I Taizé i Frankrig bor et internationalt, økumenisk broderskab i det kirkelige fællesskab, som er oprettet under Anden Verdenskrig for at hjælpe krigens ofre. I dag er fællesskabet til stor inspiration for især spirituelle unge, som samles i den lille franske by i tusindvis. -
- Wiesa Clemens/Scanpix.
Claus Vincents |
1. december 2009
Kirkelig fornyelsesbevægelse sætter sine spor i gudstjenesteformer over hele Europa. Blandt disse er den finske Thomas-messe, der efterhånden har slået sig fast i 12 lande
Medlemstallet i de europæiske kirker er i katastrofal tilbagegang, men det betyder ikke, at europæerne holder op med at tro. Tværtimod ser det ud til, at unge som gamle i stort tal søger nye åndelige fællesskaber rundt om i Europa, og blandt disse er et finsk gudstjenestekoncept, Thomasmessen, som efterhånden har bredt sig til 12 lande.
Gudstjenesten, som har fået navn efter den tvivlende discipel Thomas, er kendt for at indeholde meget musik, den er arrangeret af en stor gruppe frivillige ud over præsten, og deltagerne har også mulighed for at være aktive. Den afslappede stil tiltaler mange, og i Finland er der en Thomasmesse i hvert fjerde sogn. I Tyskland kan man deltage i Thomas-messer i cirka 75 byer.
- Der findes efterhånden et væld af nye kirkelige fællesskaber på tværs af de traditionelle kirker rundt om i Europa, men der er ingen tvivl om, at der er fire fællesskaber, som i de senere år har har været de toneangivende på hver deres måde, siger sociolog Elizabeth Knox-Seith, som selv har besøgt flere af fællesskaberne.
I spidsen for den kirkelige fornyelsesbevægelse står navne som det katolske klosterfællesskab Sct. Egidio i Italien, det tværkirkelige gudstjenestecenter Taizé i Frankrig, som med lethed kan samle 80.000 unge til europæisk møde, det naturinspirerede økumenisk-keltiske fælleskab på øen Iona i Skotland, som besøges af omkring 1200 om dagen, oplyser historiefortæller Irene Lorentzen, der har været guide flere gange på øen, og den luthersk-ortodokst inspirerede gudstjeneste Thomasmessen fra Finland.
Birger Nygaard, tidligere direktør for missionsorganisationen Areopagos, har fulgt de nye kristne strømninger.
- Det seneste århundredes tværkirkelighed er kendetegnet ved, at den taler fra oven og ned og ønsker en bestemt enhed mellem kirkerne. De fire bevægelser har derimod et ønske om, at det at være sammen på tværs af kirkeskel skal komme fra neden og ikke behøver at føre til resultater, men bare fællesskab, siger Birger Nygaard.
Det kan godt undre, at Finland af alle nordiske lande kirkeligt slår igennem på europæisk plan. Der blev gjort et par spæde forsøg med Thomasmessen i Danmark, men den er aldrig rigtig slået igennem, mens Island har opbygget en tradition med de særlige messer.
- I de nordiske, lutherske lande uden for Finland hersker der stadig en meget dogmatisk forståelse af Luther, siger Elizabeth Knox-Seith, som selv har været guide på rejser til Iona.
- Men i Finland har dialogen med den ortodokse folkekirke betydet en nytolkning af Luther, som viser, at han også var åben for den mystiske dimension, som katolikker og ortodokse er optaget af, siger Elizabeth Knox-Seith.
Hanna-Leena Nuutinen, der er daglig leder af bevægelsen Thomas-messen, oplyser, at de fire fællesskaber løbende udveksler erfaringer med hinanden, men at der ikke er etableret noget formelt samarbejde.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad