Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Det samme Bahrain

Det seneste år har styret i Bahrain ikke lært meget

- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent

Kristeligt Dagblad > Familieliv > Familieliv Forstør Send Print

Send artiklen Den moderne far afliver faderopgøret til din ven.

Den moderne far afliver faderopgøret

Den moderne far afliver faderopgøret. -

- Stock.xchng

Læs også

Sociale ryk giver far-søn-konflikter

flexblock

Tema

Autoritet

Familieliv

flexblock

4 debatindlæg Hold mig opdateret Del

Morten Rasmussen | 28. november 2009

Faderopgøret er et gennemgående tema i verdenshistorien. Men med den nye generation af fædre vil vi i fremtiden se et langt mindre konfliktfyldt forhold mellem generationerne. Søren Iversen og sønnen Andreas er et godt eksempel

- Jeg havde slet ikke den samme fortrolighed med min far, som jeg oplever, at min søn har til mig. Jeg havde ikke et dårligt forhold til min far, men sådan var det bare dengang. Jeg er meget opmærksom på, at jeg skal være nærværende i Andreas? liv. Det tror jeg ikke, at min far tænkte specielt meget over.

Søren Iversen fra Lemvig er på mange måder indbegrebet af det, man kan betegne som "den nye far". Han er ægtemand, han er far, han har karriere og så er han aktiv i frivilligt arbejde, ikke mindst som formand for Indre Mission i Lemvig. Og det hele skal være i balance, så der også er tid til 11-årige Andreas. Cykelture og fisketure er faste dele af programmet, og for nylig tog de to generationer så af sted på en ren mandetur, en far/søn-weekend i selskab med yderligere otte fædre og ti sønner.

- Både Andreas og jeg nød at have så meget tid sammen. Om dagen oksede vi af sted med masser af frisk luft og fuld fart på, og om aftenen havde vi fædre nogle rigtig gode snakke om, hvordan man i det hele taget tackler rollen som far og får hele samspillet mellem familie og karriere til at fungere bedst muligt. Det er både godt at lære af andres erfaringer og samtidig godt at høre, at andre gør sig de samme tanker, som man selv gør, siger Søren Iversen.

Annonce

Med sit fokus på faderrollen og nærværet med sønnen er Søren Iversen ikke kun udtryk for en ny generation af fædre. Han er også i fuld gang med at forebygge nogle af de konflikter, som gennem generationer har bekræftet den klassiske myte om faderopgøret, lyder det fra flere forskere.

En af dem er chefpsykolog Svend Aage Madsen, Rigshospitalet, som i en større interviewundersøgelse talte med godt 50 yngre fædre om deres egne fædre.

- En meget stor gruppe, godt halvdelen, mente faktisk, at deres fædre havde været for fraværende i deres barndom. De lagde meget vægt på, at de selv ville være bedre fædre end deres egne fædre, og fælles for mange af dem var, at de ikke oplevede den store fortrolighed med deres fædre. Den slags spændinger fører ofte til større konflikter, men det vil den nye generation af fædre næppe opleve i samme omfang, siger Svend Aage Madsen, der betegner den nye generation af fædre som "en verdenshistorisk nyhed".

- Manderollen har hidtil været kendetegnet ved en fraværende far, der forsørgede familien. Når det gælder forsørgelsen, er mænd og kvinder i dag ligestillede, og det indebærer, at faderen nu også kan og forventes at indtage en mere nærværende rolle. Det betyder, at vores familiemønstre også ændrer karakter i en grad, man ikke har set før, og det giver naturligvis nogle udfordringer, men det giver også et tættere forhold mellem fædrene og deres sønner, og det føres så videre til kommende generationer af fædre, siger Svend Aage Madsen.

Netop faderopgøret har været et gennemgående tema i verdenshistorien. Et af de mest berømte mord i historien er Brutus? drab på stedfaderen Cæsar, og i Bibelen optræder faderopgøret også adskillige gange, eksempelvis i Sauls opgør med sønnen David og senere i Davids opgør med sin søn Absalom.

I fiktionens verden er det heller ikke usædvanligt, at fædre og sønner krydser klinger, hvilket blandt andet ses i to af de største tv-succeser i danmarkshistorien, serierne "Matador" og "Krøniken". Her spiller opgørene mellem Mads Skjern og sønnen Daniel samt opgøret mellem Kaj Holger og sønnen Erik centrale roller for personernes udvikling.

At netop fædre og sønner, ikke fædre og døtre, på den måde fremstilles i et modsætningsforhold, kan blandt andet skyldes, at mænd historisk set har været familiens overhoved, forklarer Kenneth Reinicke, der er kønsforsker ved Roskilde Universitet og blandt andet har forsket i mænds fædrerolle.

- Tidligere afhang meget af autoriteten af mandens fysiske styrke, og her blev rollerne så at sige byttet om, efterhånden som faderen blev ældre og mere svag, mens sønnen blev voksen og stadig stærkere. Fra midten af 1900-tallet har faderopgøret måske mere haft sit afsæt i, at nye generationer af mænd ikke bare som tidligere fulgte i deres fars fodspor, men gjorde oprør og skabte deres egen identitet, som faderen havde svært ved at forstå og være en del af, siger Kenneth Reinicke, der også forudser et mindre konfliktfyldt forhold mellem fremtidige generationer af mænd.

- Manderollen er generelt blevet mere nuanceret, og det giver både fædre og sønner en større frihed til at definere sig selv og deres indbyrdes forhold, siger Kenneth Reinicke.

I diskussionen om fædre lyder det netop ofte, at den unge generation af fædre er langt mere nærværende end deres egne fædre.

At virkeligheden er en anelse mere nuanceret, fremgår af en større interviewundersøgelse med to generationer af fædre, udført af antropolog Maruska la Cour Mosegaard under et mindre forskningsprojekt på Dansk Folkemindesamling.

- Faderrollen er i høj grad blevet diskuteret ud fra to faktorer, nemlig nærvær og autoritet. Om den ældre generation af fædre siger man, at de var fraværende, men havde autoritet, mens den yngre generation af fædre betegnes som nærværende, men uden autoritet. Men i mine samtaler med de to generationer af fædre oplevede jeg, at også den yngre generation lagde meget vægt på deres autoritet som forældre, og her har de selvfølgelig også måttet forholde sig til billedet af yngre forældre som autoritetsløse. Samtidig viste den ældre generation sig – for langt de flestes vedkommende – at have været mindst lige så nærværende i deres børns opvækst som de yngre fædre, siger Maruska la Cour Mosegaard og forklarer:

- En af de ældre fædre, som var landmand, fortalte eksempelvis, hvordan han havde haft datteren hjemme på gården hele det første år. Så passede han gården samtidig med bleskift og kartoffelmos og har på den måde brugt langt mere tid sammen med sit barn, end de yngre fædre har gjort på deres barsel. Når man alligevel kan tale om en forskel, skyldes det måske, at den yngre generation er nærværende på børnenes præmisser, mens det for den ældre generation skete på forældrenes præmisser, ligesom den yngre generation, i modsætning til den ældre generation, italesætter deres samvær med deres børn som nærvær, forklarer Maruska la Cour Mose-gaard, der i dag er tilknyttet kønsforskningscenteret Kvinfo.

Og netop sådan forholder det sig også for Søren Iversen fra Lemvig og hans forhold til sønnen Andreas.

- Jeg gør meget for at engagere Andreas i min egen hverdag, hvad enten det er i hjemmet eller i forhold til kirken, hvor jeg er aktiv. Men det er også vigtigt, at vi sammen laver nogle ting, hvor Andreas oplever, at jeg prioriterer ham og hans interesser. Og det er nok en af de største forskelle i forhold til min egen far.

familieliv@kristeligt-dagblad.dk

Rettelse

I artikelen nævntes "Sauls opgør med sønnen David". De to bibelske figurer var ikke far og søn. David var søn af Isaj. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

36 indlæg det seneste døgn

Læserdebat

Trådet overblik | Fladt overblik

Den moderne far afliver faderopgøret

Rapsody, publiceret d.29/11 13:49 (for 2 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Den moderne far afliver faderopgøret

Det er meget fint, at der er sket en ændring i forholdet mellem sønner og fædre, men men men...

1) Livet og samfundet forandrer sig hele tiden under alle omstændigheder - så er der her tale om et varigt fænomen?

2) Hvor meget har forholdet mellem fædre og sønner at gøre med økonomi og velfærd? Omkring år 1900 var Danmark i globalt perspektiv en fattig nation. Det ændrede sig med højkonjunkturen i 50'erne og 60'rne - og indtil videre har Danmark ligget lunt i svinget hvad økonomi angår. Spørgsmålet er igen: Holder det? Hvis vores økonomi bliver drastisk forværret, ændres alt andet.

3) Generationen født lige efter krigen var præget af mange børnefødsler og dermed også relativt store søskendeflokke. Enebørn (som det eksempel, der gives i artiklen) har naturligt og logisk et godt forhold til deres forældre, eftersom de ikke skal dele forældrenes opmærksomhed med en eller flere rivaliserende søskende. Med flere søskende følger også en mangfoldighed af udtryk, herunder oprør mod det, forældrene står for. Det er filmen "Øst for Paradis" et godt udtryk for.

4) Oprør mod den foregående generation er udtryk for fornyelse. I den vestlige verden er oprør blevet opmuntret hvis ikke direkte så indirekte - f.eks. er den ældste og længstlevende tegneserie nogensinde "Knold og Tot", hvis tema er sønnernes konstant oprør mod faderfiguren. Omvendt kan man i muslimske kulturer se, hvad der sker, når sønnernes oprør undertrykkes - samfundet går i stå og bliver statisk.

Alt i alt tror jeg ikke på, at det "gode" forhold mellem sønner og fædre er varigt - og jeg sætter et stort spørgsmålstegn ved, om det er ønskværdigt.

Del Link

Re: Den moderne far afliver faderopgøret

Jørgen Christensen, publiceret d.29/11 17:16 (for 2 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Den moderne far afliver faderopgøret

Jeg må tilstå også at være ambivalent. For skal en god forælder ikke netop fremhæve sit ærlige standpunkt, for så at den unge finder sit eget. Hvis det hele er rødgrød, stopper man så ikke en selvstændig udvikling? Farvel til generationer, og goddag til stilstand.

På den anden side virkede det ikke som om, at faren i artiklen på nogen måde hæmmede sin søn. For er det ikke også rigtigt, at hvis man ved ens holdninger er begrænsede, at man så ikke vælger en mere eller mindre absolut en?

Javier Marias fortæller i sin store roman: Your Face Tomorrow, at faderen, Julian Marias altid sagde: Og hvad så? hvad følger deraf? hvad kommer så bagefter? For er man ikke med en viden om et generationsskifte også forpligtet til indse også dette perspektiv?

(Julían Marías skrev en bog om generationer, som jo er empirisk observerbare. Men faldt ikke i den grøft, at der så var et skema, man SKULLE falde i.)

Del Link

Re: Den moderne far afliver faderopgøret

Rapsody, publiceret d.29/11 19:24 (for 2 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Den moderne far afliver faderopgøret

Jeg er bange for, at jeg i mit forrige indlæg ikke var tilstrækkelig konkret og specifik i forhold til spørgsmålet: Er det overhovedet ønskeligt, at unge ikke gør oprør mod deres forældre? Det vil jeg forsøge at råde bod på nu og her.

Over 1 milliard af jordens ca. 7 milliarder mennesker lever i dag under sultegrænsen. Det ved vi godt i den rige verden, for vi har uhindret adgang til den type informationer. Vi har også de økonomiske midler til at ændre denne situation. Rigtig mange mennesker forsøger at gøre noget - men endnu flere lader stå til.

Det er de unges privilegium, at de kan se på en sådan situation med nye øjne. De "voksne" generationer har vænnet sig så meget til status quo, at journalisterne ikke en gang gider skrive om nøden i den tredje verden længere. For sådan har det jo altid været...

I den situation ville det være forfriskende, hvis de unge gjorde oprør og fik verdens opmærksomhed drejet ind på lidelserne. Men det sker (næsten) ikke.

I bøger om søskende-psykologi kan man læse, at de førstefødte (både dem med mindre søskende og enebørnene) viderefører forældrenes liv. De førstefødte er ambitiøse stræbere, det er dem, gør karriere og søger at etablere sig med villa, volvo og vovhund. De er sjældent oprørske. I stedet kopierer de efter bedste evne forældrenes livsstil.

Det er de efterfølgende søskendepositioner - mellemstfødte og sidstfødte - som søger alternative veje, nye måder at gribe tingene an på. Det gør de for at undgå at konkurrere for meget med de førstefødte. Især de mellemstfødte bestræber sig på at være diplomatiske og fælde en objektiv og retfærdig dom i alle forhold - for kun på den måde har de kunnet undgå tofrontskrig i konkurrencen med de øvrige søskende.

Men når der fødes meget få børn, kommer enebørnene til at dominere og de mellemstfødte til at mangle. Resultatet er, at samfundet kommer til at mangle fornyelse - nye måder at anskue verden på - og social retfærdighed.

Del Link

Re: Den moderne far afliver faderopgøret

Jørgen Christensen, publiceret d.30/11 11:18 (for 2 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Den moderne far afliver faderopgøret

Interessant vinkel. Der er sikkert en sådan tendens, men heldigvis kan man jo være opmærkson og korrigere sig selv henad vejen.

Udgifterne til militær overstiger formodentlig udgifterne til bespisbibg af en nilliard mennesker. USA anvender 1,4 billion dollars pr. år til militæret. Altså danske billioner med 12 nuller, på amerikansk er det trillions. Hvis det blev droslet ned til forsvar i stedet for konstant mulig udslettelse af enhver over hele verden og i luftrummet, og på havets bund, der måtte repræsentere en imaginær trussel, eller ulempe, så ville den ene milliard mennesker kunne dele en billion dollars, hvilket er ca. 1.000 dollars pr. person pr. år. Afledt kunne andre lande også skære ned, iøvrigt.

Formodentlig nok til at brødføde dem alle - men naturligvis ikke, hvis fødevarepriserne så blev flerdoblet, eller store firmaer skulle administrere (og allesammen tjene på) distributionen, med en CEO i spidsen til en milliard (dansk med 9 nuller) dollars i løn p.a.

Del Link

36 indlæg det seneste døgn