Bente Clausen |
30. november 2009
Danske trossamfund uden for folkekirken får ingen statsstøtte til religionsudøvelse - det gør trossamfund i vores nabolande i Norden
Danmark er det nordiske land, som behandler trossamfund uden for folkekirken ringest. Det er konklusionen fra flere nordiske eksperter i kirkeret, der blandt andet peger på, at Danmark som det eneste nordiske land ikke yder statsstøtte til trossamfund uden for de nationale kirker.
- Især Norge og Sverige er så langt fremme i dag, fordi den fulde religionsfrihed i de lande først blev etableret, da landene i 1967 tilsluttede sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det gav en anledning til at se på religionspolitikken. Og ordningerne er udarbejdet med henblik på at leve op til konventionens krav om ligebehandling, netop for at kunne fastholde flertalsreligionens forhold til staten. Den øvelse har vi ikke udført her, siger adjungeret professor i religionsret Lisbet Christoffersen, der også er med i et netværk af nordiske religionsretsforskere.
Norske Dag Nygaard kalder Danmark et religionspolitisk u-land, når han skal beskrive den danske politik i forhold til støtte til trossamfund uden for folkekirken.
Dag Nygaard er specialrådgiver i Norges Kristne Råd, som består af kristne kirkesamfund uden for den norske kirke.
- Man kan ikke definere religionen ud af det offentlige rum, som man forsøger i Danmark. Så gør man vold mod mennesker, som bør have retten til at definere sig religiøst, både offentligt og privat, siger han.
Provst Trond Bakkevig, der blandt andet har siddet i den norske kirkes udvalg bag en vigtig rapport om en delvis løsnen af båndet mellem stat og kirke i Norge, samler synspunktet:
- Vi lever ikke længere i et samfund, hvor alle borgere hører til i samme tro. Kirkens rolle i samfundet kan ikke længere have sin legitimitet baseret i privilegier, som intet andet trossamfund har, siger han.
Erling Tiedemann, der for den katolske kirke i Danmark gennem flere år har forhandlet om statslig opkrævning af bidrag til den katolske kirke, udtrykker sig ikke helt så skarpt.
- Jeg vil ikke sige u-land. Men i forhold til andre nordiske kirker er vi lidt nedgroede i Danmark, siger han.
I Danmark har opfattelsen igennem flere år været, at der er religionsfrihed, men ikke religionslighed. Derfor er der ingen statsstøtte til trossamfund ud over fritagelse for ejendomsskat. Desuden kan medlemmer af et godkendt trossamfund få skattefradrag for bidrag til det.
Justitsminister Brian Mikkelsen (K) mener ikke, at den danske ordning tegner et billede af Danmark som "et religionspolitisk u-land".
- Godkendte trossamfund kan omfattes af en række undtagelser i skattelovgivningen, blandt andet undtagelse fra betaling af selskabsskat og arveafgift, ligesom de vil kunne modtage gaver og løbende ydelser med fradragsret for yderen, skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad.
Biskop i Aalborg Stift Søren Lodberg Hvas efterlyser en analyse af de øvrige trossamfunds forhold i Danmark og åbner for forandringer.
- En ligestilling mellem trossamfundene og folkekirken, for eksempel i forbindelse med skatteopkrævning, kunne også skabe et mere positivt forhold mellem folkekirken og de andre trossamfund, mener han.
Biskoppen minder om, at det så betyder, at de andre trossamfunds medlemmer mister fradragsretten til deres bidrag.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk