Strid om konfirmation handler om kirkens fremtid

Skolers og politikeres ønske om at fjerne konfirmationen fra skoleskemaet er blot et af utallige eksempler på, at kræfter både i folkekirken og på Christiansborg ønsker at blive fri for hinanden, mener debattør og sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogn Poul Joachim Stender.

- Skolernes ønske betyder helt åbenlyst, at skolen som repræsentant for stat og kommune vil adskille sig fra kirken. Hvis vi samlede alle de initiativer, der de seneste år er taget, ville de vise, at der skridt for skridt bygges op til en løsrivelse af kirke og stat, siger han og nævner en række eksempler:

Folkekirken har kørt sig i stilling ved at få sin egen hjemmeside. Flere love handler om, at menighedsråd selv kan ansætte præster, uden at stiftet blander sig. Kirkelige røster har foreslået at lade Folketingets åbningsgudstjeneste gå på skift mellem forskellige trossamfund. Og folkekirkens navn er skrevet helt ud af loven om civilregistrering.

Poul Joachim Stender advarer imod at bakke op om ændringer i stat-kirke-forholdet, der umiddelbart virker praktiske og fornuftige, hvis man fortsat ønsker et samarbejde mellem stat og folkekirke.

- Adskillelsen sker ikke ved et voldsomt hug, men på god dansk vis ved bittesmå skridt. Man skal som borger være sig bevidst, at man selv med god vilje kan være med til at gøre noget, som ikke nødvendigvis er spor godt – såsom at lægge konfirmationsundervisningen efter skoletid, siger han.

Medforfatter til vejledningen "Konfirmationsforberedelsen" og lærer ved Pastoralseminariet i Aarhus Lars Nymark Heilesen mener, at de to teologer ser spøgelser. Skolernes ønske om at rykke konfirmationsundervisningen handler om praktiske problemer, der ikke har noget at gøre med en mulig skilsmisse mellem stat og kirke.

- Det er udelukkende udtryk for, at skolen har sin egen faglige dagsorden. For eksempel kan konfirmationsforberedelse onsdag morgen spærre for et fagligt projekt, skolen forsøger at udvikle, siger han og påpeger, at skole og kirke mange steder har et glimrende samarbejde – trods konfirmation om eftermiddagen.

Selvom antallet af konfirmander i Københavns Kommune begyndte at falde, efter at konfirmationen på præsternes opfordring i 1958 blev rykket fra morgen til eftermiddag, kan man ikke konkludere, at præsterne er dårligere stillede med konfirmation om eftermiddagen.

- Jeg kan undre mig meget over, at kirken hænger så fast ved morgentimerne. Der er ikke beviser for, at eleverne er mere underviselige i morgentimerne, siger han.

johansen@kristeligt-dagblad.dk