Villy Søvndal taler med partifællen Ida Auken ved valgfesten den 17. november. -
- Søren Bidstrup/Scanpix
Tim Knudsen |
24. november 2009
Politiske ledere er blevet en del af brug-og-smid-væk-kulturen, skriver Tim Knudsen i "Politisk set"
Har brug-og-smid-væk- kulturen også ramt borgmestre? I mere end en tredjedel af kommunerne skiftede borgmesterposten partifarve ved kommunalvalget. Normalt favoriseres den siddende borgmester som kommunens mest kendte politiker. Rudersdalborgmesteren, Erik Fabrin (V), der også er formand for Kommunernes Landsforening, var overrasket. Selv fik han en vælgerlussing, men beholdt dog borgmesterposten.
Dagbladet Information mente, at de mange borgmesterskift skyldtes utilfredshed med kommunalreformen. Om det er rigtigt, kan vi ikke vide. Men det giver ikke mening at skifte borgmestre på grund af kommunalreformen, ansvaret for den ligger især hos daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Andre sagde, at borgernes utilfredshed skyldes, at de er alt for krævende brugere af offentlige service. Hvis det er rigtigt, kan det skyldes, at politikernes retorik har gjort os alle til brugere og kunder uden at betone vores ansvar som medborgere. Men faktisk kan vi kun konkludere, at borgmestrene ikke har sat sig rigtig fast i de nye storkommuner.
I forhold til partibaglandet slap Løkke forholdsvist nådigt fra, at Venstre gik 2,7 procentpoint tilbage. Næstformanden i Venstre, skatteminister Kristian Jensen, måtte tage den værste utilfredshed. Nogen kritik fik Løkke dog. Ikke for kommunalreformen, men for at Venstre blandt andet mistede borgmesterposten i Struer. Angiveligt på grund af placeringen i Gødstrup af et nyt storhospital. Løkke fik også bebrejdelser blandt andet fra Læsø for ikke at have været nok til stede i valgkampen. Kritikken af Løkke viser, at statsministerposten bliver stadig mere splittet mellem den internationale scene og kravene i den hjemlige politik. Det skisma var synligt allerede hos Løkkes to nærmeste forgængere, men det vokser i takt med, at statsministeren bliver overudenrigsminister som følge af internationaliseringen.
Også andre partiledere blev efterfølgende stillet til regnskab for deres partis landsresultat ved kommunalvalget. Lene Espersen (K) lukkede dog en spirende utilfredshed i sit partibagland med en overraskende, omend beskeden fremgang. Til gengæld fik Margrete Vestager (R) bitre bebrejdelser fra Holbæk, hvor De Radikale tabte deres sidste borgmesterpost uden for København.
Trods mange borgmesterposter gærer uroen om Helle Thorning-Schmidts formandskab hos Socialdemokraterne. Hendes parti fik et historisk ringe kommunalvalg og gik 3,6 procentpoint tilbage. Det er et åg for Helle Thorning, at hun på trods af stigende arbejdsløshed ikke skaber fremgang for sit parti. Hendes personlige netværk i de socialdemokratiske inderkredse er desuden fortsat lille, og hun er meget afhængig af politisk ordfører Henrik Sass Larsen, der ikke er populær i hele partiet. Mange mener, at den politiske linje på en række områder ligner regeringens for meget. De utilfredse i partiet har dog hidtil holdt lav profil. Sporene fra gamle magtkampe i partiet skræmmer. Men uden en klar sejr ved næste valg kan det blive umuligt for Helle Thorning og Sass Larsen at beholde ledelsen.
Kommunalvalgets resultat pegede på en mulig ny socialdemokratisk leder. Borgmesteren i Århus, Nicolai Wammen, fik et strålende valg med 38.608 personlige stemmer. Wammen kalder sig Århusdreng og vil naturligvis afvise at vende tilbage til landspolitik. Men der kan opstå tilbud, som ikke kan afslås.
Villy Søvndal (SF) blev dog valgets største triumfator. Han figurerede på sit partis valgmateriale over hele landet, uanset at han slet ikke var på valg. Der er altså to konklusioner af den sidste uges politik: Den første er, at kommunalpolitik vokser sammen med landspolitik. Det går ud over det lokale demokrati. Den anden er, at fremgang gøres til partiledernes fortjeneste, men de får også skylden for skuffelserne, selv statsministeren får kritik. Ikke overraskende er de tider, hvor partiledere sad i menneskealdre, borte. Det er mindre end fem år siden, Helle Thorning blev formand for sit parti, og hun er allerede nu den partileder i Folketinget, som har siddet næstlængst. Politiske ledere er blevet en del af brug-og-smid-væk-kulturen.
Tim Knudsen er ansat på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad