Kristeligt Dagblad har i år valgt som et fast indslag i aviserne i december at spørge markante kirke- og kulturpersonligheder om deres største ønsker
Hvad drømmer du om? Hvad håber du på? Hvad ønsker du dig? Advents- og juletiden er fuld af store forventninger og forhåbninger hos såvel børn som voksne. Langtfra alle drømme bliver til virkelighed, men ønskerne påvirker alligevel vores liv, vores sindsstemning og vores handlinger.
Kristeligt Dagblad har i år valgt som et fast indslag i aviserne i december at spørge markante kirke- og kulturpersonligheder om deres største ønsker. Fra den mindste gave til den allerstørste vision for klodens fremtid. Eller fra snørebånd til lykke og sundhed, som sognepræsten, der i dag indleder julekalenderen, udtrykker det.
kirke@kristeligt-dagblad.dkPoul Joachim Stender, sognepræst
Snørebånd. For jeg har jo alt. Aj, jeg kunne godt ønske mig en tur til Sydgrækenland sammen med min kone i januar lige efter jul, hvor olivenhøsten stadig er i gang. For det er så poetisk i den her tid, hvor grækerne går syngende rundt i olivenlunden og banker oliven ned fra træerne.
Ellers ønsker jeg mig lykke og sundhed for mine børn. Det står over Grækenland. I min alder har man alt, så det er svært at sige noget konkret.
Min far sagde altid snørebånd, når vi spurgte ham, hvad han ønskede sig. Det var sikket ud fra samme tanke om, at han havde alt. Men snørebåndene knækkede altid om morgenen, og så havde han jo brug for dem alligevel. Så mit tredje ønske er snørebånd - helst sorte.