Skolers ønske om at fjerne konfirmationsundervisning fra skoleskemaet er blot et eksempel af utallige på, at stat og kirke bevæger sig mod en skilsmisse, mener teologer
Grundlovens paragraf fire, der skal sikre, at den danske folkekirke understøttes af staten, eksisterer kun på papiret. Det er meldingen fra flere teologer, efter at et større antal skoler med politisk opbakning er begyndt at presse på for at få fjernet konfirmationen fra skolens morgentimer. Ifølge lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen er en af statens vigtigste opgaver over for kirken at sørge for, at kristendomsundervisning og konfirmation varetages i skolerne. Senest har ni skoler i Lyngby-Taarbæk Kommune med opbakning fra et flertal i kommunalbestyrelsen krævet at få konfirmationen rykket til de sene eftermiddagstimer. Denne fortrængning af præsternes plads i skolen er del af en større understrøm, der bevæger sig i retning af en skilsmisse mellem stat og kirke, mener Hans Raun Iversen.
- Der er ingen tvivl om, at det peger i retning af en adskillelse. I praksis er grundlovens paragraf fire stort set røget ud. Staten sætter ikke hegnspæle op og siger, at vi skal støtte kirkens adgang til at lave konfirmationsundervisning i skoletiden. Det får man ingen politiker til at sige i dag, siger han.
Og når politikerne ikke bakker op om at give kirken plads i folkeskolen, ender kirken med at blive taberen.
- Sagt lidt groft afhænger det af, hvilket lune skoledirektøren eller skoleinspektøren på den enkelte skole er i, og hvor mange kulturradikale manchetter han skal have pudset, siger han.
Ifølge Hans Raun Iversen skal opmærksomheden flyttes fra den "latterlige" snak om kirkens økonomi til en diskussion af, hvilke minimumsrettigheder folkekirken skal have i det danske samfund. Ellers vil kirken med tiden miste alle sine statssikrede rettigheder:
- Spørgsmålet er, hvilken bane kirken har at spille på. For 25 år siden kunne enhver præst gå ind på et hospital og se patientkartoteket for at besøge sine sognebørn. Dengang betragtedes præsten som tjenestemand med tavshedspligt. I dag betragtes han som repræsentant for en religiøs forening, som ikke kan gå og blande sig i fortrolige patientkartoteker.
Skolers og politikeres ønske om at fjerne konfirmationen fra skoleskemaet er blot et af utallige eksempler på, at kræfter både i folkekirken og på Christiansborg ønsker at blive fri for hinanden, mener debattør og sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogn Poul Joachim Stender.
- Skolernes ønske betyder helt åbenlyst, at skolen som repræsentant for stat og kommune vil adskille sig fra kirken. Hvis vi samlede alle de initiativer, der de seneste år er taget, ville de vise, at der skridt for skridt bygges op til en løsrivelse af kirke og stat, siger han og nævner en række eksempler:
Folkekirken har kørt sig i stilling ved at få sin egen hjemmeside. Flere love handler om, at menighedsråd selv kan ansætte præster, uden at stiftet blander sig. Kirkelige røster har foreslået at lade Folketingets åbningsgudstjeneste gå på skift mellem forskellige trossamfund. Og folkekirkens navn er skrevet helt ud af loven om civilregistrering.
Poul Joachim Stender advarer imod at bakke op om ændringer i stat-kirke-forholdet, der umiddelbart virker praktiske og fornuftige, hvis man fortsat ønsker et samarbejde mellem stat og folkekirke.
- Adskillelsen sker ikke ved et voldsomt hug, men på god dansk vis ved bittesmå skridt. Man skal som borger være sig bevidst, at man selv med god vilje kan være med til at gøre noget, som ikke nødvendigvis er spor godt – såsom at lægge konfirmationsundervisningen efter skoletid, siger han.
Medforfatter til vejledningen "Konfirmationsforberedelsen" og lærer ved Pastoralseminariet i Aarhus Lars Nymark Heilesen mener, at de to teologer ser spøgelser. Skolernes ønske om at rykke konfirmationsundervisningen handler om praktiske problemer, der ikke har noget at gøre med en mulig skilsmisse mellem stat og kirke.
- Det er udelukkende udtryk for, at skolen har sin egen faglige dagsorden. For eksempel kan konfirmationsforberedelse onsdag morgen spærre for et fagligt projekt, skolen forsøger at udvikle, siger han og påpeger, at skole og kirke mange steder har et glimrende samarbejde – trods konfirmation om eftermiddagen.
Selvom antallet af konfirmander i Københavns Kommune begyndte at falde, efter at konfirmationen på præsternes opfordring i 1958 blev rykket fra morgen til eftermiddag, kan man ikke konkludere, at præsterne er dårligere stillede med konfirmation om eftermiddagen.
- Jeg kan undre mig meget over, at kirken hænger så fast ved morgentimerne. Der er ikke beviser for, at eleverne er mere underviselige i morgentimerne, siger han.
johansen@kristeligt-dagblad.dk