Luthers salmer formede de nordiske kirker

Det var ikke, fordi reformatoren Martin Luther skrev særlig mange salmer. Men de var sprængfarlige i den ophedede konfrontation mellem katolikker og protestanter efter 1517, hvor Luther offentliggjorde sine 95 teser i Wittenberg.

Ny forskning dokumenterer, at salmerne var effektfulde propaganda-fremstød for den nye tro, og at de nordiske kirker forbavsende hurtigt tog dem til sig og sang det nye budskab.

Ikke alene blev salmerne brugt i datidens kirkekamp, men salmerne blev i vid udstrækning forbillede for senere europæisk salmedigtning, ikke mindst for den meget produktive Grundtvig. Norden var et af de første områder uden for Tyskland, hvor Luther-salmerne kom i brug i de nye gudstjenester.

Nu foreligger bogen "Martin Luthers salmer i de nordiske folks liv". 60 nordiske teologer, historikere, musikkyndige og hymnologer står bag, og de samler for første gang den omfattende kortlægning af Luther-salmernes vandring fra Tyskland til de nordiske kirker, salmernes indflydelse på kirkelivet og teologien og brugen af dem i dag. Projektet er gennemført af det nordiske salmenetværk Nordhymn.

- Luther har været i stand til at formulere budskabet i sine salmer, så det stod mejslet, og det holder derfor den dag i dag. Så man kan ikke sige, at Luthers salmer er slidt op på grund af alder, siger Peter Balslev-Clausen, der er adjungeret professor i hymnologi (salmelære) ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Han er desuden forfatter til nogle af de danske bidrag til bogen.