Af Lene Halmø Terkelsen |
28. november 2009
Rundt om i landets kirker er der travlhed op mod første søndag i advent. Kristeligt Dagblad besøgte Hvalsø Kirke på Midtsjælland i de travle dage før den store dag, der markerer et nyt kirkeår
1. Onsdag klokken 14.15 i sognegården:
"Der er ly-y-ys i det fjerne" skråler børnekoret. De sidder på strømpefødder og vipper i takt til pianist Nina Frederiksens rytmiske akkompagnement til adventssangen "Forventning". 24 piger med hårbøjler og medbragte bamser. 24 lyse stemmer i unisont kor. Foran dem står kirkens organist Linda Baarsgaard, der leder koret og dunker taktslag ud i luften. "Tag håret ud af munden", råber hun, inden hun tæller for til "Nu tændes tusind julelys", der er blevet en fast adventstradition i kirken. Begge sange handler om forventning og tro på, at der er lys og håb forude. Koret skal optræde med dem til familiegudstjenesten i Særløse, hvor der også vil blive sunget "Blomstre som en rosengård" og Grundtvigs "Vær velkommen Herrens år" i anledning af det nye kirkeår.
2. Torsdag klokken 09.00 i kirken:
I Hvalsø Kirke står julekrybben fremme fra 1. søndag i advent til Helligtrekonger. Det er frivillige pensionister, som har lavet dukkerne, og det er også dem, der stiller dem frem denne morgen på en dug af nervøs velour. Dukkerne har været måneder undervejs og har givet mange aftener i sognegården for den flok, der efterhånden er blevet så bidt af projektet, at de nu syr hånddukker til børnegudstjenester. I løbet af december kigger børnehaver og daginstitutioner forbi kirken for at beundre krybben. Til påske kommer den frem igen, og dukkerne bliver klædt om, så de er klar til at illustrere indtoget i Jerusalem. Julekrybben er en tradition i mange kirker og hjem, og traditionen med at stille en krybbe frem er italiensk og stammer fra Frans af Assisis tid i år 1223.
3. Torsdag klokken 11.30 på pladsen foran præstegården:
Adventskransen er lavet hos den lokale gartner, og kirkegårdsleder Søren Christensen bærer den ind i kirkegårdsstuen fra sin stationcar. Kransen bliver ikke hængt op før fredag eftermiddag, når man har haft ugens sidste begravelse. Traditionen med at hænge en grankrans op stammer fra Tyskland og kom til Danmark under Første Verdenskrig. De lilla bånd er den liturgiske farve for adventstiden.