EU har en tradition for at tage kirkerne med på råd, blandt andet ved et årligt møde (billedet) mellem EU-cheferne og lederne for de tre monoteistiske verdensreligioner, men nu er det indskrevet i traktaten. -
- Fancois Lenoir/Reuters/Scanpix.
Rikke Albrechtsen |
2. december 2009
Efter næsten 10 år i støbeskeen trådte EU?s nye traktat i kraft i går. Nu ruster Europas kirker sig til at kunne tage deres nye dialogrolle på sig
Et kollektivt lettelsens suk har lydt i kontorerne i Bruxelles over, at smertensbarnet Lissabon-traktaten nu omsider er trådt i kraft, og de institutionelle spørgsmål ikke længere skal dominere dagsordenen i EU.
Blandt dem, der hilser den nye traktat velkommen, er forsamlingen af katolske biskopper, COMECE, der har eget lobbykontor i Bruxelles. De er især tilfredse med, at kirkerne nu får en formaliseret adgang til de bonede gulve i Bruxelles og Strasbourg, fordi traktaten for første gang nedskriver, at der skal være en formel konsultation af de ledende trossamfund.
EU-systemet har allerede nu en tradition for at tage kirkerne med på råd, blandt andet ved et årligt møde mellem EU-cheferne og lederne for de tre monoteistiske verdensreligioner, ligesom COMECE sammen med deres ortodokse, anglikanske og protestantiske partnere i paraplyorganisationen KEK to gange årligt holder dialogmøder med EU-repræsentanter, hvor de kommer med deres input til de lovforslag og initiativer, som EU har på dagsordenen.
- Men alt det er hængt op på institutionernes gode vilje. Og hvis der nu for eksempel var kommet en ny Europa-Parlamentsformand, som var virkelig anti-kristen, så kan det være, at han ville have indstillet de møder. Men nu står det i traktaten, siger Johanna Touzel, der er presseansvarlig for COMECE i Bruxelles.
Endnu er det uklart, hvordan den nye dialogform skal fungere. Men KEK og COMECE brygger på et fælles forslag, der skal inspirere den nye EU-kommissær på området, Viviane Reding, til en ny samarbejdsform.
COMECE er også meget tilfreds med, at de religiøse samfund er nævnt specifikt i traktaten.
- Før blev vi betragtet som en del af civilsamfundet. Men kirkerne er kirker, de er ikke at betragte ligesom for eksempel ngo?er. Vi har en egen identitet, som er speciel, understreger hun.
En anden nyskabelse i Lissabon-traktaten er det nye Charter for grundlæggende rettigheder, som har vakt en del debat og nervøsitet i visse religiøse kredse. Mest udtalt var det sidste år, da chartret fik en prominent plads blandt årsagerne til, at irerne stemte nej til Lissabon-traktaten, fordi der blev skabt uklarhed om, hvorvidt en borger med det i hånden kunne gå til EF-Domstolen og sætte irernes abortforbud under pres.
Charteret styrker også homoseksuelles rettigheder, og foreningen for homoseksuelles rettigheder på EU-plan, ILGA, var i går ikke sen til at glæde sig over, at traktaten generelt styrker netop deres rettigheder. Derfor er de også kede af, at blandt andet Polen og Tjekkiet har valgt at stå uden for chartret.
- Vi er især bekymrede over, at Polens begrundelse for ikke at underskrive chartret var, at de polske ledere mente, at chartret kunne kompromittere deres suverænitet i "den offentlige moral- og familierets-sfære", siger Martin K. I. Christensen, der er medformand for ILGA?s europæiske bestyrelse.
Leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet Marlene Wind mener, at der er en risiko for, at domstolen kommer til at blande sig på nogle områder, som er lidt ømtålelige for visse religiøse institutioner.
- Der står i rettighedscharteret, at der ikke må ske diskrimination på grund af seksuel orientering, og det må man se i øjnene, at domstolene vil håndhæve ret kraftigt. Så kan der være andre områder, hvor man vil gå mere på listesko og være mere forstående over for særlige holdninger og værdier, men hvor det handler om diskrimination af minoriteter, så skal man ikke regne med at være beskyttet af EF-Domstolen, siger hun.
Men i COMECE er man nu ikke så bekymret for chartrets indflydelse på kirkernes ømme tæer, fordi det udelukkende kan bruges på de områder, hvor EU har kompetencer. Og det udelukker de spørgsmål, som er allermest følsomme.
- Det vil sige, at for eksempel abortreglerne eller diskussionen om retten for homoseksuelle til at gifte sig måske kan komme i konflikt med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men aldrig med chartret, siger Johanna Touzel fra COMECE.
albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad