Jeg er ofte meget uenig i DF´s politik, men når det handler om Israel og Mellemøsten - og iøvrigt også om dyrevelfærd - er jeg som oftest enige med partiet.

Således glæder jeg mig også over Morten Messerschmidts læserindlæg i avisen i dag, hvor han tager skarpt afstand fra FN´s Goldstone-rapport, der ensidigt fordømmer Israel i den seneste Gaza-krig. Man overser, hvilket pres Israel levede under med daglige raketaffyringer ind over landet, man overser den voldsomme indsmugling af våben til Gaza, man overser, at Israel gik efter militære mål, mens Hamas gik efter civile mål og iøvrigt brugte civile som skjold.

Goldstonerapporten lægger sig op af andre rapporter, bl.a. menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch (HRW).

I et indlæg i New York Times har Robert L. Bernstein rettet en sønderlemmende kritik mod sin egen gamle organisation (HRW) for at have et urimeligt forhold til Israel.

Han indleder sit indlæg med at sige, at han aldrig havde forestillet sig, at han skulle komme i en situation, hvor han er nødt til offentligt at tilslutte sig kritikken af hans egen organisation. Men det må han gøre nu, fordi rapporterne fra HRW er blevet en hjælp til de udemokratiske kræfter, der ønsker at gøre Israel til en paria-stat.

Bernstein siger, at HRW altid tidligere har skelnet mellem demokratiske, åbne samfund og udemokratiske lukkede samfund og gjort, hvad den kunne, for at kritikken af fejlgreb i de demokratiske lande ikke skulle kunne misbruges af de udemokratiske lande.

Men sådan er det ifølge Bernstein ikke længere i HRW.

"Israel, der har en befolkning på 7,4 millioner, er hjemsted for mindst 80 menneskerettighedsorganisationer, en levende fri presse, en demokratisk valgt regering, domstole der jævnligt dømmer mod regeringens ønsker, et politisk aktivt akademisk miljø, et stort antal politiske partier og – bedømt ud fra mængden af nyhedsstof – sandsynligvis flere journalister pr. indbygger end noget andet land i verden."

"På den anden side regerer det iranske og de arabiske regimer over 350 millioner mennesker. De fleste af disse regimer er brutale, lukkede og diktatoriske og tillader kun lidt eller ingen opposition. Disse borgeres vanskelige situation, som ville nyde godt af opmærksomheden fra en stor, økonomisk stærk, international menneskerettighedsorganisation, bliver ignoreret, mens HRW’s Mellemøstafdeling udsender den ene rapport efter den anden om Israel."

HRW’s ledere ved godt, at Hamas fører krig fra tætbefolkede områder, skriver Bernstein. De ved godt, at Hamas ødelægger palæstinensernes muligheder for at få et liv i fred. Alligevel vælger HRW at rette hoveddelen af sin kritik mod Israel.

Bernstein retter samtidig et skarpt angreb på menneskerettighedsorganisationernes metode til at indsamle oplysninger om forholdene i for eksempel Gaza. Det er en kritik, der rammer ikke blot HRW, men også FN’s Goldstone-rapport, der har brugt præcis samme metode og desuden bruger HRW’s rapporter som baggrund for at kritisere Israel for krigsforbrydelser i Gaza.

Hvordan kan HRW vide, at der er begået krigsforbrydelser i Gaza, spørger Bernstein. I områder, hvor der ikke er fri adgang til kampzonerne eller til de politiske og militære ledere, er det ekstremt svært at foretage definitive bedømmelser af, om der er tale om krigsforbrydelser. Menneskerettighedsrapporterne bygger derfor, ifølge Bernstein, ofte på "vidner, hvis historier ikke kan verificeres, og som måske afgiver vidneforklaringer for at opnå politiske fordele, eller fordi de frygter gengældelse fra deres egne regenter".

Robert L. Bernstein er ikke nogen "hr. hvem som helst". Han var grundlægger af den store internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch (HRW). I 20 år stod han i spidsen for organisationens verdensomspændende arbejde (1978-1998). Under Bernsteins ledelse var HRW en af grundlæggerne af den kampagne mod landminer, der i 1997 modtog Nobels fredspris.

(kilde "Ordet og Israel"

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og partiets ordfører for Mellemøstpolitik