Nordiske trossamfund ønsker mere ligebehandling

Endelig peger hun på, at den norske kirke i samarbejdsrådet får støtte til at lægge en armslængde til den statslige styring.

Dag Nygaard, som har en lang og stadig tjeneste i internationalt og norsk kirkeliv, nu som specialrådgiver i Norges Kristne Råd, trækker et tredje element frem som dokumentation for den manglende ligebehandling mellem den norske kirke og andre trossamfund.

- Den norske kirke er på landsplan og kommunalt momsfritaget. Og tilskuddet til andre trossamfund udregnes efter den norske kirkes nettoudgift pr. medlem.

- Og vi er ikke momsfritaget, siger Dag Nygaard.

Det betyder for eksempel, at hvis den norske kirke køber et orgel til 200.000 kroner, så skulle Dag Ny- gaards pinsekirke betale 50.000 mere.

Generelt er der stor tilfredshed med de ordninger, som Sverige, Norge, Island og Finland har - også blandt trossamfund uden for nationalkirkerne. Ikke mindst, fordi det signalerer en statslig opbakning og støtte til religions plads i samfundet. Men selvom den norske ordning - som også den svenske, den islandske og den finske - er skabt for at skabe ligebehandling mellem flertalskirken og andre trossamfund, så er der i dagens Norden altså også "hår i suppen" i dele af politikernes forvaltning af dem.

Derfor blandt andet det norske krav om et religionseftersyn.

Også i Danmark er der røster, der ønsker en gennemgribende analyse af den danske religionspolitik i forhold til trossamfund uden for folkekirken.

Blandt andet mener biskop i Aalborg Stift Søren Lodberg Hvas, at der er behov for en udredning af religionspolitikken.

Han kunne forestille sig, at den danske stat opkrævede "kirkeskat" på samme måde, som det sker fra folkekirken.

- Men så mister medlemmerne fradragsretten for bidrag til trossamfundet, siger han.

Det er Erling Tiedemann, der på vegne af den katolske kirke i Danmark forhandler netop en sådan ordning med Skatteministeriet.

- Selvfølgelig skal medlemmerne ikke have fradrag for en kirkeskat, der opkræves på samme måde som kirkeskatten i folkekirken. Men fradrag for bidrag til katolske institutioner, som også folkekirkemedlemmer har til bidrag til Indre Mission, Kirkens Korshær og andre kirkelige organisationer, siger han og understreger i øvrigt, at den katolske kirke lige som Danske Kirkers Råd ønsker, at det skal være frivilligt for kirkerne uden for folkekirken, om de vil tilslutte sig en ordning med deres kirkeskat betalt som kildeskat.

Muligheden for at gennemgå "de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold" har faktisk været der siden 1849 med den første grundlov. Der står, at trossamfundenes forhold skal ordnes ved lov. Og det har også tidligere været en egentlig religionspolitik omkring trossamfund uden for folkekirken.

- Indtil grundlovsændringen i 1915 stod der, at hvis man som borger ikke betalte til folkekirken eller til et anerkendt trossamfund, så skulle man betale til uddannelsessystemet. Det er det system, Island har i dag, siger adjungeret professor i religionsret, Lisbet Christoffersen.

Men bortset fra kongelige anerkendelser og godkendelse til vielser, så er der i dag ingen dansk lov, der regulerer forholdet mellem stat og trossamfund uden for folkekirken.

- Der er en 1000 år gammel tradition i Norden for, at vi trives bedst med en synlig religion i det offentlige rum. Så er den fremme i lyset og kan ses efter i sømmene, siger Lisbet Christoffersen, der også er med i et nordisk forskernetværk i religionsret.

- Det vil sige organisatorisk, økonomisk og retligt. Man kunne tilbyde at opkræve andre trossamfunds medlemsgebyr, og man kunne kræve, at trossamfundenes regnskaber var offentlige, siger hun.

Lisbet Christoffersen mener ikke, at staten skal godkende trossamfunds vedtægter, men ser gerne, at de lægges åbent frem.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk