Morten Rasmussen |
28. november 2009
Højere uddannelse og nye faderroller skaber konflikter mellem yngre fædre og deres egne fædre, lyder det fra eksperter
I den græske mytologi bliver gudekongen Kronos dræbt af sønnen Zeus, i Bibelen fortælles om Absaloms oprør med faderen David, og på fjernsynet har millioner af tv-seere fulgt den bitre strid mellem Mads Skjern og sønnen Daniel i "Matador".
Faderopgøret er et klassisk tema i verdenshistorien, men netop i disse år ændrer opgøret karakter. For hvor fædre og sønner tidligere stredes om magten, bunder det moderne faderopgør i en stadig større afstand mellem fædre og sønner, forklarer blandt andre Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet og ophavsmand til flere undersøgelser om mænd som fædre.
– Med autoritetsopgøret satte 68-generationen gang i en bevægelse, som de nu selv mærker konsekvenserne af. Den nye generation af fædre oplevede deres egne fædre som meget fraværende, og så er de samtidig ofte bedre uddannede og lever et helt andet liv, som den ældre generation af fædre kan have svært ved at forstå og relatere til, siger Svend Aage Madsen.
Samme melding kommer fra Kenneth Reinicke, mandeforsker ved Roskilde Universitet.
– I takt med, at nye generationer er bedre uddannede end den forrige, sker der også et opgør med faderens rolle som familiens overhoved, som den vise. Faderens rolle er ikke længere en selvfølge og slet ikke i forhold til sønnerne, der på mange måder har valgt den stik modsatte kurs, blandt andet ved at være langt mere nærværende som fædre, siger Kenneth Reinicke.
Begge kønsforskere vurderer dog samtidig, at den nye generation af fædre vil få et langt tættere forhold til deres egne sønner.
– De forskellige generationer vil altid have en eller anden form for opgør. Det er jo en del af den personlige udvikling. Men i og med at moderne fædre er langt mere nærværende, vil de også have en større fortrolighed med deres børn. De vil simpelthen kende dem og forstå dem bedre, siger Kenneth Reinicke og bakkes op af Svend Aage Madsen, der henviser til en større interviewundersøgelse, han har foretaget.
– I undersøgelsen lagde mange af de yngre fædre stor vægt på, at de ville have et langt bedre forhold til deres sønner, end de selv havde til deres egen far. Yngre fædre er langt mere aktive på alle områder i familien, og det giver dem en ny form for autoritet og respekt, der er mere baseret på nærvær og fortrolighed end på egentlig magt, siger Svend Aage Madsen.
At den moderne far prioriterer forholdet til sine børn langt højere end tidligere generationer afspejler sig blandt andet i en række kurser og aktiviteter, rettet specifikt mod fædrene. Det gælder eksempelvis en række far-søn-weekender, som Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler har afviklet de seneste tre år. Og her oplever børnekonsulent Jens Kristian Plougmann, at både fædre og sønner er meget bevidste om at lave noget sammen.
– Da vi afviklede turen første gang, havde vi en masse aktiviteter, men både fædre og sønner mente faktisk, at det fyldte for meget, og siden har vi droslet mere og mere ned på aktiviteterne, så der er mere tid til bare at slappe af sammen. Og man kan mærke, at fædre og sønner har det rigtigt godt sammen, at de bruger hinanden og har en stor fortrolighed, siger Jens Kristian Plougmann.
familieliv@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad