Præstens jul: Kathrine Lilleør

For sognepræst Kathrine Lilleør er julen gennem årene mere og mere blevet en højtid, som kulminerer i kirken - og ikke i hjemmet.

- Vi er så mange mennesker, der samles, og synger nogle fantastisk stærke salmer. Det er som om, at julen har en særlig evne - det er en udfoldelse af påskeevangeliet i sjælelig forstand. Sorgen vendes til glæde; der er lys, selvom det er mørkt; der er liv, selvom der er død, siger Kathrine Lilleør.

Når vintermørket trænger sig på i julemåneden, er det vidunderligt at mødes til julekomsammener på dette tidspunkt af året, hvor man ikke kan foretage sig andet end at mødes og tale sammen, fordi vejret ikke er til at være ude, lyder det fra Katrhine Lilleør.

Hun er sognepræst ved Slagslunde og Ganløse Kirker, og for hende er der ikke den store forskel på prædikenen juleaften og resten af året.

- Jeg er så heldig, at de to middelalderkirker ofte er ret fyldte. Men kirker kan også være fyldte på forskellige måder. Der er ikke forskel på, hvad jeg vil sige - for mig er en juleprædiken ikke så meget anderledes end enhver anden prædiken. Det skal være væsentligt og vedkommende, og det skal ramme mig selv, så rammer det forhåbentlig også andre, siger Kathrine Lilleør.

Hun har en ting, hun altid gerne vil sige i forbindelse med julen: Et vers, hun altid indleder med til jul.

Knuste hjerte føler bedst
hvad denne store frydefest for glæde har at bringe

- Det er for mig det centrale: Jeg skal have fundet ud af, hvad Gud har at sige til jul. Han taler til det knuste hjerte, der kun kan se mørke.

Lilleør ved godt, at mange kirkegængere sidder på kanten af stolen til gudstjenesten den 24. december, fordi de skal hjem og videre i programmet. Hun forsøger altid at se på juleevangeliet med friske øjne og lade det fortælle noget nyt.

Det bedste ved julen er gudstjenesterne. Og med alderen er Kathrine Lilleør blevet gladere for kirkens ritualer og deres rytme.

- Både den måde dagene og ritualerne falder, sker med en næsten musikalsk kadance. Det er et mediativt sjælerum, hvor man får lov til at vende de største ting, uden man behøver at være bange for, at der ikke blive taget hånd om en. Man kan tillade sig at tænke det værste, og der vil være svar at finde, siger hun.