Den døde Kristus er her gengivet i al sin realistiske gru af den spanske billedhugger Gregorio Fernández. --
- Museo Nacional del Prado, Madrid.
Bjarne Nørum |
27. november 2009
I det 17. århundrede opstod en ny realisme i spansk kunst i et forsøg på at revitalisere den katolske kirke. Resultatet er genstand for en udstilling på National Gallery i London
Kristus ligger med et lidende udtryk i ansigtet. De åbne øjne stirrer tomt ud i rummet, og fra sårene i hænder og fødder flyder blodet. Den udmagrede nøgne krop er kun dækket af et lændeklæde.
Scenen er ikke for sarte sjæle. Skulpturen af den døde Kristus er udført af den spanske billedhugger Gregorio Fernández omkring 1530.
Selve kroppen er skåret ud i træ og efterfølgende livagtigt bemalet. Tænderne er af elfenben og øjnene af glas.Skulpturen, som ligger på et leje, er oprindeligt bestilt af jesuitter i Madrid, og alt er udført for at chokere og røre sjælen hos beskueren.
Den døde Kristus er et af de fineste religiøse kunstværker på en ny udstilling "The Sacred Made Real" på National Gallery i London.
Som titlen siger, er det en realistisk udgave af det hellige. Fokus er på religiøs kunst fra Spanien i det 16. og 17. århundrede. Her var kunsten en vigtig del af den katolske kirkes forsøg på at revitalisere sig selv. Malere og billedhuggere arbejdede tæt sammen om at skabe billeder, som var så realistiske som muligt.
Resultatet er et stærkt, asketisk, men også ofte bloddryppende billede af bibelhistorien.
Samtidig er det en helt særegen stil, som ikke kendes fra andre dele af kirken i Europa. På den farverige udstilling er 16 malerier sat sammen med 16 af de livagtige skulpturer, som er hugget ud af træ og efterfølgende bemalet, så resultatet er glinsende og mere ligner figurer støbt i plastic end skabt af træ.
Hvor mange af periodens religiøse malere som Velázquez og Zurbarán er velkendte navne, så er billedhuggerne fra den spanske guldalder stort set glemt i dag.
I mange tilfælde er det kun navnet på billedhuggeren, som er kendt. De malere, som gav træskulpturerne det særlige realistiske udtryk, er siden gået i glemmebogen.
I tiden under den katolske kirkes modreformation i Spanien udfordrede religiøse ledere – hovedsageligt dominikaner-, karteuser- og franciskanermunke – kunstnere til at gengive det hellige liv på en realistisk måde.
De realistiske billeder skulle ikke alene sikre hengivenhed fra den kristne menighed, men også fremme en kappestrid mellem tilbedelsen af de forskellige helgener i kirken.
Udstillingen giver mulighed for at se Francisco de Zurbaráns maleri af den korsfæstede Jesus ved siden af billedhuggeren Juan Martinez Montanés? skulptur af samme motiv.
Her er også en udgave af Frans af Assisi i ekstase udført i 1664 af Pedro de Mena. Det er første gang nogen sinde, at skulpturen har forladt sin vante plads i sakristiet i katedralen i Toledo. Skulpturen er berømt for sine fine detaljer. Øjenbrynene er således lavet med rigtigt hår.
I Spanien er mange af de livagtige skulpturer fortsat en vigtig del af kirkens liv. Skulpturerne bliver således båret i prosessioner gennem gaderne, når kirken fejrer den hellige uge Semana Santa.
I London er det muligt at komme helt tæt på skulpturerne og billederne og se, hvordan malere og billedhuggere inspirerede hinanden i deres realistiske gengivelser af Kristus og andre personer fra Bibelen.
Udstillingen "The Sacred Made Real" kan opleves på National Gallery i London frem til den 24. januar.
norum@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad