Tegneseriens svaghed og styrke ligger i forsimplingen, mener eksperter. Det, der på én gang får mange til at se ned på tegneserien som kunstform, er samtidig det, der gør mediet perfekt til propaganda
Et halvt år før, at USA gik ind i Anden Verdenskrig, blev Hitler besejret af en amerikaner. I en tegneserie, forstås.
Forsiden på Captain America Comics nummer et fra 1941 er meget sigende for de superheltetegneserier, der dominerede i slutningen af 1930'erne til slutningen af 1940'erne: Superhelten Captain America, en amerikansk soldat klædt i sit hjemlands flag, bryder ind i nazisternes hovedkvarter og banker Hitler. Dét var ikke set før, og bladet blev en uforudset økonomisk succes, der trak andre superhelte som Batman og Superman ind i krigen.
Tegneseriehistoriker og stifter af Tegneseriemuseet Anders Hjort-Jørgensen forklarer:
- De amerikanske tegneserietegnere var af jødisk oprindelse, og derfor kunne de straks, og før resten af USA turde, bruge nazisterne som fjendebillede.
Tegneserierne blev sendt til soldaterne, da USA gik ind i krigen. Mere end hver fjerde magasin sendt til tropperne var en superheltetegneserie. Anden Verdenskrig blev superheltenes guldalder, og tegneserierne var i udpræget grad usødet propaganda. Amerikanerne blev tegnet som muskuløse og smarte overmennesker, mens tyskerne og - især - japanerne blev udstillet som overdrevne karikaturer.
Da Anden Verdenskrig sluttede, mistede tegneserierne deres propagandaformål og dermed den største del af deres salgsgrundlag. Aldrig siden har tegnserier været solgt i så store oplag, som dengang den var rendyrket propaganda.
Den amerikanske mainstream-tegneserie, der i alt overvejende grad holder sig inden for én genre, superheltegenren, måtte finde nye veje efter Anden Verdenskrig. Korea- og Vietnamkrigen havde ikke samme folkelige opbakning som Anden Verdenskrig og blev derfor heller ikke afspejlet med nævneværdig grad af succes i amerikanske mainstream-tegneserier. I stedet bevægede superheltegenren sig væk fra det propagandistiske. Figurerne holdt op med at slås mod amerikanske fjendebilleder, men måtte i stedet kæmpe med kærligheds- og familielivet i 1960'erne, tegningerne blev bedre i 1980'erne, og som samlerobjekt fik mediet stor succes i 1990'erne.
Men med jævne mellemrum vender superheltene tilbage til udgangspunktet, propagandaen. Og ofte sker det med stor succes, som i foråret, hvor superhelten Spider-Man optrådte sammen med den nyvalgte præsident Barack Obama. Bladet solgte 350.000 eksemplarer mod normalt 70.000. Obama-historien udkom i øvrigt også på dansk i oktober, hvor man valgte at trykke nummeret i dobbelt så stort et oplag som normalt.
Matthias Wivel er ph.d-studerende kunsthistoriker med speciale i tegneserier og stifter af Dansk Tegneserieråd, en græsrodsorganisation der arbejder for en udbredelse af viden om og værdsættelse af tegneserier. Han anser det for en del af selve tegneseriemediets grundlæggende karakteristika at være velegnet til propagandaformål. Han fremhæver de tidlige amerikanske superheltetegneserier som eksempel, men bringer også tråden op til i dag ved at henvise til karikaturtegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Tegneseriens blanding af tekst og billede kondenserer budskaber til noget meget enkelt, som kan virke meget stærkt, som vi så under Muhammed-krisen, siger han.
- Det er noget, tegneserien har rendyrket igennem hele sin historie, og som andre medier ikke kan. Mediet forenkler virkeligheden, og det er der en styrke i.
schou@kristeligt-dagblad.dk