Alle de mest kendte superhelte -- Superman, Batman, Spider-Man, Iron Man og mange flere -- blev skabt af jøder, som trak på bibelske figurer og historier, de var vokset op med. Derfor er superheltehistorierne stærkt præget af religiøse værdier, moral og etik. -- Tegning: Alex Ross. Copyright: DC Comics.
-
Kim Schou |
28. november 2009
Når vi dyrker superheltene, dyrker vi genfortolkninger af bibelske historier, jødisk moral og etik. For de stærke mænd og kvinder med kappe, superkræfter og underbukserne uden på tøjet er en jødisk opfindelse med 70 år på bagen
Han var sin fars enbårne søn, men faderen sendte sønnen til Jorden. Og her kæmpede han for sandhed og retfærdighed. Da sønnen var omkring de 30 år, blev han slået ihjel men opstod fra de døde.
Superman, ikke Jesus. Men parallellen mellem superhelten og en religiøs figur er på ingen måde tilfældig.
Verdens første superhelt, Superman, så dagens lys i 1938 og blev straks en salgssucces, som startede en flodbølge af efterligninger; superhelte i mange afskygninger. Året efter opstod forlaget Marvel Comics, som har skabt helte som Spider-Man, Hulk, Fantastiske Fire og Iron Man. Det er 70 år siden i år.
Superhelte stammer fra tegneserier, der blev lavet i slutningen af 1930'erne eller begyndelsen af 1960'erne af en lille gruppe amerikansk-jødiske tegneserietegnere og -forfattere, der kendte historierne fra Det Gamle Testamente ud og ind og gerne lod sig inspirere. Derfor spejler superheltene bibelske personer, værdier og jødisk kulturarv. Det mener den engelske rabbiner Simcha Weinstein, som er bosiddende i New York, har forsket i superheltenes historie og har skrevet bogen "Up, Up and Oh Vey! – How Jewish History, Culture and Values Shaped the Comic Book Superhero".
- Forfattere skriver om det, de kender. Superheltenes skabere var jøder, og det giver mening, at de tog udgangspunkt i bibelske arketyper som Samson og Moses. Man kan ikke sige, at superhelte er jøder, eller at jøder er superhelte. Men ser man på de oprindelige figurer, så er der klare gammeltestamentlige træk, siger han over telefon fra New York.
Superman blev skabt af makkerparret Jerry Siegel og Joe Shuster, begge jøder. Han er et godt eksempel på paralleller mellem superhelte og bibelhistorier.
Supermans oprindelseshistorie ligner bemærkelsesværdigt meget beretningen om Moses fra Anden Mosebog i Bibelen, hvor det fortælles, at jøderne i Egypten stod over for at miste alle deres førstefødte drengebørn. For at sikre sin søns overlevelse lagde Moses' mor sin søn i en sivkurv og lod ham flyde ned ad Nilen. Denne desperate beslutning kan spejles i Superman-myten. Han kommer fra planeten Krypton, som var dømt til at gå under. Men Supermans forældre sendte ham som spæd af sted i en lille rumraket til Jorden. Både Moses og Superman bliver fundet og vokser op i fremmede kulturer; Moses i Faraos palads, Superman på en gård i staten Utah. Superman får at vide af sin adoptivfar, at "når tiden er inde, skal du bruge din styrke til at beskytte menneskeheden". En tilsvarende tale får Moses af Gud i den brændende tornebusk. Superman lever et dobbeltliv som den stammende Clark Kent, og det samme gør Moses for en tid. Og Moses stammede i øvrigt også.
Netop det at have to identiteter fremhæver Simcha Weinstein som noget udpræget jødisk og et særkende ved superhelten. De fleste tegneserieforfattere skrev under pseudonym, fordi det i Amerika var nemmere at få arbejde med et ikke-jødisk navn i første halvdel af det sidste århundrede. Tilsvarende forklæder Superman sig som Clark Kent, mens Spider-Man i virkeligheden hedder Peter Parker, Batman hedder Bruce Wayne og så videre.
Men der er også klare religiøse paralleller som for eksempel til Esters Bog i Bibelen og den jødiske udklædningsfest, Purim, der er en fejring af Esters handlinger: Som en superhelt skjulte hun sin sande identitet og reddede jøderne fra udryddelse.
- Jeg ser superhelten som en metafor for den jødiske oplevelse i Amerika gennem de sidste hundrede år. Det at have én identitet på arbejde, i offentligheden, og en anden derhjemme kan vi alle spejle os i, men jøder på den tid mere end nogen andre, siger Simcha Weinstein.
En videre konsekvens af, at superhelte klæder sig ud, er, at deres gode gerninger bliver gjort anonymt. Ifølge Talmud er den højeste og reneste form for almisse, når gaver gives anonymt.
Supermans overmenneskelige egenskaber minder også om en anden bibelsk figur, Samson, som han direkte sammenlignes med i nogle af de tidligste Superman-historier. Samson havde stor styrke, men én svaghed: hans hår. Hvis det blev klippet af, ville han miste superkræfterne. På samme måde har Superman én svaghed, der kan fratage ham hans kræfter: det fiktive stof kryptonit.
Supermans virkelige navn er i tegneserien "Kal-El". "Kal" kan på hebraisk betyde "bærer af". "El" er et af de hebraiske ord for "Gud" i Bibelen og kendes også fra bibelske navne som Isra-el og Dani-el.
I nyere tid er Superman blevet skrevet af et utal af forfattere med kristen baggrund, der har tolket myten om Superman som en parallel til Jesus. Således lod de i 1991 Superman dø og opstå. Men da han blev skabt af Jerry Siegel og Joe Shuster, var inspirationen ganske tydeligt jødisk, ligesom skaberne selv.
- Og Superman blev straks efterlignet af andre jødiske forfattere, der ligeledes tog udgangspunkt i deres religiøse baggrund, siger Simcha Weinstein.
De vigtigste og mest markant jødiske værdier, som superheltene afspejler, kan dog koges ned til to ting, mener Simcha Weinstein.
- Det ene er, at med store kræfter følger en stor forpligtelse. Vi skal opføre os ansvarligt, siger han og fremhæver Spider-Man som eksempel.
I "Amazing Fantasy 15" fra 1962 fortælles Spider-Mans oprindelseshistorie. Han er en teenager, der bor hos sin onkel og tante. En dag bliver han bidt af en radioaktiv edderkop og får overmenneskelige kræfter, som han bruger til at blive tv-stjerne og tjene penge. En dag løber en tyv forbi Spider-Man, og han lader ham slippe: "Det er ikke mit ansvar", siger han. Samme aften finder han sin onkel myrdet, og Spider-Man finder ud af, at det er den selvsamme tyv, han lod undslippe, der har dræbt onklen. Fra den dag af bliver Spider-Man en superhelt, drevet af skyld. "Med store kræfter følger et stort ansvar" bliver hans motto. I jødisk tradition er frelse ikke noget, der opnås gratis eller efter døden som i kristendommen, men noget, man gør sig fortjent til, mens man lever. Mange kendte superhelte gør, hvad de gør, fordi de har en synd at sone, som for eksempel Spider-Man.
- Den anden jødiske værdi er ideen om, at en lille person - mentalt, åndeligt og fysisk – kan udrette meget stort. At én person kan velsigne verden, siger han og peger på hyrdedrengen David, der blev Israels største konge i Bibelen.
Ligesom Bibelens David overvinder superhelte alle odds. Og, igen, ligesom David må de nogle gange omvende sig fra ugerninger. Troen på, at man kan omvende sig, gennemsyrer jødisk og også kristen tro. Superheltehistorierne er positive fortællinger om mennesker, der får en ekstraordinær gave eller åbenbaring og vælger at bruge den til noget godt for andre mennesker. Oftest kommer denne gave ud af en dybt tragisk oplevelse: Batmans forældre bliver skudt, og han vælger at bruge alle sine ressourcer – penge og intelligens – på at bekæmpe kriminalitet. Iron Man starter ud som en pengegrisk våbenproducent, men bliver skudt af et af sine egne våben. Han stopper sin våbenproduktion og beskytter verden i stedet for at ødelægge den. Hulk var en atomforsker, der blev forvandlet til et grønt uhyre, som han ikke altid selv kan styre. Men når han kan, bruger han de destruktive kræfter til at gøre godt for menneskeheden.
Superheltene er tragiske skæbner, der overvinder modgangen og lever for at hjælpe andre.
- Og meget mere bibelsk kan det vel ikke blive, siger Simcha Weinstein.
schou@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad