Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kristeligt Dagblad manipulerer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristeligt Dagblad manipulerer

- Det er i ordets bedste betydning en bevægende aktion - til alarm, håb og handling, skriver Margrete Auken om den omdiskuterede klokkeringning den 13. december. -

- Kristian Juul Pedersen/Scanpix

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Vi får en bedre debat, hvis holdningerne fremlægges åbent, skriver Margrete Auken (SF) med udgangspunkt i Kristeligt Dagblads forsideartikel fra i lørdags

HOVEDOVERSKRIFTEN på Kristeligt Dagblads forside lørdag den 21 november er klar manipulation: "Kommentatorer: Klimaringning er en fadæse".

Lige under er der et billede af fire politikere, heriblandt mig.

Forskrækkelsen over denne "kirkeskadelige" ringning vokser. Underrubrikken meddeler nemlig, at en biskop "erkender, at der også er tale om et politisk ærinde" - som var det en tilståelse.

Begyndelsen af artiklen giver den lige ekstra skrue:

Annonce
"En række fremtrædende politiske kommentatorer slutter sig nu til koret af præster og folketingspolitikere, der kritiserer folkekirkens planlagte ringning."

Men slap af! Læser man videre, ser man, at den massive kritik af dette kirkelige engagement i den truende klimakatastrofe ikke ligefrem er neutral: Kommentatorerne er Hans Engell og Helle Ib, folketingspolitikerne, ved vi, er fra Dansk Folkeparti (ikke underligt, eftersom hele det øvrige folketing bakker op om regeringens ønske om at få vedtaget ambitiøse mål for nedskæring af drivhusgasser, så temperaturstigningen ikke overskrider to grader), samt Britta Schall Holberg (V), der mindst to gange er bristet i gråd over forslaget om, at folkekirken skal have den selvstændighed som er lovet i Grundloven.

"Præstekoret" tæller næppe voldsomt mange flere end Dansk Folkepartis to præstefætre. Biskoppen Peter Fischer-Møller fastholder naturligvis, at det er et kirkeligt anliggende at engagere sig for det truede skaberværk - det er selvfølgelig også "politisk" ligesom hjælp til de fattige, frihed til undertrykte og hvad kirken nu ellers har pligt til at råbe op om.

KLIMAKAMPEN ER IKKE partipolitik - den er en fællessag. Den støttes ikke bare af næsten hele Folketinget, men af høj og lav, folkevalgte organisationer og kirker ud over hele Europa, ja, hele verden. Klokkeringningen i forbindelse med den internationale gudstjeneste i Københavns Domkirke har opbakning fra mange steder i verden.Den tv-transmitteres og vil i øvrigt kunne vises og følges i ens egen kirke, så vi kan være med og tage del overalt (se vejledning til hvordan på Grøn Kirkes hjemmeside).

Det er i ordets bedste betydning en bevægende aktion - til alarm, håb og handling.

Vi får en bedre debat, hvis holdningerne fremlægges åbent. I øvrigt vil jeg da takke avisen for at bidrage til, at opmærksomheden om aktionen holdes i gang.

Margrete Auken,
Medlem af Europa-Parlamentet for SF/Den Grønne Gruppe,
Strindbergsvej 3,
Valby

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kristeligt Dagblad manipulerer

Borgeren, publiceret d.25/11 11:58 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristeligt Dagblad manipulerer
Ja hvem er det der manipulerer?

Det er i hvert fald påfaldende at Auken ikke nævner Lotte Hansen, som er tidligere pressemedarbejder for ministre under Nyrup.

Jeg synes ikke at KD's artikel i lørdags var manipulerende. Kommentatorer med tilknytning fra begge fløje kom til orde.
Del Link

Re: Kristeligt Dagblad manipulerer

Nederby Jessen, publiceret d.25/11 13:33 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristeligt Dagblad manipulerer
Jeg giver Margrethe Auken ret i, at der er tale om manipulation, når man lige under billede af fire politikere, hvoraf den ene er Margrethe Auken, skriver:

"Forskrækkelsen over denne "kirkeskadelige" ringning vokser." Det er da manipulation.

Iøvrigt er jeg meget enig med Margrethe Auken omkring synspunkterne i artiklen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​