolitik, som hun selv stod for, inden hun blev minister.