Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Sådan gør du julen klimavenlig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan gør du julen klimavenlig

Julens mange lyskæder er en af de store klimasyndere. -

- Stock.xchng

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Julen er en tid med ekstra meget hygge og ekstra stort forbrug. Men med en smule omtanke behøver det ikke at gå ud over klimaet

Lyskæder på træerne i haven, mad i rigelige mængder og besøg hos familien varmer i den kolde julemåned. Men de ekstra goder kan også betyde en ekstra udgift på klimakontoen.

Der skal være plads til hyggen og traditionerne, men med nogle små justeringer kan man lette samvittigheden og samtidig bruge julemåneden på at få indarbejdet nye, gode vaner for familien.

For det hjælper selvfølgelig mest, hvis ændringerne bliver til rutine, siger chefkonsulent i Energistyrelsen Peter Bach. Han er del af projektgruppen bag Klima- og energiministeriets kampagne 1 Ton Mindre.

- Hvis man ændrer vaner og fortsætter med dem, betyder det noget. Man kan bruge julen til at komme godt i gang, siger Peter Bach.

Annonce
Han har givet sine bud på, hvordan man kan reducere sit energiforbrug i julen. Yderligere tre råd om CO2-besparelser er hentet fra hjemmesiden 1tonmindre.dk.
Billede Vælg din lyskæde med omhu Hvis man skifter den gamle lyskæde med glødepærer ud med en diodelyskæde, kan man spare både penge og energi. Dioder holder typisk længere end traditionelle pærer, lyser lige så kraftigt, men bruger langt mindre energi.

Og så er der ikke nogen grund til, at de er tændt i dagslys, siger Peter Bach. Derfor kan man købe et automatisk ur, der tænder og slukker for lyskæden. Så behøver man ikke huske på at nå kontakten i tide, og man kan få slukket, selvom man ikke er hjemme.
Skru ned for varmen Når det er vinter, er det koldt udenfor, og man klæder sig derefter. Det kan man også gøre indenfor og skrue lidt ned for husets varme. Så behold cardigan og sokker på indendørs, og begynd en ny vane med lavere temperaturer.
Billede Brug komfuret smart Hvis det er muligt, så steg julemaden i en gryde på komfuret i stedet for i ovnen. Ovnen bruger mere energi end kogepladen, så hvis medisteren normalt tilberedes i ovnen, kan den med fordel smides på panden i stedet.

Hvis man absolut skal bruge en ovn til madlavningen, og det kan være svært at undgå til julestegen, kan man udnytte sin ovn smart og dermed spare energi, siger Peter Bach. Udnyt ovnens for- og eftervarme ved at sætte retterne ind før og slukke for ovnen lidt tidligere, og tilbered flere ting i ovnen på én gang.
Tag cyklen på de små juleindkøb Som altid er det godt at tage cyklen frem for bilen til de kortere ture. Og så kan al julemaden godt kræve lidt ekstra motion, siger Peter Bach. Tag derfor cyklen på de små juleindkøb, når du kan.
Tag toget til familien Juledagene er nogle af årets største rejsedage, hvor familier stimler sammen på tværs af landet. Tag toget i stedet for bilen på julevisitten og spar en masse CO2.
Ipod Vælg den elektroniske julegave med omtanke Computere, tv, musikanlæg, kameraer og alle de andre populære elektroniske julegaver bør kigges lidt efter i sømmene, hvis man gerne vil spare lidt på energikontoen. Peter Bach foreslår, at man går efter de maskiner, der har det laveste energiforbrug.
Køb den rigtige julemad Maden spiller også en rolle i det store klimaregnskab. Vælg lokalproduceret, dansk mad, når du kan, og lav ikke for meget af det. Al den mad, man smider ud, er blevet produceret og transporteret, så alt, der smides ud, er lig med spildt CO2.
Giv en CO2-kvote Man kan hos flere organisationer købe CO2-kvoter og give dem i gave. Virksomheder skal købe CO2-kvoter for at må udlede et ton CO2, og de sælges på børser ligesom aktier. Men hvis man køber en kvote og får den destrueret, er der mindre CO2 for virksomhederne at udlede.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Sådan gør du julen klimavenlig

ArthurA, publiceret d.02/12 22:26 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sådan gør du julen klimavenlig
Det er en ren fornøjelse at læse de mange goder tanker i klimadebaten. Lad os håbe at det store topmøde giver et tilfredstillende resultat, uanset hvad så gælder det jo her som så mange andre steder i livet om at feje for egen dør først!!!
Og netop her op til jul kan en smule omtanke og ansvarlighed rent faktisk gøre en forskel!!!
Undertegnede oprettede for få dage siden en facebook gruppe " Så sluk dog for lyset!!! " og til min store glæde er der allerede her skabt en del debat og det lover jo alt i alt godt for fremtiden.
Så dette er blot en opfordring til at bruge " pæren " altså den der sider lige over halsen og handle ansvarligt i forhold til vores alle sammen fremtid!!!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock