Stjerneskud i adventsmaden

Jeg kunne gå ind på internettet og undersøge, hvor stjerneanis kommer fra. Men ikke på vilkår! Over Sydfalster så jeg lørdag nat tre stjerneskud. Sådan bliver stjerneanis til. De falder ned fra himlen over Falster, samles nænsomt op om natten af kvinder fra Gedser og kan bagefter bruges i gløggen og den gammeldags oksesteg og tusindvis af andre retter. Internettet har mange fordele. Men det afslører alt for nemt hemmeligheder. Jeg har intet imod ikke at kende kanelens eller nellikernes historie. Det giver plads for mine egne forestillinger. Da de tre vise mænd ankom til det nyfødte Jesusbarn, forærede de Frelseren guld, røgelse og myrra. Men hvad skulle Jesus med sådanne unyttige gaver? Jeg er sikker på, at de hellige tre konger bragte det nyfødte barn stjerneanis, nelliker og kanel, så hans mor, når han blev lidt ældre, kunne lave fantastisk julemad til ham. Stjerneanis, kanel og nelliker er blevet julens smag. Herrens komme dufter vidunderligt af disse krydderier. Risengrøden drysses med en blanding af kanel og sukker. Nelliker fylder flæskestegen med julestemning, når de sættes ind mellem sværen, før stegen kommer i ovnen. Og stjerneanis er uundværlig i blandt andet essensen til gløggen.

På søndag begynder den lilla adventstid. Advent betyder komme, og det skal kunne mærkes på duften i hele ens hjem, at Kristus er ved at komme til os i en sky af stjerneanis, nelliker og kanel. Derfor foreslår jeg til festmiddagen på søndag, hvor både det nye kirkeår og adventstidens begyndelse fejres, en oksesteg med masser af stjerneanis. Det var nemlig en stjerne, der ledte de vise mænd hen til Jesus.

Og til dessert skal der bydes på en æblekage med kanel og nelliker. For hans ankomst til vor verden har krydret vort liv som nelliker og kanel raffineret kan krydre en æblekage.