Tegneserien er som skabt til propaganda

Et halvt år før, at USA gik ind i Anden Verdenskrig, blev Hitler besejret af en amerikaner. I en tegneserie, forstås.

Forsiden på Captain America Comics nummer et fra 1941 er meget sigende for de superheltetegneserier, der dominerede i slutningen af 1930'erne til slutningen af 1940'erne: Superhelten Captain America, en amerikansk soldat klædt i sit hjemlands flag, bryder ind i nazisternes hovedkvarter og banker Hitler. Dét var ikke set før, og bladet blev en uforudset økonomisk succes, der trak andre superhelte som Batman og Superman ind i krigen.

Tegneseriehistoriker og stifter af Tegneseriemuseet Anders Hjort-Jørgensen forklarer:

- De amerikanske tegneserietegnere var af jødisk oprindelse, og derfor kunne de straks, og før resten af USA turde, bruge nazisterne som fjendebillede.

Tegneserierne blev sendt til soldaterne, da USA gik ind i krigen. Mere end hver fjerde magasin sendt til tropperne var en superheltetegneserie. Anden Verdenskrig blev superheltenes guldalder, og tegneserierne var i udpræget grad usødet propaganda. Amerikanerne blev tegnet som muskuløse og smarte overmennesker, mens tyskerne og - især - japanerne blev udstillet som overdrevne karikaturer.

Da Anden Verdenskrig sluttede, mistede tegneserierne deres propagandaformål og dermed den største del af deres salgsgrundlag. Aldrig siden har tegnserier været solgt i så store oplag, som dengang den var rendyrket propaganda.

Den amerikanske mainstream-tegneserie, der i alt overvejende grad holder sig inden for én genre, superheltegenren, måtte finde nye veje efter Anden Verdenskrig. Korea- og Vietnamkrigen havde ikke samme folkelige opbakning som Anden Verdenskrig og blev derfor heller ikke afspejlet med nævneværdig grad af succes i amerikanske mainstream-tegneserier. I stedet bevægede superheltegenren sig væk fra det propagandistiske. Figurerne holdt op med at slås mod amerikanske fjendebilleder, men måtte i stedet kæmpe med kærligheds- og familielivet i 1960'erne, tegningerne blev bedre i 1980'erne, og som samlerobjekt fik mediet stor succes i 1990'erne.