Voldelige overfald. Sten gennem butiksruderne. Og en udtalt angst, der har fået flere til at skifte navn eller til at undlade at bære deres religiøse symboler synligt.
Selv i dagens Danmark oplever jøder overgreb og trusler af både korporlig og verbal art - alene fordi, de er jøder. Særligt slemt står det til, når konflikter blusser op ude i verden. Som for eksempel i januar i år, da kampe brød ud i Gaza. Alene i den periode registrerede Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination omkring 20 antijødiske hændelser i Danmark. Flere end i hele 2008.
Netop konflikten mellem Israel og palæstinenserne bruges ofte til at forklare, hvorfor antijødiske holdninger især trives i muslimske indvandrermiljøer. Og konflikten spiller da også en rolle. Men den er ikke hovedforklaringen på det jødehad, der findes i vor tids Danmark.
Det viser en ny undersøgelse, der offentliggøres i bogen "Danmark og de fremmede: Om mødet med den arabisk-muslimske verden", som udkommer på fredag.
- Den helt klart stærkeste forklaringsfaktor handler om, hvordan man ser på "de fremmede" - altså alle dem, der ikke tilhører ens egen lille gruppe. Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem, at jo større modvilje mod "fremmede", jo mere udprægede er de antijødiske holdninger, fortæller professor Peter Nannestad fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen.
Ifølge den har samtlige af de fem medvirkende grupper af indvandrere - tyrkere, pakistanere, somaliere, palæstinensere og eks-jugoslavere - mindre tillid til individer uden for deres egen gruppe, end danskerne har.
- Selv andre flygtninge og indvandrere er de fem indvandrergrupper mistroiske i forhold til. Den gruppe, som de har mest tillid til, er danskerne – og jøderne er så den gruppe, de har mindst tillid til, fortæller Peter Nannestad.
Samtidig viser undersøgelsen, at de muslimske indvandrere i undersøgelsen generelt er mindre tillidsfulde over for fremmede, end kristne indvandrere er. Og at de antijødiske holdninger er mere udbredte hos de muslimske indvandrere end blandt de kristne indvandrere.
- Mange muslimer føler måske en mindre tillid til verden. De føler måske mere, at verden er vendt imod dem. Jeg tror meget, at der er en dagsorden eller en fortælling om, at muslimer bliver forfulgt. Det er en stærk fortælling, som findes i dele af det muslimske miljø, mener Lene Kühle, lektor og ph.d. ved Afdelingen for Religionssociologi ved Aarhus Universitet.
Professor Peter Nannestad er selv overrasket over, at de antijødiske holdninger i højere grad hænger sammen med graden af tilliden til fremmede end med konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Det gør det også vanskeligere at gøre noget ved problemet, mener han.
- Holdninger til folk, der står uden for ens egen gruppe, er dybt indlejret i ens personlighed. Det viser forskning inden for dette felt. Så at ændre de holdninger, det er et projekt af en vis størrelse. Og det er ikke noget, der kan ske hurtigt. Det er lang tids holdningsbearbejdning, der skal til, mener han.
Tine Brøndum beskæftiger sig som projektmedarbejder ved afdelingen for Holocaust og Folkedrab ved Dansk Institut for Internationale Studier med antisemitisme. Hun er enig i, at langsigtet holdningsbearbejdning er vejen frem.
- Det handler i høj grad også om oplysning, påpeger hun og tilføjer, at tallene i Peter Nannestads undersøgelse bør vække bekymring.
- Men samtidig skal vi være meget varsom med denne type undersøgelser, fordi de bygger på få spørgsmål og er meget kvantitative. Tidligere undersøgelser har vist, at det ikke er klart - heller ikke for de personer, der er blevet spurgt - hvad de egentlig mener med deres ytringer, og ofte ligger der ikke reflekterede holdninger til grund. Derfor kan det være meget svært at vurdere, hvorvidt der er tale om egentlig antisemitisme ud fra sådanne kvantitative data, siger Tine Brøndum.
Peter Nannestads undersøgelse bygger i øvrigt på interview gennemført af Danmarks Statistik i 2004. Tallene er med andre ord fem år gamle. Årsagen er, at det er dyrt for forskere at få foretaget denne type interviewundersøgelser, og at de – når de får penge til det - derfor ofte får stillet så mange spørgsmål, at de så at sige har materiale nok til forskningsprojekter flere år ud i tiden. Professoren mener dog ikke, at tallenes alder spiller en rolle.
- Når man kigger på resultaterne, er der ikke noget, der tyder på, at de grundlæggende sammenhænge er specielt tidsafhængige, forklarer han.